Skip to main content
Gamereactor Anmeldelser Airport Inc.
Anmeldelser Airport Inc.

Airport Inc.

Airport Inc. er ikke et spil for folk der ikke kan holde hovedet koldt selv i de mest pressede situationer.
Keld Jørgensen 9 juli 2000

Al begyndelse er sværd
Airport Inc. er ikke et spil for folk der ikke kan holde hovedet koldt selv i de mest pressede situationer. Tænk dig, at skulle vælge hvor i verden en lufthavn skal ligge, og så bagefter at få den til at fungere med alt hvad dertil hører. Spillet kan bedst beskrives som en fantastisk god Sim City klon.

Hjælp - manualen er blevet væk
Mange spil kan spilles uden så meget som at skæve til dets manual, men hvis du vil have den mindste succes i Airport, så gør du klogt i at læse manualen og følge med i den medfølgende tutorial. Når du har har styr på det hele, så er det tid til at gå i gang.

Ån Boeing 747 - så gerne!
Før din lufthavn har den mindste mulighed for at få fingrene i de store flyselskaber, skal du bare "lige" opbygge lufthavnen. Hvor stor en landingsbane skal du vælge? Hvor mange flyafgange regner du med at få? Når alt dette er klaret, så skal du ikke forvente, at flyselskaberne vil stå i kø for at benytte din lufthavn. Nu skal der nemlig forhandles kontrakter.

Kurt Thorsen - gå hjem
Når din lufthavn langt om længe er kommet op og køre, begynder folk at forvente en stadig udbyggelse af din lufthavn og dermed bedre forbindelsesmuligheder til byen. I dette spil gælder det gamle ordsprog "øvelse gør mester" under alle omstændigheder. Selv efter mange timers spil, er der helt sikkert mange ting man kunne have gjort bedre.

Rullemarie er på pletten
Alt lige fra lommetyve til bombetrusler er noget der forhåbentligt ikke bliver hverdagskost i netop din lufthavn. Du skal finde den rette balancegang mellem at undersøge hver eneste person der går ind i lufthavnen, og så at lade sikkerhedspersonalet helt forsvinde. Når vejret bliver dårligt, skal du ligeledes vurdere om det kan betale sig, at få flyene til at lande og derved tjene penge, eller om det er bedre at redde menneskernes liv - én landing i tyk tåge kan jo nemt ende galt.

Kontroltårn, kom ind
Hvis din drengedrøm netop har været at komme op i lufthavnens kontroltårn - så er der også rig mulighed for dette i Airport. Du kan enten se flyene flyve mod fremmede himmelstrøg, eller se dem komme hjem og styrte ned - og så kræves der hurtig handling. Det er også muligt at komme ned og gå rundt i en 3d udgave af din lufthavn.

Den lille nørd med storhedsvanvid
Når din lufthavn har fået en pæn størrelse, så skal der ikke meget til før man mister overblikket over hvor det lige var man placerede bagagevognen - så heldig vis er der også mulighed for at farve de forskellige bygninger i lige netop den farve du synes passer bedst.

Spillet du vil elske (at hade)?
Spillet har bidraget med noget ganske nyt til simulations genren. Men det fokuserer på et så specielt område, at dette spil vil dele folk, der har prøvet det, op i to lejre - dem der kan lide det, og dem der ikke kan. For dem der kan lide simulations genren er her virkelig mulighed for at få mange timer til at gå - for spillet har virkelig et godt ´bare fem minutter mere´ feel.

Yderligere karakterer

Grafik
7 / 10
Lyd
9 / 10
Spilbarhed
8 / 10
Langtidsholdbarhed
7 / 10
7
God ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser God ide
Minusser Et niche spil
Fuld profil 81 udgivne artikler
7
God Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.