Breath of Fire 3

Der sker en masse for RPG''s på playstationen lige nu. Dette skyldes i høj grad et spil, nemlig Final fantasy 7. Squares klassiker er blevet en milepæl for udviklingen af fremtidige RPG´s. Men i dette ligger også hele problemet. For de fleste er FF7 det første møde med rollespilsgenren, og derfor kan det være svært at forstå hvor meget af et spring dette spil virkelig er. #LEFT#
Men spillet blev et stort hit, så det var helt sikkert at andre ville følge.Og midt i mørke og dystre historier, kommer så Breath of Fire, som et frisk pust. Et mere muntert og sjovt spil, med fokus på det skæve. Historien handler i alt sin enkelthed om Ryu (han var også hovedpersonen i 1 & 2), en drage unge, som bliver befriet fra sit krystal fængsel, da grådige minefolk sprænger sig vej til rigdomme. Fordi du faktisk hellere ville sove lidt længere, flamberer du så samtlige minefolk, inden du bliver slået bevidstløs. Og mens du så fragtes til et cirkus, slipper du løs. Og her starter eventyret først.
Du møder selvfølgelig mange venner og fjender på din vej. Mens du selv leder efter et par svar. Og her har Capcom virkelig gjort det godt. Historien er omend ikke dyb, så både sjov og intressant. Og det er muligt at forstå den. Breath of fire 1 & 2 var så dårligt oversat, at plotlinien helt forsvandt i dårligt og knækket englsk. Men det har ændret sig radikalt.
Grafikken er god, men heller ikke mere. Det er et isometrisk perspektiv, som med hjælp af joypad skulderknapperne, kan manipuleres. Det er en blanding af polygoner (landskabet) og 2D tegnet grafik (karakterer og fjender). Og spillet holder også en konstant glat fart på cirka 30 fps (frames per second). Men i forhold til andre spil i samme genre, så som Grandia (Saturn) eller Xenogears (playstation) er detalje rigdommen meget mindre. Og det er en skam hvis man kender Kinu Nishimuras, tegninger og illustrationer. Mange af hans små ideer går tabt i en gnidret grafik.
Men musikken er absolut det værste. En forfærdelig blanding af jazz, pladder rock og elevator lyd, gør den absolut umulig at høre på. Det er et problem Capcom har haft i de sidste par spil (håber de snart kommer over det).
Gameplayet er som i alle RPG´s det samme. Et meget linært eventyr, med formålet at opbygge dine karakterer, så de er klar til bosserne. Imens lærer du så magi og andet godt, så fjenderne kan tæskes godt og grundigt. Men her skulle Capcom måske ha´ skulet lidt til FF7. Der er alt for mange kampe. Du går et sted mellem 2-6 skridt før du løber ind i et monster. Meget sjovt i starten, men senere meget belastende.
Og den dynamik der lå i FF7 kampene, er der heller ikke i Breath of Fire 3. Det er istedet et meget statisk og kedeligt element. Dog er magien og effekterne der laves meget veludført, uden at nå de højder som FF7 ligger på.