UEFA Champions League

Et fodboldspil fra Eidos! Om Champions League! Det er sgu´ forhåbentlig løgn!!! Minderne om Michael Owens World League Soccer hænger stadigvæk ved Eidos, der endnu ikke har leveret et ordentligt fodboldspil til PlayStation - tværtimod. Men ´things can change´ og det har de så sandelig gjort med denne udgivelse. Og det manglede da også bare når PlayStation er hovedsponsor for en af de største fodboldbegivenheder hvert år, Champions League.

Champions League synes at være spillet, der for alvor kan udfordre Fifa-serien. Primært på et godt gameplay og ideen bag turneringen, men her kan der altså også godt hentes billige points. De af os, der spiller meget fodbold foran computerskærmen, kender sikkert til, at man efterhånden kan gennemtæske computerholdene med 8-10 overskydende mål efter kun meget kort tids træning. Glem det i Champions League, der er uhyggeligt svært. Endelig finder vi et spil, der er udstyret med en meget høj kunstig intelligens, som betyder at man hele tiden får kamp til stregen. I skrivende stund har jeg spillet 42 kampe og jeg taber stadigvæk omtrent hver anden kamp til computeren (jeg betragter mig ellers som en ganske habil fodboldspiller - på skærmen altså!). Det er simpelthen meget gode modstandere, man spiller overfor og det betyder også, at det som regel er utrolig lige kampe, der tit afgøres med et enkelt mål. Men hvad er det så der gør spillet sværere end de fleste. Jo, for det første er modstanderne kanongode til at spille sammen - også over korte afstande. Man ser ofte modstanderholdet spille lidt småbold, for så pludselig at eksplodere i et ryk op ad banen, hvor de spiller sammen i hurtige 1-2 kombinationer, som kan spille bukserne af dig, hvis du ikke har øvet nok. Holdene i Champions League er rangeret (Brøndby som det ringeste) og når du møder et af de bedste hold som Barcelona, Manchester United eller Inter har de betydelig højere klasse end f.eks. Sturm Graz (vi lader Brøndby ligge i denne sammenhæng) og spiller bedre. Det giver automatisk nogle fantastisk intense kampe, som næsten altid er meget, meget tætte. Alene dette er medvirkende til, at jeg værdsætter spillet virkelig meget.

Det hele handler naturligvis om at spille Champions League-turneringen 98/99 som de fleste af os kender særdeles godt pga. Brøndbys deltagelse. Alle holdene er gengivet korrekt, også med hensyn til spillernavne, selvom f.eks. Emeka Andersen er angivet som førstemålmand for Brøndby (nok fordi Krogh var skadet, da turneringen startede). En enkelt lille feature jeg glædede mig meget over som patriotisk Brøndby-fan var, at Eidos har lært kommentatorerne at udtale de danske spilleres navne, så man nu kan høre dem udbryde SAND og BJUR, når der er store chancer foran mål. Det imponerede mig også, da jeg startede mit første spil op med Brøndby, at man af kommentatorerne som indgangsbemærkning fik at vide, at det var Brøndbys første optræden i Champions League. Spillet oser af gennemarbejdet professionalisme på databasesiden og at spillet også kan følge dette op med sit gameplay er bare herligt.

Grafikken er udmærket, men ikke så god som Fifa. Spillernes løb er meget ranglet at se på, men det er især ved ´overview´-situationer, altså når man ser spillet oppefra, at man mangler den sidste finpudsning. Når man kommer tæt på spillerne og ned på banen virker spillet ganske godt grafisk. Til gengæld har man flere gode muligheder for boldkontrol, som man ikke har set andre steder. Spillerne er kanongode til at spille sammen, når man lærer denne mulighed og modsat noget andet fodboldspil jeg tidligere har spillet er Champions League 100% realistisk. Og så bilder jeg mig selv ind at man også kan kontrollere målmanden. Selvom det ikke fremgår af manualen mener jeg klart at målmanden reagerer, hvis jeg sidder og taster på ´gå-ud-af-dit-mål´ tasten (dem alle sammen på én gang!!). Så ser man ham nemlig storme ud og blokere skuddet for den frie spiller. Hvis man ikke reagerer står han nemlig altid som en sprællemand på stregen. Dommerne er nok de bedste vi endnu har set i et computerfodboldspil. Der synes altid at være realistiske afgørelser og der er lige nøjagtig den portion tvivlsdomme som vi ser i virkeligheden. Nogle gange kan man godt se et filmet straffespark give straffe og andre gange får spilleren en advarsel for at filme. Off-side kendelserne er kanongode og bliver altid vist i replay, så man ikke er i tvivl om at linievogteren har ret.