SOCOM II US Navy Seals

Tager man et flygtigt kig ud over online landskabet, så er det tydeligt at Microsoft rager højest med deres gennemtænkte system, der lader spillere verden over komme i kontakt med hinanden, arrangere turneringer og udveksle Gamertags. Det er et system der er gearet til at føre folk sammen online og holde dem fast i et jerngreb. Alligevel er en stor del af redaktionens tid gået med at spille online PlayStation 2 - og det hele skyldes et spil. Nemlig det oprindelige SOCOM US Navy Seals, der med sin hårfine balance placeret solidt mellem taktik og action, gik rent ind og i nogle måneder blev en besættelse.

Siden hen har Sony ikke haft meget at byde på. En halvlummer samling at bil- og action spil, der mest af alt virkede som tamt foder kom og gik, alt imens Gamereactor forgæves søgte efter den næste store oplevelse. Men det er først nu at Zipper Interactive, med en fortsættelse af den serie, igen skaber ligevægt i regnskabet og endnu engang truer med at ødelægge vores nattesøvn. Med udgivelsen af SOCOM II er der igen lagt op til vanvittig promillekørsel på den velkendte internet motorvej.

For de fleste fans vil Zipper Interactive være den perfekte udvikler. For hvor andre bare trumfer nye og måske knap så velegnede tiltag igennem, så har den amerikanske udvikler brugt måneder online for at finde ud af, hvad der får os til at forblive glade. De har lyttet. Og det har ganske enkelt udmøntet sig i en alen lang liste af ønsker og krav til opfølgeren - ting der i det store hele er blevet opfyldt.

Hvad der dog ikke har ændret sig synderligt er single player-delen. Nok er den ikke så restriktiv som tidligere, men ideen om enten ved hjælp af stemmen eller nogle prædefinerede kommandoer, at skulle lede en special enhed rundt, virker stadig en smule kedeligt. Stemme-modulet er elegant i denne omgang, AI’en mærkbart bedre, men der er alligevel en udpræget mangel på vedvarende interesse. Dels fordi missionerne udmønter sig i den samme traven frem og tilbage, men også fordi at det er tydeligt, at man ganske enkelt har brugt mere tid på online-delen. At den overhængende historie så også mest af alt er uengageret og triviel hjælper heller ikke på problemet.

Men hvad gør det, når man nu ved at SOCOM II er en multi player-online oplevelse. Udvikleren har aldrig lagt skjul på at deres fornemste opgave, er at skabe et online miljø, der stimulerer aftrækkerfingeren og holder dig limet til skærmen. Og det er i den grad lykkes med fortsættelsen, der ud over 12 helt nye baner også indeholder de tidligere baner med åbenlyse forbedringer. Selv to nye modes er der blevet plads til i Breach og Escort, der i deres navne afslører hvad der er tale om. En af spillets fornyelser, de såkaldte gunturrets, fungerer også ganske udmærket. En spiller kan lynhurtigt overtage et kraftigt maskingevær og så ellers plaffe derudad. I de mest pressede situationer kan det vende kampen.

Derud over er der et hav af våben. Fra Rocket Launcheren, der er langsom at lade, men til gengæld har noget af en effekt, til de giftige Personal Mines, der virkelig skal bruges med omtanke. Online er der også blevet plads til et ret spændende tiltag. I klankampe, hvor holdet består af mere end otte personer, er der nu en såkaldt spectator tribune, hvorfra man kan følge kampen, mens ens kammerater tilkæmper sig sejren. Så nu er det slut med at slå over på TV, mens du venter på at komme ind i kampen igen.

Visuelt er der heldigvis sket markante ændringer. Væk er disen som lagde sig over de allerstørste områder og som naturligvis skjulte gedign pop-up. Nu fremstår SOCOM II som en langt mere farverig og detaljeret oplevelse, hvor man skiftevis befinder sig på marker, små klaustrofobiske byer og dunkle huler. Det er i det hele taget en flot grafisk pakke du får mellem hænderne.

Der er få fejl at spore. I vores review-udgave var det umuligt at få adgang til alle våben, med mindre man havde spillet sig gennem single player-delen først. Det betød at den rank vi kunne spille med online og de folk der kunne spilles med var en forholdsvis begrænset gruppe. Det er endvidere til stor irritation, hvis man udelukkende har købt SOCOM II for online tiltaget. Alligevel kan vi ikke lade være med at anbefale spillet til alle, der stadig fornøjer sig med etteren, men som langsomt har set hvordan snyd og uduelighed har ødelagt noget af fornøjelsen. For med SOCOM II er det fagre ny verden - sådan da.