Så er den her endeligt, efter flere måneder hvor det nærmeste du har været TOCA 2, er når din irriterende lillebror sætter det i sin PlayStation. Men fortvivl ikke, for nu er ventetiden endeligt ovre, og tro mig det har været det hele værd. Læs videre og se om Codemasters, firmaet som senest gav os Colin McRae Rally, kan følge op på sidste års No 1 racing udgivelse.
TOCA 2
TOCA 2 er som sin forgænger et bilspil i den helt klassiske form, uden dikkedarer som Stinger missiler i kofangeren hvilket på det seneste nærmest har været et must for udgivelser af den 4-hjulede karakter. TOCA 2 er som skrevet, et klassisk bilspil bygget op over det Britiske standardvogn mesterskab 1998, med opdaterede 1998 sæson-regler, kørere, baner og selvfølgelig BILER. OG! tænker i nok, det er da set før. Ja, men ikke fra Codemasters, for her er der virkelig kræset for detaljerne.
Banerne er bygget efter 3D landskabs målinger af de faktiske baner som Silverstone og Thruxton, og reglerne bliver fulgt til punkt og prikke, bl.a. er der tvunget pit-stop. Selve bilerne er et kapitel for sig selv. Alt foregår selvfølgelig i 3Dfx. For det første har vi 8 lækre standard vogne lige fra Audi A4 Quatro til Volvo S40. De er der alle sammen. Og her er detaljen virkelig i top. Transparente ruder hvor man kan se køreren dreje på rattet og skifte gear. Bag- og forlygte som spejles i vejen og i vandet som piskes op bag bilen i regnvejr. Hvis man vælger at se det indefra bilen, kan man se regndråberne på ruden indtil vinduesviskeren tørrer dem væk, og billistens hænder på rattet og ned på gearet. Hvis man har hilst på de andre biler lidt for tit eller været ud at kysse autoværnet, splintres ruden mere og mere indtil den til sidst går i stykker. En personlig favorit er, at hvis du virkelig tager dig sammen kan du rent faktisk køre kofangeren af dine konkurrenters biler. Realismen er der også gjort meget ud af, hvor hver bil har sine egne unikke køreegenskaber, og du er levnet helt frie hænder til at sætte bilen op som du vil, dæk type, gear, bremser, affjedring og hækspoiler til at kontrollere downforcen.
Som prikken over i´et kommenteres hele løbet af en meget entusiastisk kommentator med et meget karakteristisk engelsk accent. Selve spillet er centreret om disciplinen Championship hvor du spiller en hel sæson, men der er også mulighed for Time-trial, Single-race, Multiplayer med op til 4 personer ved samme PC, Network med op til 8 personer, Arcade mode efter principet: vind eller forsvind, Team Championship hvor det går ud på at i spiller 2 sammen for at vinde konstruktørernes mesterskab og Support Car Championship hvor du starter med at have en Ford Fiesta.
Du har yderligere mulighed for at justere sværhedsgraden til Novice, Standard eller Expert, men du skal først gøre dig fortjent for at kunne køre på de to sidst nævnte, altså yde før du kan nyde.
Sidst skal lige nævnes den lækre Replay feature, hvor du efter hvert spil kan genopleve dine færdsels overtrædelser, og gemme dem i din helt egen Greatest hits samling, som du nok ikke skal vise farmand før du spørger om hans bilnøgler.
Konklusion
Jeg må tilstå at Codemasters virkelig har strammet sig an siden TOCA, men hvad havde vi forventet efter sidste års kanon udgivelse, Colin McRae Rally ? Alt er simpelt henned til den mindste detalje helt igennem gennemført. Grafikken er i sig selv en oplevelse, hvor dit Voodoo korts formåen virkelig bliver udnyttet. Dine køreegenskaber bliver sat på prøve da bilerne opfører sig fuldstændigt som rigtige biler.
Vejret ændrer sig midt igennem spillet så du må ind og have regnvejrs dæk på, lyn og torden ruller hen over himlen for pludselig at blive brudt af solskin som skærer dig i øjnene. Gameplayet er hvad vi kan forlange og lidt til. Lydeffekterne er fremragende, både dem fra bilen og dem du får fra din teamchef igennem dine høre snegl, men også den førnævnte kommentator som virkelig ofrer sig, gør at der bliver den helt rigtige stemning. Musik er der kun mellem løbene og den er der ikke rigtig noget at sige om.
Men har jeg da overhovedet ikke noget negativt at sige om det ? næææ!. Det skulle da lige være at samtlige bilspils udgivelser her i foråret nok er blevet rykket et par måneder eller mere, for at undgå at skulle kæmpe om krummerne efter TOCA 2.
Er du TOCA fan eller kan du i det helle taget ikke leve uden bilspil og vil du eje et af de flotteste, mest realistiske og detaljerede bilspil til dato, vil jeg varmt anbefale dig at gå ned og investere i TOCA 2. Du bliver med garanti ikke skuffet.
Yderligere karakterer
- Grafik
- 8 / 10
- Lyd
- 8 / 10
- Spilbarhed
- 9 / 10
- Langtidsholdbarhed
- 8 / 10