Skip to main content
Gamereactor Anmeldelser Rally Championship
Anmeldelser Rally Championship

Rally Championship

Electronic Arts har endnu en gang valg at kaste sig ud i et projekt hvor konkurrencen er meget hård. Rally-spil til PlayStation er ikke noget man bare laver, og automatisk får succes af, men derfor kan resultatet jo sagtens blive…
Jakob Kosmider 9 marts 2000

Electronic Arts har endnu en gang valg at kaste sig ud i et projekt hvor konkurrencen er meget hård. Rally-spil til PlayStation er ikke noget man bare laver, og automatisk får succes af. Her er der nemlig i forvejen to meget stærke spil på markedet, det ene er selvfølgelig Colin McRae Rally, og det andet er V-Rally. Så allerede fra starten får Rally Championship svært ved at gøre sig gældende.

Jeg må indrømme at jeg ikke havde de store forventninger til spillet, man da introen gik i gang var jeg ved at ændre mening med det samme. Det er simpelthen en af de bedste introer jeg nogensinde har set, med en masse flotte billeder af rally biler som flyver rundt på diverse veje.

Så kommer de sædvanlige ting, nemlig at man skal ind i menuen og vælge sin skæbne. Der er her mulighed for at vælge arcade, time-trial, two player, full championship, og selvfølgelig options. Options behøver nok ikke meget forklaring, mens arcade faktisk er et løb mod andre biler, hvor man skal samle point for at komme videre. Når jeg skriver samle point, betyder det "selvfølgelig" at man skal overhale mindst to biler for at komme videre. Time trial er meget simpel, her kører man bare mod tiden, og intet andet. Det jeg personlig vil anbefale at bruge time trial til er simpelthen at lære banerne i spillet bedre at kende, og intet andet. Så er der lige two player, men det overasker nok ikke mange hvis jeg siger det er splitscreen spil mod en anden.

Full championship er tilgengæld der hvor det rigtigt sker. Man kommer ud at køre masser af forskellige steder i England, og det bliver både på asfalt, i grus, regn, sne, og mange andre ubehageligheder. Man kommer ikke ud og kører mod andre, her foregår det kun på tid, ligesom i virkeligheden. Men de forskellige baner trækker virkelig tænder ud, og det er ikke specielt nemt at styre bilerne rundt på de mest vanvittige baner jeg nogensinde har set. Der er hele 36 forskellige baner, og tro mig, det er de færreste som ligner hinanden.

Som nævnt kommer man ud på forskellige baner, og en rar lille detalje er at bilerne bliver beskidte. Meget beskidte! Selvfølgelig bliver ens forrude også beskidt, og her er endnu en meget nuttet detalje, nemlig at man kan aktivere sine vinduesvisker, og endda selv vælge hastigheden på dem! Derudover kan man se skader på bilen, en meget sød detalje, som dog ikke har nogen indflydelse på selve spillet.

Der er også en del seje biler at vælge i mellem, alle sammen i A5 til A8 klasserne, så der er ingen WRC biler at vælge i mellem. Det er sikkert en masse mennesker som nu spørger og Subaru Impreza er med. Til det kan jeg kun svare at det er den, men den skal låses op først. Styringen af bilerne er desværre ikke helt så imponerende som man kunne have håbet på. For det første overstyrer de helt vildt, så man skal være meget forsigtig med styringen. Når man så laver et power-slide, så går det nærmest helt galt. Man skulle tro at der sidder en knallert motor under hjelmen, i stedet for en top tunet rally motor. Bilerne mister simpelthen alt for meget kraft i svingene.

Rent grafikmæssigt har jeg slet ikke noget at klage over, og ikke mindst de forskellige views er imponerende. Desværre er lyden ikke helt så imponerende som grafikken. Bilerne lyder fantastisk lige i det at man starter dem op. Bilen vågner nærmest som et tordenbrag, men så bliver det mere til en hvinen, der minder om en gokart motor.
Men selvom der er enkelte skønhedsfejl i spillet, er det alt i alt meget underholdene. Det eneste der mangler for at kunne får det op i samme højder som Colin McRae Rally, er de manglende powerslides. Som man siger: Nærved og næsten, slår ingen mand af hesten!

Yderligere karakterer

Grafik
7 / 10
Lyd
7 / 10
Spilbarhed
7 / 10
Langtidsholdbarhed
7 / 10
9
Fremragende ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser God grafik. Mange forskellige biler. Seje baner<
Minusser Iriterende lyd. Ingen Power slides!
Fuld profil 48 udgivne artikler
9
Fremragende Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.