Secret Weapons over Normandy

For 13 år siden udgave LucasArts flyspillet Secret Weapons of the Luftwaffe. Der var tale om heftig action i eksperimentalfly fra 2. verdenskrig. Fly, som kun kom i luften i beskedent omfang - undtagen altså på computerskærmen. Nu er det jo ellers ikke fordi LucasArts jo ellers ikke ligget på den lade side, men at der skulle komme til at gå så lang tid, før der dukkede en opfølger - Secret Weapons over Normandy - op, er for os flygale noget nær utilgiveligt.

I dag er pc’erne blevet betydeligt kraftigere, grafikkortene viser spillene i noget nær filmisk kvalitet - så hvordan har Larry Holland, manden bag begge Secret Weapons-titler, mon tacklet balancen mellem arcade-lignende action og ultrarealistisk flyvning?

Sagen er, at realismen er - heldigvis, kan man sige - er trængt noget i baggrunden. I hvert fald er Secret Weapons over Normandy blevet medrivende gang action i de tynde luftlag, hvor spilleren får lov at prøve kræfter med 23 forskellige fly. Ja, det vil sige, at forskellen på flyene er begrænset med hensyn spillets gengivelse af flyveegenskaber i forhold til detaljer virkelighedens verden. Lad Microsoft om realismen i deres Flight Simulator - Dét hér skal s.. være sjovt! Secret Weapons over Normandy er strikket sammen over en historie om den amerikanske jagerpilot, der så tidligt som i 1940 bliver hyret til en hemmelig enhed - The Blackhawks - i det britiske luftvåben Royal Air Force. Enhedens opgave er på alle krigens fronter at modstå tyskernes teknologisk temmelig avancerede modstykke, med navnet Nemesis.

Fra de allierede evakueringsoperation ved Dunkirk, over de iskolde russiske stepper, Saharas brændende ørken til Slaget ved Midway får du mulighed for at gennemføre en bred vifte af luftoperationer. Opgaverne kan det éne øjeblik gå ud på blot at forhindre indgående Stuka-jagere i at genere evakueringsfartøjerne. Næste øjeblik gælder det beskyttelse af lastbil- eller simpel nedskydning af modstandere, luftstøtte til transport-konvojer til lands og til vands eller til bombetogter mod japanske hangarskibe.

Ved spillets start er du som spiller ’kun’ udstyret med en Hurricane. Et britisk jager, der trods sin beskedne størrelse og kraft alligevel er et effekttivt våben mod tyskernes frygtindgydende men langsomme Stuka-jagere. Efter hver mission kan du købe opgraderinger af panser, motorkraft og manøvredygtighed, ligesom der bliver åbnet for nye flytyper. Valget af den rigtige flytype til den rette opgave kan være afgørende. Det er vigtigt at vælge en IL2 til indsats mod tyske panser-styrker i stedet for føromtalte relativt svagt bevæbnede Hurricane. På et tidspunkt bliver man nødt til at springe ud i faldskærm og ender på en tysk flyveplads, hvor man gu’ hjælpemig har mulighed for at stikke af i en Me262, tyskernes eneste reelt flyvedygtige jetfly fra 2. verdenskrig.

For den ihærdige har Larry Holland efterladt et par bonusfly, der vidner om, at han i de mange år siden udgivelsen af den første Secret Weapons-titel også har arbejdet med Star Wars-universet. I hvert fald kan man komme op at flyve i både en X-Wing- og en Tie-fighter. Et historisk misfoster, der ka’ gi’ en pedantisk historiker kuldegysninger - men som for os andre er ganske underholdende.

Missionerne er hektiske, både hvad angår antal af fjender i luften og variationen i opgaverne. Styringen er langt fra så følsom som man vil forvente i en flysimulator af den mere realistiske slags, og det skinner da også igennem, at en gamepad - gerne trådløs! - er et betydeligt mere effektivt og velfungerende styreredskab end tastatur og faktisk også joystick. Detaljefreaks vil måske anke over, at cockpittet i de mange fly mangler den og den detalje, og de har for så vidt ret. I Secret Weapons over Normandy har man imidlertid lagt vægten på, at selve flyvningen skal være i centrum, og at man ikke være uddannet i luftvåbenet for at have det sjovt med spillet.

Når man alligevel sidder med en lidt flad fornemmelse efter en tid med spillet, så skyldes det først og fremmest, at det er et spil for de indviede. Ikke fordi realismen er i højsædet, men fordi stemningen først og fremmest leder tankerne hen på dengang, hvor man samlede modelfly. Plottet er tyndbenet, på grænsen til det latterlige. En toptrænet jagerpilot i en hemmelig specialenhed skriver f.eks. ikke hjem til sin mor om en forestående mission mod en tysk V2-base og slutter med ordene ’Don’t tell Jerry’. Det farceagtige præg passer på den anden side ganske udmærket til det simple gameplay, der er let at gå til men relativt svært at mestre.

Secret Weapons over Normandy er kærkommen nostalgi, hvis man er træt af space-shooters, men det er alt for kort - og trods indpakning i et plot består det af en række enkeltstående missioner uden nævneværdig sammenhæng.