Alien: Rogue Incursion

Igennem årtier har Alien-mytologien inspireret et utal af spil med blandede resultater, men alligevel vækker de altid min interesse. Men hvis man har hang til Ridley Scotts ekspansive sci-fi univers, så er det altid pirrende når der udkommer et gedigent Alien-spil. Denne jul er Survios' længe ventede Alien: Rogue Incursions særligt spændende, da det ikke kun ser fantastisk ud, men også er det første Alien-spil med fuld VR - et genialt koncept, som VR-tilstanden i Alien: Isolation er et godt eksempel på.

Den tidligere soldat Zula Hendricks er træt af de onde virksomheders planer og manipulation og gør alt, hvad hun kan, for at få dem ned med nakken. Hendes undersøgelser fører hende og hendes androideassistent, Davis 01, til et hemmeligt forskningscenter på den ukendte planet Purdan. Årsagen til anlæggets ødelæggelse bliver snart klar, hvilket gør Zulas mission endnu mere udfordrende.

Kærligheden til Alien-sagaen er tydelig i historien i Alien: Rogue Incursion. Spillerne lader dig navigere gennem forskningscentret med referencer til filmbegivenheder og klassiske Alien-øjeblikke og overraskelser drysset ud over det hele. Historiens styrke ligger i, at den ikke er afhængig af filmøjeblikke, men i stedet forbedrer sin fortælling med et troværdigt, originalt eventyr i Alien-universet, i stil med det fremragende Alien: Isolation. Det eneste lille problem er, at Zula allerede er bekendt med xenomorphs, så det første møde mangler det der kick. Selv om spillerne måske forventer monstrene, mindsker det historiens mystik og chokværdi.

Den centrale gameplay-idé handler om at overleve, mens man udforsker rumstationen, hvor truslerne lurer rundt om hvert hjørne. Man skal aktivere enheder, sætte strøm til maskiner og fjerne forhindringer for at komme videre. Man kan få flere oplysninger om begivenhederne ved at lytte til efterladte talebeskeder og læse medarbejdernes e-mails på computerne. Klassisk.

Spillet opleves fra et førstepersonsperspektiv, hvor virtuelle hænder, der styres af Sense-controllere, lader dig interagere med dine fysiske omgivelser. Ud over våben bruger spillerne forskellige værktøjer. Man trykker på maskinknapper, klatrer op ad stiger og reparerer elektriske forbindelser. Alien: Rogue Incursion tilføjer realisme til gameplayet ved at inkorporere fysik i interaktioner med genstande. Genstande føles tunge, hænger fast eller vælter, når de bliver ramt.

Der er tilføjet magasiner til våben, som ikke kan affyres uden de nødvendige ladebevægelser, og selv affyring forårsager rekyl, der virkelig sparker våbnet opad, hvis det ikke holdes korrekt. De varierede og realistiske funktioner er brede nok til ikke at gøre gameplayet besværligt men indlevelsesrigt. De virtuelle hænder følger controllerens bevægelser nøjagtigt takket være præcis spilmekanik, hvilket gør interaktionerne smooth og naturlige, når man først har lært, hvor genstandene er. Et par problemer med hænderne opstod primært under indsamling af genstande. Nogle gange tog hænderne fat i unødvendigt affald i stedet for den ønskede genstand, hvilket fik vigtige genstande til at flyve gennem rummet på grund af sammenstødet. Af og til sad vores hænder også fast i borde eller skabe, mens vi samlede ting op.

Gåderne er enkle hele vejen igennem og handler primært om at aktivere maskiner og omkonfigurere elektriske strømme. Tilfældige møder med xeno'er giver ekstra udfordringer, og spillerne skal afværge dem med stadig mindre ammunition. Navigationen til næste mål lettes af kortet og android-ledsageren, men indimellem skal man tænke sig om for at få adgang til visse områder. Svaret var altid rimeligt tæt på med omhyggelig observation. Spillets ligefremme progression har til formål at understrege atmosfæren og drage fuld fordel af veldesignede niveauer, så du kan genbesøge de samme steder med nye mål.

Visuelt er Alien: Rogue Incursion en perfekt 10'er. Survios har omhyggeligt udformet ikke kun verdens detaljer, men især skabelsen af Alien-universet. Spillet føles som at træde ind i scener fra Alien-filmene, fra stormfulde ødemarker til mørke stationskorridorer. Retro-sci-fi-computerrum og røgfyldte facehugger-udklækningssteder. Spillet forbedrer den virtuelle verden med hidtil usete stilfulde effekter som røg, gnister og snestorme, der forstærker temaet og den spændende atmosfære.

Lyden i spillet er også helt i top. De autentiske klik fra bevægelsesdetektoren og suset fra pulsgeværet får mig til at smile hver gang. Xenomorph-knurren giver ikke kun gåsehud, men advarer også om farer, der nærmer sig. Grusomme dødsfald og karakterers skæbne fremhæves med passende knas og knus. Det ødelagte forskningscenter føles som en selvstændig organisme med hvæsende gasrør og klikkende computere. Stemmeskuespillet skelner med succes mellem en følelsesladet menneskelig karakter og en kold, følelsesløs androide med kvalitetspræstationer. Samtalerne er skarpe og interessante og skaber en troværdig kemi mellem karaktererne. Filmmusikken forstærker på fremragende vis spillets spænding og fremhæver det foruroligende miljøs bedrag og frygt med subtile hits.

Alien: Rogue Incursion kombinerer på mesterlig vis gyserstemningen fra den første Alien-film (Ridley Scott, 1979), hvor man sniger sig gennem døde korridorer, med den actionfyldte spænding fra Aliens (James Cameron, 1986), hvor man kæmper mod xenomorph. Skiftet i atmosfære er markant og til at begynde med udfordrende at tilpasse sig. Efter at være blevet skræmt af en lurende, men smukt skræmmende xenomorph, mangler den egentlige skydning det paniske overlevelsesinstinkt, man så i Aliens-filmen, og hælder mere til arkadelignende skydning, der minder om Alien 3: The Gun (Sega, 1993). Spillet kører problemfrit på PlayStation 5, og indlæsningstiderne er næsten ikke mærkbare. På trods af konstant bevægelse og endda lejlighedsvis løb oplevede jeg ikke køresyge under længerevarende spilsessioner, mens jeg brugte indstillingerne til at finde en måde at spille på der var behagelig.

Alien: Rogue Incursion er ikke bare et fantastisk VR-spil; det er en af de bedste Alien-spiloplevelser. Verden er tydeligvis bygget op med kærlighed til Alien-mytologien, og historien er spændende og troværdig med sine overraskelser. Gameplayet er varieret og teknisk veludført, og atmosfæren er medrivende spændende takket være den fantastiske visuelle stil og det detaljerede miljø samt det flerdimensionelle og autentiske lydbillede. Selv om der var mindre fejl med de virtuelle hænder og en noget endimensionel kamp, er den samlede oplevelse, selv mod høje forventninger, en af årets bedste.