Skip to main content
Anmeldelser Akimbo: The Kung-Fu Hero

Akimbo: The Kung-Fu Hero

Det svenske spilfirma Iridon Interactive har præsteret og sende et ganske habilt og børnevenligt karate spil på markedet.
Keld Jørgensen 6 marts 2001

Der var engang...
Helten Akimbo lever et stille og roligt liv, men en dag opdager han en flaskepost, hvori der står at den onde drage Fang har overtaget magten på den ellers så fredelige skildpaddeø. Så det er her, at du som spiller kommer ind i rollen som Akimbo, og drager mod skildpaddeøen for at sætte tingene på plads igen.

Rend og hop
Du finder hurtigt ud af, at Akimbo er en rigtig karate mester, og der er så sandelig brug for alle hans egenskaber i takt med at du kommer længere og længere ind i spillet. I din søgen efter en måde at få Fang væk fra skildpaddeøen, vil du både støde på bonus-objekter, som gør livet noget lettere for dig selv, men du vil også blive mødt af andre udfordringer, såsom flyvende platforme og utroligt store huller du skal forcere. Til sidstnævnte forhindring vil du oftest kunne få hjælp af en kanon, som du glædeligt kravle ned i, for derefter at blive skudt tværs over hullet.

Akimbo kommer vidt omkring
Imens du udforsker skildpaddeøen, vil du opdage at den er inddelt i seks forskellige sektioner, der hver består af en håndfuld levels. De forskellige sektioner varierer utroligt meget - der er alt lige fra mørke huler til en mørk og uhyggelig skov. Lige så vel som omgivelserne skifter karakter, så vil du også støde på forskellige monstre undervejs. Du vil møde alt lige fra farlige edderkopper til de mere nuttede pindsvin... men pas på! Du skal nok ikke komme for tæt på dem. I løbet af hver bane vil du blive fulgt af en varieret sammensætning af musik og lydeffekter, der varierer nærmest i samspil med spillets baggrunde - ganske enkelt et fedt koncept!

Bossen er sur
Når du er ved at have gennemført ét af øens seks sektioner, vil du blive konfronteret med et stort og grumt "monster", som du også skal banke. Noget af det man lærer hurtigt i Akimbo er, at det gælder om at være rap på sine små heltefødder, og få sparkene ind på modstanderen i tide.

Uegnet for mindre børn?
Akimbo: Kung Fu Hero har en pæn grafik, og det er nemt og se hvor man gerne må træde og hvor man ikke må, så i den henseende er spillet glimrende til de mindste i familien. Men det faktum, at du kun har 3 liv til at starte med, kan hurtigt skræmme de yngste spillere væk igen. Måske burde der havde været en eller anden menu, hvori man kunne blive udødelig, der så igen måske ikke ville være så nyttig for de garvede platform spillere. Men det ville utvivlsomt drage flere yngre og mindre erfarne spillere til. De er trods alt målgruppen for dette spil.

Køb eller løb?
Akimbo vil ikke direkte revolutionere spilverdenen, men det er heller ikke et spil, der vil få hadet mod computerspil til at blusse op. For én gangs skyld har vi med et spil at gøre, som er blevet oversat til dansk, så familiens yngste dreng eller pige selv kan sidde og spille samtidig med at han/hun forstår meget af hvad der sker.

Yderligere karakterer

Grafik
7 / 10
Lyd
7 / 10
Spilbarhed
7 / 10
Langtidsholdbarhed
7 / 10
7
God ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Solidt platformspil med dansk tale. Fed underholdning - specielt for de mindste i familien.
Minusser Byder ikke på nogen egentlig banebrydende tiltag til genren.
Fuld profil 81 udgivne artikler
7
God Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.