Cool Boarders 3

På 32/64 bit systemerne er der opstået en ny slags spil. Snowboarding er blevet en accepteret genre, selvom det nok stadig er en niche. Cool Boaders 3, er 989 studios 3 omgang på de kolde pister, og denne gang har de valgt at give slip på UEP, som stod for de første to spil. Istedet har de bragt Idol Minds ombord, og det er måske slet ikke så dårligt et valg.

Men alle vil have en del af dette nye marked (snowboarding) og konkurrencen bringer mange af den slags spil på markedet i år. Spørgsmålet er så, er der plads til Cool Boarders 3?. Det første spil var en slags ôundergrunds" klassiker. Hvorfor ved jeg egentlig ikke. For spillet var ganske enkelt kun en ôengine", og der var så mange fejl og mangler at det aldrig skulle have set dagens lys. 2´eren rettede op på det, men havde aldrig den appeal som 1´eren havde. Så er 3´eren alt det de to tidligere spil aldrig var?. Læs videre og find ud af det.

For det første ser CB3 bedre ud end det nogensinde har gjort. De sneklædte landskaber er flotte, realistiske og frem for alt en lange. Væk er den kraftige polygon fejl som har plaget de tidligere spil i serien. Istedet bevæger landskabet sig uhindret frem og videregiver en god dybde. Karakterene er ligeledes detaljerede og gennemførte. Der er en atmosfære af spænding og muligheder i CD3, som ikke er set tidligere.

Men det er først når du har valgt en karakter, og du kommer ud på banen, at du ser de mange forbedringer CB3, byder på. Så snart du udfører dit første trick, er det tydeligt at se at Idol Minds har arbejdet meget med at videregive sporten som den er.
Animationerne er glatte og meget realistiske, og det er forholdsvis let at udføre de mest simple tricks. Desværre er den fart der sikkert må være når man snowboarder, fuldstændig forsvundet, og det er en skam. Man føler simpelthen ikke suset, og til tider snegler man sig faktisk afsted.

Lyden ligger desværre på den mere jævne side. Effekterne er udemærket. Specielt er lyden af dit board der skær sig gennem sneen lækker. Men musikken som er kedelig rock-baseret og meget monoton, kunne jeg godt leve foruden. Hvorfor man ikke har sat noget mere ôup-beat" musik på, er mig en gåde. Det har en underlig effekt på spillet, der får det til at virke langsommere og kedeligere end det egentlig er.

Selve gameplay´et er en blandet fornøjelse. Der er 34 baner, 22 boards og 13 karakterer til at starte med. Senere får du muligheden for at hente skjulte personer frem. Der er en del forskellige ômodes" at vælge imellem. Downhill, Boarder X (en slags kombination af slalom og styrtløb), slalom, half-pipe, big air og slope style. Selvfølgelig handler det om at få de bedste tider samt at lave nogle gode tricks på vej ned af de stejle bakker. Men ikke alt er lige spændende.

En af de ting der er lidt ærgeligt, er muligheden for at slå til andre mens man farer ned af bjerget. Ikke at det ikke kunne bidrage til morskab eller en masse andet, men det hører ligesom ikke rigtig hjemme i dette spil. Hvis det havde været en X-games spil med mere fokus på beskidte tricks og ondskab havde det været et dejligt tiltag, men det ender op med at være ret ligegyldigt. Og meget irriterende da computeren gør heftigt brug af det hele tiden. Selvfølgelig er der en mulighed for at slå dette fra. Gør det og du har et helt andet spil og meget mere fornøjelse.