Actionloop

Kugler her, kugler der, kugler alle vegne. Store kugler, små kugler, røde kugler, blå kugler. Ja, efter at have tilbragt halvdelen af flyrejsen til Atlanta tur-retur med Actionloop, er det svært, ikke at blive lidt rundforvirret. Men når et klassespil som Lumines kan skabe en lignende effekt, kan det vel ikke være helt slemt.

Det virker måske ikke så åbenlyst, eller det gjorde det i hvert fald ikke for mig, men Actionloop er Nintendos seneste spil i deres Touch Generations-serie, der forsøger at hive endnu flere demografier ind på spilmarkedet. Personligt fandt jeg først ud af, at jeg sad med et Nintendo-spil mellem hænderne, da jeg kiggede manualen lidt nærmere efter, for at kunne notere spillets udgiver i denne anmeldelse. Og sådan burde det næppe være!

Actionloop er nu ellers et ganske vanedannende puzzlespil. Det er bygget på samme formular som Zuma, et spil, jeg allerede har spenderet en hel del timer på, bare med et anderledes og desværre også noget mere kedeligt tema, en slags retro sci-fi stil. Bedre kan det vel ikke beskrives. Til læsere, der ikke helt kan forlige sig med Zuma, så går det kort sagt ud på, at man skal affyre en kugle fra en lanceringsrampe mod en perlesnor af kugler, der konstant rykker nærmere mod et mål, som de under ingen omstændigheder må nå. Hvis man skyder en kugle ind i kæden således, at der er tre eller flere kugler i træk, forsvinder de kugler og hullet i kæden vil kun samles, hvis hver ende af kæden har samme farve kugle.

I spillet er der både muligheder for at dyste mod hinanden i multiplayer, tage diverse singleplayer-udfordringer op eller forsøge at gennemføre spillets omfattende Quest. Da jeg ikke fandt den store interesse i de fleste af spillets andre game modes, var det hurtigt Quest, jeg dykkede ned i, og jeg er stadig langt fra færdig. Dette spil er bestemt ikke gennemført på én kedelig søndag.

Actionloop bringer ikke voldsomt meget nyt til den velkendte formular, selvom spillet formår at udnytte Nintendo DS’ens effekter i et vist omfang. Den trykfølsomme skærm tillader blandt andet mere end én affyringsrampe, mens mikrofonen til tider bruges til at puste skyggende skyer væk. Derudover er der inddraget et par andre tiltag, der dog mere irriterer end gavner, og her menes især de elektriske vægge og kugler, der blokerer vejen for din affyrede kugle.

Selvom jeg bestemt ikke skal lægge skjul på, at jeg hurtigt lå begravet i spillet og at det utvivlsomt har mange timer i sig endnu, så fandt jeg aldrig Actionloop voldsomt dragende eller fascinerende. Som sagt, så var det en overraskelse og forbavselse, at jeg sad med et Nintendo-spil mellem hænderne, for det mangler virkelig den charme og følelse, som Nintendos kreationer normalt er kendt for. Både den grafiske og lydmæssige stil er generisk og direkte kedelig, og jeg længtes hurtigt efter Zumas frodende jungletema. Retro-stilen virker måske tiltalende i praksis, men lyden slukkes hurtigt, og grafikken er heldigvis så simpel og intetsigende, at man hurtigt ikke ser andet end farverne på kuglerne.

Der er ingen tvivl om, at Actionloop er det ideelle spil til Zuma-fans, som ønsker at tage spillet med på farten, og Nintendo DS er ikke overraskende en ideel platform til denne type spil. Det er skam underholdende nok, dog med lidt for mange irritationsmomenter, og har indhold nok til de næste mange togture gennem landet, men det mangler simpelthen så meget stil og charme, at man skulle tro, man er havnet i 80’erne. Det er en svær pille at sluge for mig, men kan man se forbi dette, så er det med at få kuglen affyret.