Rollingerne er klar til at indtage det store filmstudie.Jeg kan se det på dig. Hver lørdag morgen, så står du sikkert også tidligt op for at se tegnefilm på TV2 og sjovt nok, så vågner du altid lige i tide til at tegnefilmsserien Rollinger starter. Prøv ikke at benægte det. Jeg kender din type, for sådan gør jeg også selv. Jeg ved godt, at jeg ikke just tilhører den målgruppe som Rollinger, eller Rugrats som serien hedder i hjemlandet USA, er lavet til men alligevel så morer jeg mig gang på gang over de små ungers skrupskøre påfund. Nu er Tommy, Chuckie og resten af slænget så klar til at indtage din PlayStation med Rugrats Studio Tour. Spørgsmålet er så bare, hvor godt de klarer sig.
Striglen Angelica er på skattejagt.Gyh-gyh-ga-ga
Det er ikke første gang, at Rollingerne optræder på PlayStation. Rugrats: Studio Tour er faktisk den uofficielle fortsættelse til Rugrats: Search for Reptar, der var bygget over biograf tegnefilmen. I Studio Tour er Tommy, Chuckie, Angelica, Suzy, tvillingerne Phil og Lil samt Tommys nye lillebror, Del kommet med Tommys forældre på rundvisning i et stort filmstudie. Mens en ivrig tur-guide plaprer løs om filmstudiets mange spændende faciliteter, beslutter ungerne sig for at gå på deres egen lille rundvisning .Uheldigvis bliver lille Del låst inde af en forvirret sikkerhedsvagt, der tilmed taber alle sine nøgler. Så må rollingerne i aktion, med din hjælp naturligvis. De skal have fundet alle nøglerne, så de kan lukke Del ud og komme tilbage inden Tommys forældre begynder at savne dem. Problemet er bare at nøglerne er blevet spredt ud over hele det store filmstudie (hvordan det så end er gået til).
Vogt jer for piraten Tommy, de syv soppepøles skræk,Rugrats: Studio Tour er bygget rimelig traditionelt op. Spillet består af en række hovedbaner, der igen består af en række vidt forskellige mini-baner. Hver hovedbane har sit helt eget tema, såsom Sørøver, Cowboy, Racer-løb og Rum-eventyr og det er vidt forskelligt hvad man skal i de forskellige baner. Hver rolling har deres eget område af filmstudiet hvor de forsøger at finde de forsvundne nøgler. Eksempelvis så er det, meget passende, Angelica der tager på sørøver togt mens Suzy leger cowboy og Phil og Lil kører ræs. Dette forhindrer dog ikke de andre rollinger i også at hjælpe til. Det kan være lidt svært at sætte en finger på hvilken genre Rugrats Studio Tour egentlig tilhører for spillet indeholder lidt af hvert. Der er hoppen fra platform til platform, konkurrere med de andre rollinger i go-karts, holde skydedueller med sutteflasker og sågar også spille golf. Denne konstante skiften ville i langt de fleste tilfælde være gået galt men Rugrats Studio Tour formår alligevel at holde balancen. Samtidig gør spillet de mange vidt forskellige gameplay-elementer til sin styrke, idet der hele tiden sker noget nyt og man er hele tiden spændt på at se hvad man kommer ud for i næste bane. En god ting er også, at de forskellige stilarter ikke er svære at sætte sig ind i. Man fejler måske lidt i starten men aldrig så voldsomt at man bliver irriteret.
Suzy på golfbanen.A-ge-mam?
Grafikken i Rugrats: Studio Tour er en mærkværdig blanding af 2D animation på 3D figurer. Det ser meget underligt til at starte med men det rammer egentlig den karakteristiske stil fra Tv-serien ret godt. Det imponerer dog ikke og grafikken er mange steder meget grynet at se på. Baggrundene er ikke ringe men heller ikke noget at råbe hurra for.
Lyden derimod er god. Stemmerne leveres af de samme skuespillere, der også deler stemmebånd med de amerikanske Rollinger og musikken er også ramt helt rigtig. Oplevelsen ville dog have været bedre hvis Rugrats: Studio Tour også kom i en dansk version med de danske stemmer. Så ville oplevelsen have været lidt mere tilfredsstillende og så kunne selv de helt små være med.
Phil er klar til at fræse asfaltDet er svært ikke at komme til at holde af tegnefilmene med Tommy og alle de andre men hvad så med spillet? Kan man komme til at holde af det? Ja, det kan man faktisk godt hvis man altså stadigvæk er i åndelig kontakt med sit indre legebarn og ikke er bange for at indrømme det. Rugrats: Studio Tour er nemlig først og fremmest beregnet til de yngre PlayStation ejere og det kan man både se, høre og mærke. Grafikken er meget pusse-nusset, Tommy og de andres baby-snak og logik er bevaret og så er sværhedsgraden sat uhyggeligt lavt. Det er med andre ord begrænset hvor længe en voksen Rollinge-fan vil kunne holde interessen ved lige. Selv spillede jeg kun en lille halv time ad gangen før jeg selv begyndte at kede mig gevaldigt. Børnespil er nu engang for børn og Rugrats: Studio Tour vil henrykke mange af virkelighedens rollinger både hvis de spiller alene eller sammen med vennerne takket være en ganske udmærket 2-player funktion.
Yderligere karakterer
- Grafik
- 8 / 10
- Lyd
- 8 / 10
- Spilbarhed
- 7 / 10
- Langtidsholdbarhed
- 7 / 10