Indtil videre har vi kun hørt småtterier omkring Volitions kommende Agents of Mayhem, såsom det faktum at vi kommer til at spille som de amoralske Agents, der kæmper imod en ondskabsfuld kraft i Sydkorea. Dog fik vi for nylig endelig muligheden for selv at prøve spillet under en preview-begivenhed i London, og der fik vi lov at se hvordan Saints Row-udviklerens seneste projekt leverer de gakkede, mærkværdige ideer som de er kendt for. Det er faktisk hele studiets identitet efterhånden.
I demoen fik vi lov til at spille en håndfuld missioner, hvoraf den ene var en slags introduktion til spillet, og en anden var en introduktion til de diverse Agents. Resten af tiden stiftede vi bekendtskab med de forskellige missioner, og de taktikker man kan benytte for at gennemføre dem. I forhold til selve historien er der ikke meget at sige som i forvejen ikke er blevet sagt; du er en Agent of Mayhem som skal knuse den onde Legion-organisation, en ondsindet privat hær der terroriserer verden, men du er en amoralsk helt der handler udelukkende af dine egne grunde. Som du måske forventer så manifesterer dette sig i karakterer som ikke ønsker at spille efter reglerne, som laver jokes i mærkværdige situationer og som egentlig bare arbejder for dem selv.
Problemet med disse karakterer er, at de til tider kan være tåkrummende usjove at have med at gøre. Hele pointen med deres amoralske gemyt er at vende op og ned på den forventede afbildning af en helt, og gøre dem rebelske og kantede, præcis ligesom vi har set i Saints Row. Vi blev derfor overraskede da vi hørte den uimponerende dialog. I åbningsmissionen spiller du eksempelvis som Hollywood, en reality-stjerne som nu er soldat, Fortune, en colombiansk pirat, og Hardtack, en stor fyr med en shotgun. Udvekslingerne mellem disse tre føles for det meste som tegnefilm for børn, men hvor klichéfyldt eksposition følges op med masser af banderi og hårdt sprog, som hurtigt leder til en fragmenteret følelse. Det blev en smule bedre som vi spillede, og Daisys mission skabte nogle mere troværdige og sjove øjeblikke, men for det mest lod det simpelthen til at spillet prøvede for meget.
Agents of Mayhem foregår i Saints Row-universet, og vi behøvede nærmest ikke at spille for at lade det sive ind. Da vi gik ind ad døren i rummet hvor demoen skulle opleves, var hele rummet dækket til med lila, som er farven for 3rd Street Saints-gruppen. Der var sågar store Fleur-de-lis-symboler alle vegne, som er Saints' symbol. Men det er ikke alt, da agenten kaldet Kingpin faktisk er Pierce Washington fra Saints Row-spillene, og der er mange flere referencer der gemmer sig i Agents of Mayhem. Er du fan af serien vil du helt sikkert finde tonsvis af små nik i den retning, selvom historien ikke direkte er forbundet til serien.
Du vil særligt kunne lide det hvis du er fan af Saints Row IV, men hvis du bedre kan lide de tidligere spil i serien, dem som er mere bundet til virkeligheden, men som stadig var lidt hårde i filten uden at gå helt overbord i sci-fi, så kommer dette ikke til at være for dig. Agents of Mayhem er actionfyldt, urealistisk, farverigt og simpelt hele vejen igennem, og der er nærmest intet seriøst indhold at finde her. Det handler alt sammen om at få spilleren til at grine, selv hvis der er en privat hær der slår millioner af mennesker ihjel.
Dette gælder også spillets gameplay. Selvfølgelig vil dette ændre sig alt efter hvilken agent du vælger at spille med, da de alle har forskellige våben og grej, men ideen er at du kontrollerer dem i tredjeperson i en åben verden, og skyder på fjender overalt, præcis som du gør i Saints Row. Der er særligt fokus på konstant at være i bevægelse, og dette afhjælpes af et særligt "triple jump", og andre lignende tiltag, der gør din karakter mere manøvrerbar. Det betyder at temperaturen altid er høj, og det er aldrig kedeligt. Selv med den lettere sværhedsgrad bliver du hårdt straffet for at stå stille.
<newpage>
Og så er der de særlige specialangreb, og din Mayhem-evne. Ligesom du måske i forvejen kender det fra andre lignende karakterbaserede spil som Overwatch, så lader disse særlige evner dig udføre specielle angreb, som derefter skal have tid til at regenerere når du er færdig. Din Mayhem-evne derimod, er baseret på hvor mange point du har fået indhentet. Disse fungerer som forventet, og at knuse et helt rum fyldt med fjender er præcis lige så tilfredsstillende som man skulle tro.
Volition ved i forvejen hvordan man designer lækkert gameplay i tredjeperson, og alt dette fungerer sammen, og er en lækker pakke alt i alt. Bevægelserne og styringen er flydende, eksplosionerne er bombastiske og våbnene er tilfredsstillende at bruge, og vi regner med at der er noget for alle her. Spillet eksisterer på en mærkelig måde imellem den tossede sci-fi i Saints Row IV, og det mere jordbundne Saints Row: The Third.
Vi fik ikke mulighed for at spille tonsvis af missioner, men baseret på det vi så var det det forventlige udvalg af sandkassemissioner. Der var "destroy x amount of these"-opgaver, og så var der de mere narrativt bundne hovedmissioner i kampagnen, som leverede mere stramme oplevelser.
Selvfølgelig var der også nogle tekniske problemer da vi spillede, såsom biler der sad fast indeni objekter, men i forhold til at spillet først udkommer til august, så så verdenen ganske stor ud, og vi kan ikke rigtig brokke os over spillets nuværende tekniske tilstand. Der er masser tid til at polere det endelige produkt, og demoen vi spillede var mere for at gøre os nysgerrige, snarere end at give os en forsmag på hvad hele spillet kan tilbyde.
Der er en grund til at vi har nævnt Saints Row så mange gange når vi har snakket om Agents of Mayhem, og det er netop fordi at lighederne er slående i dette tilfælde. Efter at have lukket serien med en alien-invasion og en tur i helvede var der ikke meget at gøre i serien, så i stedet tager Volition den kendte formular og gøre noget der føles som det samme, men er anderledes i forhold til temaet. Det er en skam at humoren og dialogen virkelig skuffer, men vis du kan lide Saints Row, så er der gode chancer for at Agents of Mayhem er lige noget for dig.
