Lands Of Lore III

Ikke ret lang tid er gået siden Westwood gav os Lands Of Lore II, og nu har vi så allerede fået Lands Of Lore III I hænde. Nu skal man ikke misforstå mig, for jeg har skam ikke noget imod det, men jeg har efterhånden svært ved at tro, at spilproducenterne kan blive ved med at malke mere ud af de samme titler, så nu skal det blive spændende og se, om jeg har ret!

Hvis du ikke er bekendt med plottet bag Lands Of Lore fra de to første spil, kan jeg fortælle at spillet foregår i sin helt egen verden, kaldet Gladstone. Du spiller Copper Legre, den uægte søn af Eric Legre, som er bror til Kong Richard. Det ser nu ud til at den mægtige Draracle, den magiske orakel som har levet i Gladstone i tusinde af år, er ved at forlade Gladstone. Uheldigvis medføre dette, at et magisk spejl knuses, hvorved der nu åbnes en nogle porte i universet der leder til andre dimensioner.
Fremmede væsner invadere nu Gladstone, slagter din familie og stjæler din sjæl! Din opgave er nu, at finde din sjæl, reparere spejlet og finde ud af hvem der er ansvarlig!

Først de dårlige nyheder!! Westwood har taget noget af en chance da de lancerede Lands Of Lore III med den samme "engine", som fik en del kritik i 2´eren. På trods af dette er det dog lykkedes Westwood at presse teknologien til det sidste, med et rimeligt resultat som følge. Dette betyder dog ikke, at jeg personligt er noget skuffet over den grafiske side af Lands Of Lore III. Selve landskabet har nogle af de samme skarpe og kantede vinkler og mangel af bløde kurver, som jeg bedst husker helt tilbage fra Doom-tiden! Personligt lagde jeg meget mærke til at Gladstone skoven, hvor du tilbringer meget af tiden, ligner noget der er malet på en væg.

De forskellige figurer, væsner og objekter i spillet er udviklet ved hjælp af "voxel" teknologi og forekommer som ægte 3D objekter. Ovennævnte figurer og objekter har dog en tendens til at bryde op i pixels så store som elefanter, når du kommer for tæt på! Alt i alt er spillets grafik acceptabel, men også kun lige akkurat.

Alle andre aspekter ved spillet fortjener et flot bifald. Stemmerne i spillet er faktisk helt gode, specielt stemmerne til Copper og hans dæmoner/ånder. Dette kan især ses af, at jeg tilbragte meget af spillet sammen med Grizzelda, den mest snakkesalige og sarkastiske af spillets 4 dæmoner, og ikke på noget tidspunkt blev jeg irriteret eller træt af hendes tilstedeværelse!

Spillets mellemsekvenser viser arven fra Westwood´s egen Blade Runner, og er naturligvis forbløffende flotte, og med fantastisk god musik, som følger hele spillet igennem!!