Football Manager 2019 kommer virkelig sløvt fra start, men efterhånden som bolden begynder at rulle, bliver du lullet mere og mere ind i gameplay-loopet og bliver måske endda investeret i kampene. På trods af den voldsomme mængde information, som Football Manager 2019 rummer, er det i sidste ende bygget på en spinkel strategi, som hurtigt falder fra hinanden, så snart du stopper op og danner dig et overblik.
Som sædvanligt skal du i Football Manager indtage rollen som manager for et fodboldhold. Her skal du blandt andet sørge for klubbens økonomi, salg og indkøb af spillere, træning af holdet og stå for kampplan, udskiftninger og taktiske forandringer når dit hold rent faktisk spiller kampe.
Da jeg starter Football Manager 2019 fremhæver spillet selv fem nye aspekter af dette års udgave. "Forbedret træning", "Taktiske stile", "Tiltrædelse", "Nyt udseende" og "Bundesliga licenser". Bag sidstnævnte ligger - som du nok allerede har gættet - at der er kommet licenser til bundesliga klubberne, så logoer og trøjer passer overens med virkeligheden. Bag "nyt udseende" ligger det faktum at spillet har fået et nyt "skin", hvilket det vel sagtens gør hver eneste år. Bag "Tiltrædelse" ligger et nyt system, der skal gøre det lettere at blive introduceret til spillet. Et introduktionssystem, der slet ikke fungerer efter hensigten, men mere om det senere. Allerede nu har den skarpe læser måske opdaget, at der kun er to nye tiltag til fans af serien. De fans vil selvfølgelig gerne have det nyeste spil, så det passer til denne sæson, men det er godt nok ikke meget nyt til dem, der køber dette spil år efter år. Især ikke fordi forskellen fra de gamle til de nye trænings- og taktiksystemer er til at overse.
Spillet ligner på mange måder sig selv. Som sædvanlig skal du vænne dig til at kigge på et utal af mails og sammenligne statistikker og tal. Det er virkelig tungt at starte en sæson op, og jeg var flere gange ved at give op, før mit hold overhovedet havde spillet en betydningsfuld kamp. Det er i forvejen et langsomt spil, men i starten, går det modbydeligt langsomt. Især fordi at der i år, som jeg skrev tidligere, er kommet en guide til nye spillere, som jeg synes, at jeg ville tjekke ud. Guiden satte dog en tyk streg under en i forvejen alt for tung start. Det betød bare mere tekst, der skulle læses - og Football Manager har det med at skrive lange og uklare formuleringer. På trods af den nye guide, er det stadigvæk en meget lidt indbydende oplevelse at gå til et Football Manager spil. Det ville være klædeligt med en let og forståelig - måske ligefrem underholdende - introduktion til spilmekanikkerne. Men det virker til, at Football Manager lever på uvisheden om, hvad dine valg har af konsekvenser. Nogle gange brygger du teorier i dit hoved fordi, det rent faktisk ikke er til at sige, om det du har gjort har haft en konsekvens.
En kendt spilteori siger, at et af de vigtigste aspekter i alle spil er, at spilleren forstår sammenhængen mellem deres valg og konsekvenserne heraf. Forståelsen kan være forsinket, men den vil på et eller andet tidspunkt give sig til kende. I Football Manager føles det som om, at der ikke rigtig er sammenhæng mellem dine valg og de ting, der sker i spillet. Fra dialog med spillerne, over transferforhandlinger og til selve spillet på banen, er det uigennemskueligt, hvorfor ting lykkedes eller fejler. Til tider føles det som om, at du lige så godt kunne sidde og trykke på en digital enarmet tyveknægt i en billig casino-app, som en eller anden falleret komiker har reklameret for. Gjorde det rent faktisk en forskel, at du satte en mandsopdækning på deres spilfordeler, når han alligevel bliver ved med at distribuere livsfarlige afleveringer op igennem rækkerne? Hvorfor bliver spillerne ved med at brænde, selv om du har trænet chanceomsætning intensivt i flere måneder i træk? Hvorfor er en spiller utilfreds med sin spilletid, selvom han er blevet brugt hyppigt i løbet af sæsonen?
Der er selvfølgelig en god grund til, at der er denne usikkerhed mellem valg og konsekvens. Fodbold er jo ikke lineært. Et inferiørt spillende hold kan overraske på dagen og de store stjerner kan komme til at ligne et lilleputhold på en dårlig dag. Sådan er fodbold. Det bliver bare et problem, når jeg hele tiden skal gætte på om, tingene sker, fordi jeg har gjort noget eller om de bare sker. Du har en del personale, der vil hjælpe dig med de opgaver, du ikke vil tage dig af, men når du bruger disse, mister du også følelsen af, at du overhovedet er en aktiv del af spillet. Undervejs i kampene, vil assistenttræneren eksempelvis løbende give bud på taktiske ændringer, der vil forbedre holdets chancer. Giver du ham tegnet, så ordner han det hele for dig. Det er som sådan fint nok, men jeg vil da meget hellere have, at assistenttræneren gav mig mulighed for selv at opdage, hvor svaghederne var og hjalp mig med at ændre det. Giv en mand en fisk eller lær ham at fiske og alt det der.
Jeg tror - faktisk er jeg ikke i tvivl om - at der er en ganske retfærdig måde, hvorpå alle disse ligninger går op - også selvom der er taget højde for en vis grad af tilfældigheder. Selvfølgelig er det muligt at være bedre end andre til Football Manager, men problemet er bare, at det er alt for dårligt til at vise mig, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Jeg mistænker, at det er talknuserne, der vil vinde, ikke de kreative løsninger.
<newpage>
Der er ellers nogle dele af spillet, hvor det lykkedes at kommunikere på en enkel måde, hvor jeg skal gribe ind. Eksempelvis har de et nemt farvekodesystem, som de bruger til at vise, hvad der fungerer, men så er teksten til gengæld ofte kryptisk. Football Manager er i år også blevet langt bedre til at forklare, hvilke konsekvenser det har, når jeg udtaler mig til pressen. Sidste år var jeg ret irriteret over samtaler med pressen, som her var fuldstændig meningsløse. I år har de rettet op på denne fejl og gjort det klart, hvordan mine udtalelser påvirker spillere, fans og kollegaer. Det er dog stadigvæk et problem, at samtalerne virker automatiseret.
Alle samtaler i det her spil er faktisk så drøje, at min fingre ofte sitre for at slippe ud af samtalen og ud af spillet for den sags skyld. Det er dialogtræet fra sin værste side og bliver i virkeligheden et meget fint billede på, hvor Football Manager træder forkert. Alt hvad du siger er sat i nogle let gennemskuelige kasser, alt hvad der bliver sagt til dig er generiske gentagelser, indtil du rammer den indbyggede tilfældighedsfaktor, og din spiller lige pludselig synes, du er en tumpe, når du giver ham ros for godt arbejde, selvom al den information, du har fået, har peget på, at han gør det godt.
I det hele taget føler du meget sjældent, at spildesignerne har lagt meget energi i at gøre det til en levende oplevelse, hvor du føler, at du gør en forskel. Det føles som om, at det hele er bygget op på en facade, der er så tynd, at du skal gøre dig umage for ikke at splintre den fuldstændig, når du interagerer med den.
Jeg savner i det hele taget følelsen af at kunne personliggøre mit hold, og den måde det spiller på. Gå i dybere detaljer med spillernes løbemønstre eller dødbolde. Det hele skal passe ind i en prædefineret pakkeløsning. Sådan gælder det med næsten alt i spillet. På facaden ser det dybt ud, men kigger du nærmere så opdager du, at det hele består af standardiserede pakkeløsninger med meget lidt personlighed.
Mens jeg sidder med spillet og brokker mig over alle dets mangler og overfladiske forsøg på at skabe en illusion om dybde, sker der så alligevel noget uventet. Under selve kampsekvenserne begynder jeg så småt at blive investeret i mit hold. Jeg bliver revet med. Den store forskel på kampsekvenserne og resten af spillet er nok, at det hele står klart; hvad der fungerer og hvad der ikke gør. Jeg kan i de primitive animationer se, hvor mine spillere mister bolden, hvor de bryder igennem. Også selvom animationerne er meget akavede og kampene bestemt ikke ligner rigtig fodbold. Statistikkerne, som kommer mellem de forskellige highlights i kampen, giver meget tydelige tal omkring, hvordan spillet fordeler sig på banen. Bedst af alt er det selvfølgelig, at der er en smule action i de her sekvenser. Jeg kan ikke lade vær med at hoppe lidt i sædet, når min angriber brænder en 100%-chance eller bande over, at forsvaret ikke står, som jeg mener, at det skal. Der venter små skud dopamin, når det lykkedes mine spiller at sammensætte et flot angreb med scoring til følge. Undervejs i kampene, forstår jeg godt, hvorfor at spillet har så mange fans, der investerer så meget tid i spillet. Det er en vanedannende formular, hvor jeg føler incitament for at lave forandringer på holdet og forbedre fundamentet - både når det går skidt og når det går godt i kampene. Desværre mister jeg hurtigt lysten igen, når jeg vender tilbage til kedelige mails og hule samtaler i den stillestående del af spillet.
Holder du din cursor over feltet oppe i højre i hjørne af din hjemmeskærm, hvor der står "fortsæt", kommer der en lille beskrivelse frem, hvor der står "Tryk for at for tiden til at gå". Det er ikke den mærkelige stavefejl (oversættelsen er væsentligt bedre i år, end den var sidste år), men sætningens betydning, som jeg finder interessant. Tryk for at få tiden til at gå. Sådan føles det at spille Football Manager ind i mellem. Et spil, der kan køre i baggrunden, som du kan sidde og trykke lidt på, for at få tiden til at gå. Ikke at der er noget galt med det. Jeg synes bare, at spillet har travlt med at forgive, at det har mere dybde, end det umiddelbart har. Betragter du det dog som værende tanden dybere end et free-to-play telefon-spil, som du kan sidde og nørkle lidt mere med, så har det allerede der sin eksistensberettigelse. Personlighed har det dog ikke og det gør i sidste ende, at det nok kun er hardcore fans af serien, der vil nyde dette års Football Manager.