Act of War: Direct Action

Hvad var opskriften på et succesfuldt strategi-spil for godt og vel ti år siden? Jo, man tog såmænd en bunke halvbillige skuespillere, gav dem en lille sjat penge, købte en bluescreen for at spare lidt på effekterne og skabte et spil. Sådan var det i hvert fald for ti år siden, da Command & Conquer så dagens lys. Sådan er det også i dag, anno 2005, med Act of War fra Eugene Systems.

Det er forfatter og tidligere kaptajn i U.S. Air Force, Dale Brown, der står bag spillets historie, som finder sted engang i en nær fremtid. De onde terrorister truer på ny verden, og du tager kontrol over hhv. den amerikanske hær og en specialstyrke ved navn Task Force Talon.

Act of War byder på 32 kapitler, der blandt andet foregår på lokaliteter som Washington D.C., Rusland og London. Undervejs i spillets kampagne styrer man både U.S. Army og Task Force Talon - i Multiplayer eller Skirmish har man dog også muligheden for at være de onde terrorister, Consortium. Et af spillets mest charmerende tiltag er dets videoklip, komplet med tilhørende billige skuespillere og bluescreen-effekter. Faktisk er disse klip, hvis man ser bort fra skuespillernes præstationer og billige accenter, hæsblæsende fede. Der er dømt action à la typisk Hollywood actionfilm kombineret med en historie, der er Tom Clancy værdig. Mange af spillets scener er filmet på forskellige lokationer, uden brug af cutscenes, og der er gjort meget ud af udklædninger, effekter og kameraføring. Resultatet er, at det hele virker enormt autentisk og medrivende.

Som i mange andre strategi-spil, skal man naturligvis bygge en base op og samle resurser ind. I Act of War foregår resurse-indsamlingen på forskellige måder. Man kan tjene penge ved hjælp af olie, men man kan også tage fanger eller nuppe lidt penge fra nationalbanken (alt er jo tilladt i undtagelsestiltand). Resurse-indsamlingen foregår gnidningsfrit og de nye tiltag er faktisk enormt interessante. Det kan ofte godt betale sig at lade fjenderne leve, da man får en klækkelig sum for at tage dem til fange, samtidig med, at der optjenes penge over en tidsperiode, alt efter hvor mange fanger man har.

En anden væsentlig ting i et godt RTS er naturligvis de forskellige enheder. Og lad det være sagt med det samme; der er nok at vælge af. Mens U.S. Army hovedsageligt byder på velkendte enheder som Paladin-tanks, marine infanterister og helikoptere, lukker Task Force Talon op for de højteknologiske vidundere. Vi snakker stealth-enheder, robot-agtige dragter til dine fodtusser og specielle transformer-lignende tanks, der kan forvandles til anti tank- og anti air-monstre, samt sende dødbringende bomber afsted, som du får lov til at styre.

Selvom spillet ikke byder på mange negative sider, er der dog alligevel et par småting. For det første er spillets pathfindinding langt fra optimal. Til tider kan ens enheder danne trafikprop, hvis man beder dem om at gå gennem et smalt sted. Spillets save-system er også en smule irriterrende, da det tager en krig både at loade og save - selvom man har et nogenlunde up-to-date system. Men nu hænger vi os vist også i de små detaljer.

Act of War byder på noget af det sprødeste grafik nogensinde set i et RTS-spil. Ultradetaljerede miljøer, enheder og natur, samt smukke cinematiske eksplosioner, danner grundlag for en blændende visuel oplevelse. Dog har selv de hurtigste maskiner problemer med at trække spillet, når der er masser af enheder og eksplosioner på skærmen.

Det er tydeligt at se, at Eugene Systems har kælet for Act of War. Alt fra de små detaljer, som helikoptere der flyver sårede soldater fra slagmarken til hospitalet, eller bombefly, der kaster tons tunge bomber over terroristernes base, er med til at cementere, at Act of War ikke bare er endnu et RTS-spil i en allerede populeret genre. Med en hel del varierende enheder, missioner og en solid historie, cementerer Act of War sig som et spil, der vil frem i lyset.