Skip to main content
Gamereactor Anmeldelser This Is Football
Anmeldelser This Is Football

This Is Football

This Is Football siges at være det dyreste projekt til dato, men lige som at man ikke kan købe kærlighed for penge kan man heller ikke købe det perfekte.
Christian Sundsdal 14 februar 2000

Et hvert spilfirma med respekt for sig selv, har et fodbold spil på listen, og Sony er ikke en undtagelse.
Sony har trukket i konkurrence støvlerne og er klar til at give bolden op imod alle de andre fodboldspil der efterhånden findes til PlayStation,....... ret modigt at udsende et fodboldspil på nogenlunde samme tidspunkt som EA's FIFA2000.
Sony har været oppe med den store tegnedreng, for de har købt sig rettighederne til 30.000 spillernavne igennem FIFPro. (Internationale spiller forening).
Der kan vælges mellem 230 lands- og klubhold, og deltage i over 20 forskellige turneringer.

Spillet starter op med en intro, der viser fanatiske fans i deres hjemby. Råb og sang i byen inden kampen og der lades op til det helt store brag. Det første jeg gør er at starte i quick mode, hvor jeg vælger Danmark. Og ved første øjekast på banen og spillerne rammer skuffelsen mig. Grafikken er bestemt ikke på højde med andre spil udgivet tæt på år 2000. Der mangler farver og lys. Tilskuerlyden gør også at man mister lidt af gnisten. Man har samplet lyden fra et fyldt stadion, og ved at afspille lyden i forskellige tempo, prøver man her at skabe en stemning, hvilket bestemt ikke lykkes. Kommentatorlyden er ok og har faktisk lært at udtale de danske spillers navne på dansk, men til tider ret dårligt synkroniseret. Det er som sagt Sony's første fodbolds spil, og de har valgt at bygge det helt op fra bunden i stedet for at bruge nogle af de erfaringer man har haft med eksisterende spil på markedet, og man må håbe at nogle af disse ting bliver rette op i kommende versioner.

Gameplayet er derimod et lyspunkt, spillet er med ret lækre animationer, spillerne flyder rundt på banen, og når de har bolden kigger de rundt omkring for at lure en evt. fare...en ret kinky feature. Jeg savner også lidt mere indflydelse af fri- og hjørnespark. De glidende tacklinger er en fryd for øjet, og det er her en god ting at man kan sætte dommeren på blindmode. Dog syntes jeg at spillet er for langsomt, selv på worldclass mode.
Spillerne forstår ikke rigtig at tilbyde sig selv, og læser ikke spillet. De placere sig som en fremmed legionær der har fået ordre på at blive stående. De rokker sig ikke fra deres formation, for at imødegå f.eks. en angriber, og dette er kan være ret så belastende.

Styringen af spillerne er langt fra hvad man kender fra andre fodboldspil, og det kan være lidt svært at vende sig til. Det beviser også at Sony ikke bare har kopieret ideer fra andre producenter. Når først at knapperne ligger i hånden er styringen ganske naturlig.
Ved skud på mål, ses der en statusbar i venstre hjørne som indikere hvor hårdt man vil skyde. I starten indtil man lære at beherske sig havner bolden laaaaaangt over målet. Sony har ikke tænkt på træning, som jeg med det samme ville have brugt på at øve mine frispark osv.

Konklusion:
Sony's This Is Football siges at være det dyreste projekt til dato, men lige som at man ikke kan købe kærlighed for penge kan man heller ikke købe det perfekte. Men det er helt sikkert et spil som er værd at tjekke ud. Kræfterne er lagt forkert visse steder, replay funktionen er ret så omfattende og funktionel, måske burde man her have droslet lidt ned og fokuseret mere på lyd og billede.

Yderligere karakterer

Grafik
3 / 10
Lyd
8 / 10
Spilbarhed
6 / 10
Langtidsholdbarhed
5 / 10
5
Middel ud af 10 · Gamereactor Danmark
Fuld profil 3 udgivne artikler
5
Middel Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.