Skip to main content
Gamereactor Anmeldelser Soul Calibur
Anmeldelser Soul Calibur

Soul Calibur

Kampsportsspil er nok den mest etablerede genre på Dreamcast indtil videre, idet der allerede findes en hel del spil af slagsen. Seneste skud på stammen er Soul Calibur.
GameReactor 14 september 1999

Kampsportsspil er nok den mest etablerede genre på Dreamcast indtil videre, idet der allerede findes en hel del spil af slagsen. Seneste skud på stammen er Soul Calibur, et våbenbaseret kampsportsspil fra Namco, team´et bag kæmpehittet, og vores allesammens målestoksspil, Tekken.

Dreamcast er , som de fleste nok ved efterhånden, SEGA´s nye kraftige spilkonsol, og med Soul Calibur får maskinen virkelig lov at spille med musklerne. Med det samme når spillet startes, ses en real time 3D film, der introducerer karaktererne og våbnene i brug. Utrolig flot, men først når det egentlige spil går i gang, kan man opleve spillet skønhed i alle dens former. Figurerne som man kæmper med og imod, har hår og tøj, der blafrer i vinden og bølger i det, når man hopper rundt. Deres munde bevæger sig når der tales, og hver hånd har 5 fingre, altså detaljer, som på dette niveau ikke har været tilgængelige i tidligere spil i genren. Framerate´en kører på en konstant 60 FPS, og sløver på intet tidspunkt ned, uanset mængden af polygoner og action på skærmen. Før måtte man tage i spillehallen for at opleve samme glathed.

De arenaer man kæmper i, er helt fantastiske, de udfolder sig i fuld 3D, og har bare nogle detaljer, som man ikke lige glemmer med det samme. Vandoverflader har krusninger i vinden, fisk der svømmer rundt, og fakler der med deres skær tillægger spillet dets helt specielle stemning. Efter en tids opslugthed i miljøet, får man de flotteste effekter at se i selve gameplay´et: Lyn og lysstreger efter sit våben gør kampene til en stormfuld oplevelse at deltage i. Lyseffekterne er simpelthen fantastiske.

Soul Calibur er et våben-baseret kampspil, og det betyder at i stedet for at bruge knytnæver og karatespark, har man et specielt våben til hver af spillet karakterer istedet. Alt fra sværd og skjolde, til stave og økser. Spillet har når man starter et udvalg på 10 personligheder, men efterhånden som man klarer sig igennem spillet, udløses endnu 10 personligheder, samt endnu flere arenaer at kæmpe i. Men som i de fleste kampspil, har Soul Calibur en del fightere, der ikke holder så godt i kamp, som andre. Man får sig hurtigt en personlig helt. Og der er både store, små, hurtige og langsomme, alle med deres fordele, ulemper, og eget specielle våben, som skal mestres.

Hver af karaktererne har en håndfuld special moves, hvoraf de fleste er nemme at lære, uden at skulle igennem en lang kæde af tasten på padøen. Der sætter hastigheden på spillet op, dog stadig varierede og underholdende at se på.

Der findes flere måder at spille på i spillet. Arcade, der er den klassiske, hvor man kæmper sig vej igennem hele rækken af modstandere efter tur, for tilsidst at møde den store boss. Spiller man sådan, vil man undervejs kunne udløse de mange ekstra karakterer og banerm som Soul Calibur er udstyret med.
Så der der Practice, hvor man kan øve sig, og endda se alle special moves kortlagt for alle de tilgængelige klasser. Og hvad er bedre end at få lov til at øve sig med dem på et sagesløst offer?

Som noget mere interessant og nyt er der Mission Battle. Det kan for eksempel være at slå et ublokerbart slag, eller at have mere energi end modstanderen efter 20 sekunders spil. Pointen med denne spilmode er at samle points, der i sidste ende ôkun" kan bruges til at se nogle skjulte billeder og illustrationer om spillet. En slags fan-mode, kunne man sige. Det er dog meget fint at man har denne valgmulighed, for Arcade synes med tiden at blive lettere og lettere, imod computeren i hvert fald, ligemeget om man har skruet modstanderne op på Ultra Hard i sværhedsgrad. Med lidt tålmodighed kan man overvinde de slemmeste, efter få timers ihærdig træning.

Musikken i spillet er ikke hovedattraktionen, og har helle aldrig været det i spil af denne type. Soul Calibur er dog heller ingen undtagelse. Man tænker aldrig på musikken, som blot ligger i baggrunden og bobler. Men selve spillets lydeffekter kan klart godkendes. Sværden klinger, passende skrig og støn når man træffer sit mål, samt endda nogle pænt realistiske stemmer i ny og næ.

Alt i alt må Soul Calibur stemples som et af de absolut bedste kampspil, der nogensinde er lavet til hjemmebrug. Men det er ikke revolutionerende for genren i nogen særlig grad. Det er til gengæld monstersjovt at spille, specielt sammen med sine venner og bekendte (degradering kan forekomme). Spillets glathed og hurtighed er altafgørende når det handler om nærkamp, og det hele styres smertefrit på controller pad´en.

Jeg mener, at hvis du skulle stå i en situation, hvor Soul Calibur er i din ene hånd, og for eksempel Virtua Fighter 3 i den anden, så skulle du egentlig tage og købe dem begge. Vitua Fighter 3 er mere teknisk avanceret, mens Soul Calibur har hurtigheden, og mere dødelige kampe. Så Soul Calibur rangerer blandt de absolut bedste, helt sikkert.

Yderligere karakterer

Grafik
8 / 10
Lyd
10 / 10
Spilbarhed
9 / 10
Langtidsholdbarhed
9 / 10
9
Fremragende ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Soul Calibur har hurtigheden.
Minusser Dog ikke lige så teknisk avanceret som Virtua Fighter 3.
Netværkskarakter Gennemsnit på tværs af 2 Gamereactor-udgaver
8,0
Gamereactor Danmark 8
Gamereactor Suomi 8
Fuld profil 231 udgivne artikler
9
Fremragende Netværkskarakter på tværs af 2 udgaver
Fakta om spillet
Premiere 12 marts 2026
Platforme
Dreamcast Xbox 360 iOS
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.