Kirby Air Ride

Kirby Air Ride er på gaden d. 26. februar til GameCube

Hvis Mario er Nintendos mest kendte spilfigur, så ræser Kirby ind på en fortjent anden- eller tredjeplads. Den lille lyserøde fugl, eller hvad han nu egentlig skal forestille, har i et væld af platform- og puzzle-baserede spil fornøjet både store og små, så det var med stor glæde, at Gamereactor lagde HAL's seneste opus i maskinen og lod det snurre et par omgange.

Kirby Air Ride er modsat tidligere spil i serien et racing-spil. Kirby smides op på en funklende stjerne og skal igennem farverige, men også yderst skabelonskårede baner, der indeholder ørkener, frodige græsplæner og tyk urskov, ræse mod målet. Men et eller andet sted er noget gået frygtelig galt for Kirby Air Ride. Udvikleren har simpelthen frarøvet spilleren enhver mulighed for rent faktisk at spille det.

Alt er blevet simplificeret ned til den mindste detalje, og selv så enkelt en ting som at skulle holde speederen nede syntes at være fortid. Kirby ræser selv derudaf, og selvom det måske ikke ser ud til at være en dårligt idé, så viser det sig hurtigt, at spillet er blottet for enhver dybde. På intet tidspunkt er man herre over sine chancer, og sjældent vinder man ved at være den bedste. Faktisk så virker Kirby Air Ride mere som en gang bingo, hvor dit nummer trækkes op af hatten en gang imellem. Specielt når man tilslutter et par joypads mere og ræser af sted føles det hele en smule tilfældigt. Så selvom spillet indeholder en LAN-mulighed, så er der ikke meget at komme efter. Jeg prøvede endda lidt i frustration at lade min kun to årige søn spille med i multi player, og ganske rigtig så kom han til tider ind før mig, selvom han ikke gjorde meget andet end at holde joypaddet i hånden.

Selvom spillet også indeholder en del forskellige køretøjer, så er også det en ringe trøst i Kirby Air Ride. For enten er de super hurtige og ligetil eller også er de langsomme og nærmest utilnærmelig ringe at hive rundt på de mange baner. At man heller ikke behøver at eksperimentere med dem, men stort set kan vælge et balanceret fartøj og så gennemføre spillet, viser med al tydelighed at Nintendo slet ikke brugt tid på at pudse balancen af i spillet.

Den visuelle side af spillet savner også detaljer og kvalitet. Nok går det hurtigt, når man suser derudaf, i hvad der kun kan betegnes som F-Zero i en light-udgave, men alt synes at være fra tiden omkring lanceringen af GameCube-maskinen og ikke her flere år senere, hvor vi virkelig har set nogle strålende eksempler på grafisk elegance. Der er stort set intet at komme efter i Kirby Air Ride, og med mindre det handler om at have en komplet samling af Nintendos GameCube-spil på hylden, så lad det det være.