At Eidos gjorde et godt køb da de investerede i Crystal Dynamics, er der vist ingen der vil modsige. Men de har åbenbart været nødt til at tage det sure med det søde.
Akuji The Heartless er uden tvivl det sure, og en typisk PlayStation udgivelse der ikke kommer meget over middelstandarden. Bygget på Gex : Enter the Gecko´s ôengine" er det en mørk og ond historie om voodoo, hævn og chancen for at få din brud tilbage. Plottet låner meget fra Dante´s Inferno og Todd McFarlane´s Spawn, dog uden at have de fornødne kvaliteter, disse værker har. Ingen points for historien
For at bevise overstående påstand, skal jeg måske lige kort genfortælle historien. Du er den obligatoriske voodoo præst?/helt, som på sin bryllupsdag bliver slagtet af din onde bror. Dit hjerte bliver faktisk revet ud af kroppen på dig. Deraf titlen på spillet.
I bedste Dante stil, vandrer du så helvede tyndt på jagt efter en udvej, mens du forgæves leder efter din kæreste. Som jeg sagde tidligere, ingen points for historien.
Spillet er en blanding af ODT og Fade to Black, hvorefter det straks skal siges at Fade to Black stadig holder faklen højt, mens ODT efter min mening aldrig har været noget værd.
Enhver der har spillet Gex, genkender med det samme den mørke og dystre verden fra Enter the Gecko. Og med passende lys-effekter er det faktisk ret imponerende hvordan programmørerne har videreudviklet ôenginen" til denne onde og lidt sadistiske verden. Dog går der ikke længe før de første småting begynder at gå dig på.
Der er efterhånden lavet så mange spil hvor kameraføringen er elendig, at man skulle tro at der endelig var en fælles holdning til hvordan er kamera, skal følge dig i spillet.
Akuji smider alle regler ud af vinduet og har noget der kun kan betegnes som det værste kamera-view nogensinde.
Du kan naturligvis selv manipulerer kameraet, men den tid det tager før spillet forstår hvorhen du vil dreje det, får visse folketingstaler til at virke korte og præcise.
Jeg ved ikke med jer andre, men jeg kræver ikke meget af mit kamera. Jeg vil bare kunne se banen foran mig. Er det for meget at be´ om?.
Stemmen til din helt leveres af 70´er ikonet Richard Roundtree (Shaft filmene), og kan til tider trække lidt op på den samlede vurdering. Men her lader spillet også meget at ønske. For det meste tror Hr.Roundtree ikke på sine replikker og stemmen til hans kæreste kunne ligeså godt være hans mor. Det er ret skræmmende at spille dette spil med lyden på. Det er ikke for børn og ældre mennesker. Så er du advaret.
Yderligere karakterer
- Grafik
- 6 / 10
- Lyd
- 6 / 10
- Spilbarhed
- 5 / 10
- Langtidsholdbarhed
- 6 / 10