Pillars of Eternity II: Deadfire klarede sig ligesom sin forgænger flot på kickstarter, anmelderne var tosset med det og priser fik det også, da det udkom tilbage i 2018. Alligevel var salgstallene skuffende. Det bekræftede Obsidian Entertainment selv. Konsoludgaven skulle være landet umiddelbart efter PC-udgivelsen, men vi måtte vente helt indtil nu med at få Obsidian Entertainments store RPG til konsoller.
Timing er dog ikke så skidt, som det umiddelbart kan se ud. Konsoludgaven lander midt i det tomrum, som spilmarkedet tit er præget af i starten af året, og som værten på en af mine yndlings-podcasts sagde forleden, er denne tid på året skabt til store fede RPG'er. Timingen er især god fordi, Obsidian-succesen The Outer Worlds må have skabt en del goodwill hos konsolfolket.
Pillars of Eternity II: Deadfire er dog ikke lige så let tilgængeligt som The Outer Worlds. Forgængeren var med til at sætte gang i en renæssance for Dungeons and Dragons-inspirerede CRPG'er, og i tro D&D-stil skal du igennem et omfattende setup bestående af introduktion, plot-eksposition og ikke mindst skabelsen af din karakter. Da det er en direkte fortsættelse af det første spil, er der også en hel del forhistorie, der skal på plads. Har du en save-file fra det første spil, kan du fortsætte fra, hvor du slap, hvis ikke må du sjusse dig frem til, hvordan du ville have spillet det første spil, og gætte dig frem til, hvad og hvem, der snakkes om, når du skal tage stilling.
Alt i alt er det et iskoldt skulderskub af en introduktion, du går i møde, når du åbner PoE II - især når du krydrer hele oplevelsen med en ordentlig omgang loadtider, der virkelig trækker tænder. Konsoludgaven kommer i en Ultimate Edition, der indeholder al ekstra indhold til spillet, så der er rigeligt med eventyr at give sig i kast med. Som det er med mange af disse typer spil er der et væld af mekanikker og en tsunami af dialog, der skal tygges igennem på din færd - i hvert fald hvis du spiller på den "rigtige" måde.
Det kan derfor godt føles lidt overvældende at kaste sig ud i PoE II, men ligesom en grøntsagsstuvning kan se lidt brun og kedelig ud, så kan den faktisk være bedre for dig, end nogle af de mere farvestrålende afdelinger af buffeten. Dialogen og karakterne er velskrevet og interessante. Selve hovedhistorien er ikke synderligt interessant, men fungerer fint som ramme for alle de fortællinger, der ligger gemt rundt omkring i PoE IIs verden.
Det er som sådan ikke en verden, der på nogen måde revolutionerer de D&D-inspirerede RPG'er. Vi kender de forskellige klasser, våben, udstyr og magier. Der er ikke de store overraskelser i verdenen. Vi har set guder og genfærd før. Faktisk er det mest originale ved PoE II, at du sejler rundt i øhavet Deadfire. Det er en ret interessant nuance til rollespilsoplevelsen med en masse mekanikker at dykke ned i. Skibskampe bliver dog hurtigt ret ensformige og repræsenterer bagsiden af den lille medalje, som søfarten trods alt er for spillet.
Spillet kommer også med det turbaserede kampsystem, som blev tilføjet efter udgivelsen til PC'en. Et kampsystem, som jeg foretrækker fremfor real-time med pause systemet, som var der originalt. Generelt er kampene dog ikke det mest interessante ved PoE II, men det er sjovt at se sine karakterer udvikle sig og udvide deres arsenal på slagmarken.
Flere steder står det meget klart, at PoE II er udviklet til PC, og det virker til at være en meget direkte "oversættelse" til konsollen. Joypadet føles lidt akavet at styre med, og det virker ikke til, at der er gjort meget ud af at tilføje muligheder for at lette styringen til konsoller. Det skal derfor udelukkende være fordi, du udelukkende spiller på konsoller, hvis du skal vælge denne udgave fremfor PC-udgaven. Er du til gengæld dedikeret konsolspiller, så er der helt klart noget at komme efter. Foruden de grimme loadtider, så kører spillet fint og er faktisk virkelig flot og stemningsfyldt.
Pillars of Eternity II: Deadfires ankomst til konsollerne er noget forsinket, og det kan være lidt af et læs at gå i gang med på denne tid af året, hvor alt er gråt og mørkt, men det betaler sig i sidste ende, fordi historierne og karakterne virkelig er værd at udforske. Det er ikke revolutionerende, men det er et bundsolidt RPG til dem, der godt kan lide at nørde detaljerne og spille i et tempo, der ikke er hæsblæsende.