Øverst, helt øverst oppe på en af mine spilhylder står der en æske. Ikke en almindelig æske som alle PlayStation 2-spil kommer i. Nej, denne er noget særligt. Det er en papkiste, der, når låget løftes, afslører et stearinlys og spillet Ico, en af Sonys største genistreger nogensinde. Spillet fandt hvile hos et utal af anmeldere verden over, der alle elskede det for dets voksne, rolige og yderst dragende udtryk. Her var titlen, der gik imod strømmen og leverede noget nyt og helt anderledes.
Imens floppede det naturligvis gevaldigt på butikkernes hylder. Den nedtonede palette af udvaskede grønne og grå farver, gameplayet der lod dig føre en nærmest gennemsigtig pige gennem et utal af snørklede slotsgange og kampe der foregik med en simpel træstav, faldt ikke i mainstream-gamerens smag. Spillet fik, nærmest som en pligt, sine kreative priser og står i dag som et lysende eksempel på at der stadig er en god portion nytænkning i branchen, men den kommercielle succes udeblev fuldstændig.
Måske er det derfor at Shadow of the Colossus, tidligere kendt som, Wanda and the Colossus, Ico 2 eller Nico om man vil, fra starten prøver at ramme bredere. For det første er spillet slet ikke er en reel opfølger til Ico. Nok deler spillene på en eller anden måde univers, og en stor del af den sjæl som holdet lagde i Ico er da også trukket med over i Shadow-eventyret, men så stopper sammenligningerne også. Hvad der til gengæld står klart, er at Shadow of the Colossus er mindst lige så nytænkende som sin forgænger. Baseret på et gameplay, der roterer omkring enorme vandrende kolosser og din kamp mod dem, er der lagt op til en helt anden oplevelse. Og så er spillet i øvrigt næsten færdigt, da det har været under udvikling siden holdet leverede Ico til Sony.
Spillet tager sin start, da du som den indtil videre ukendte helt ankommer på hesteryg til et enormt tempel med en liggende passager bagpå. Helten bærer forsigtigt pigens krop ned fra hesten og lægger hende tilrette på et alter, hvorefter en brummende stemme fortæller, hvad der skal til for at redde hendes liv. Tilfreds med svaret sætter han sig op på hesten og rider ud i de uendelige vidder for at nedlægge de kæmpemæssige levende stenfæstninger. Ideen er på papiret dybt interessant, men det hele bliver kun endnu mere spændende, når man ser de første spadestik til Shadow of the Colossus. Holdt i en yderst skrabet farvepalette og udelukkende med klipper, græs og bølgende sandbakker som baggrunde, rider du op på siden af en kolos og venter på det helt rigtige tidspunkt.
Hesten er mere eller mindre sat til selv at klare en del af løbearbejdet, og du skal derfor stort set kun koncentrere sig om at time sit hop rigtigt. Da kæmpen hamrer sit sværd i jorden, bliver det automatisk den perfekte landgangsbro. Du opfordres herefter til at kravle op ad kæmpen til dens svageste punkt for derefter at nedlægge den. Det lyder måske let, men grundet den ujævne overflade, så er det både svært at hænge på samt at forcere monsteret. Et lille meter viser dig godt nok, hvor solidt du hænger fast på den stenede overflade, men du er nødt til hele tiden at få bedre fodfæste for ikke at tumle i døden, næste gang kæmpen tager et skridt.
Det er svært præcist at sige hvor godt Shadow of the Colossus virker, for jeg har ikke været i nærheden af joypaddet. Der er udelukkende givet licens til at observere, men det gør jeg så til gengæld også med nærmest udspilede øjne. Jeg bliver også informeret om at der findes et hav af forskellige fjender og at de ikke alle sammen er tårnhøje stenkæmper, som dem vist i traileren på årets Tokyo Game Show. Faktisk tyder noget på at man prøver kræfter med nogle meget mindre væsner fra spillets start, så man langsomt lærer spillets systemer at kende.
Hvad der heller ikke står helt klart om spillet er hvad Shadow of the Colossus ellers indeholder. Der bliver ganske vist givet vink med en vognstang omkring muligheden for at vente ved en klippeafsats på at monsteret spankulerer forbi og at man i det hele taget kan bruge spillets mange lokaliteter aktivt, men vi får ikke reelt syn for sagen. Det vides heller ikke om gameplayet udelukkende er centreret om disse kampe eller der foregår mere under overfladen. Alligevel er Shadow of the Colossus et yderst interessant spil, der i stil med Ico bør give spilanmeldere med metaltræthed i kroppen lidt nyt at blive fanget af. Om det også vil have samme dragende effekt på spillere verden over vil tiden vise.