Skip to main content
Gamereactor Anmeldelser Actua Tennis
Anmeldelser Actua Tennis

Actua Tennis

Det lyder altsammen meget lovende, de rosende ord fra skaberne af Actua Tennis, engelske Gremlin Interactive. Intentionerne overstiger dog det præsterede i deres nyeste sportssimulation.
Kristian West 19 maj 1999

Det lyder altsammen meget lovende, de rosende ord fra skaberne af Actua Tennis, engelske Gremlin Interactive. Intentionerne overstiger dog det præsterede i deres nyeste sportssimulation. Okay, hvem vil ikke gerne smashe Graf eller Sampras langt ned i græsmåtterne? Klart, alle kan lide lidt sport, action og realisme, de skal bare ikke lede efter det i Actua Tennis.

Spillet lader dig styre en topspiller fra den komplette verdensrangliste. Der er masser af valgmuligheder til udseende, køn, nationalitet og endda hud og hårfarve. Men det er blot glimmer på overfladen. I selve spillets gang falder man nemlig langt fra en rigtig sportsoplevelse. Der er sygeligt mange lange og unødvendig pauser og mellem-menuer, man synes i hvert fald at bruge mere tid på at komme videre i stedet for bare at spille.

Jo da, der er skam 3D accelereret grafik, som det jo hører sig til i vores tid. Men hvorfor skal Pete Sampras ligne en neandertaler, som i sin elendige motioncapture animation mest af alt ligner fire gulerødder med en guitar, der glider på grøn is? Det går simpelthen ikke. Spillet har for mange irriterende fejl, for mange unødvendige og stupide detaljer. For eksempel forsvinder bolden af syne, når man skyder i en lige linie langs med en af banens inddelingsstriber (og man skyder ofte i en lodret linie langs banen), og står man fjernest på banen i en multiplayer match, er verden så lille, at man knap kan ane bolden, sig selv, eller hvad man foretager sig. En subjektiv vurdering, ja, men alle Gremlins hensynsløsheder hober sig hurtigt op, og gør Actua Tennis til en sur omgang hysterisk, knap-fikseret tidsfordriv.

Selvom selve gameplay´et ikke kører tilfredsstillende, er der dog en vis kælen for detaljerne i spillet. Der er baner i mange af verdens store tennisbyer, og en virkelig omfattende Championship mode. Og rigtige tennis entusiaster kan måske få glæde af, at bladre i tøjudvalget til sin spiller, smide et par ekstra kilo fra eller til knoglestrukturen, eller smække en debil kasket eller et McEnro'idt pandebånd på hovedet. Det skulle give en form for realistisk, og afvekslet stemning, men igen: Spillet ruller bare ikke.

Der er rige muligheder for via netværk eller modem, at dele denne hylende morsomme oplevelse med dine venner. Man kan spille single, double og mixdouble kampe med professionelle sportsmænd og -kvinder, altimens et par engelsktalende kommentatorer kommer med spydige bemærkninger, blandet med overgearede roser, i tide og utide. Logikken er tabt af syne, de eneste der gør hvad de kan og skal, er boldhenterne langs nettet.

Ikke engang den ôhippe" 3D-accelererede grafik gør noget positivt ved spillet. Det virker uddateret og kedeligt. Det eneste rigtige fartfyldte spændingsmoment man kan klemme ud af en kamp, er en zoom-tur med kameraet, for at checke, om man nu er ved at vinde eller tabe (hvad mon?). Gremlin har lavet mange gode spil, men Actua Tennis er en af de titler, som blot kommer til at ligge og suge som 8-farvet, daggammel havregryn.

Yderligere karakterer

Grafik
6 / 10
Lyd
5 / 10
Spilbarhed
5 / 10
Langtidsholdbarhed
5 / 10
7
God ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Det eneste rigtige fartfyldte spændingsmoment man kan klemme ud af en kamp, er en zoom-tur med kameraet.
Minusser Uddateret og kedeligt spil.
Fuld profil 213 udgivne artikler
7
God Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.