Aliens: Colonial Marines

Når man hører Gearbox tale om Aliens: Colonial Marines, er det tydeligt, at de både er stolte over at arbejde med licensen, og at de har store ambitioner på spillets vegne. Og heldigvis, fristes man til at sige. Aliens er en af de bedste rendyrkede actionfilm, der nogensinde er lavet, og det forpligter. Et dårligt Aliens-spil dur simpelthen ikke.

Aliens: Colonial Marines er en officiel efterfølger til filmen - det er med andre ord en del af seriens kanon. Spillet foregår 11 måneder efter Alien 3, og du spiller som fodtusse i en gruppe af nye marinesoldater, der sendes afsted for at finde skibet USS Sulaco og opklare, hvad der skete med Ripley, Hicks og de andre marinesoldater på planeten LV-426. Det er ren fanservice, og man har tilmed hevet Syd Mead, der var konceptkunstner på filmen, ombord for at udtænke og designe de dele af Sulaco og basen på LV-426, der ikke var med i filmen, men som vil optræde i spillet. Det er svært at sætte spørgsmålstegn ved Gearbox' dedikation.

Det kommer også til udtryk på den tekniske side. Spillet kører på Unreal 3-motoren, men Gearbox har selv lavet en ny render (den del af motoren, der tegner billederne på skærmen, kort sagt), så man kan få den helt rette lyssætning i spillet. "Lyset er så vigtigt for Alien-franchisen, at det er nødt til at være perfekt", fortæller producer Brian Burleson under præsentationen.

Og det står klart fra demoens første øjeblik, at arbejdet med spilmotoren har givet resultater. Kontrasten mellem skygger og lys er krystalklar, og jeg kommer straks til at tænke på den første gang, Id Software viste Doom 3 frem for verden. Spillets miljøer og omgivelser ser fantastiske ud, som taget direkte ud af filmen. I én scene flygter spilleren henover noget, der ligner en losseplads, jaget af en enorm xenomorph, stor som en lastbil, der bruger sin forvoksede pande som sit primære våben. Spilleren løber mod porten til et garage-agtigt rum, som andre mariner allerede har sikret, og lyset herfra er nærmest blændende i forhold til mørket på LV-426's overflade. Den makker, der står og vinker af en, er blot en skygge mod lyset fra lokalet.

Der sker meget i demoen. En alien popper ud af en luftskakt, og hiver en soldat med sig ind igen. Panik bryder ud, da utallige røde prikker nærmer sig på bevægelsesscanneren og aliens begynder at vælte ud fra loftspladerne. Døre forsegles bag os, mens den gigantiske gedebuk af en alien fra tidligere prøver at banke sig vej gennem stålporte og vægge.

Mange andre detaljer fra filmen går igen. Den obligatoriske scanner er selvfølgelig med - spillet har ikke nogen HUD, så man holder scanneren op foran sig, som var det et våben. Ens automatriffel har en fin lille ammunitionstæller på siden, og benytter man haglgeværet, ja, så må man selv tælle.

Vi ser også eksempler på de automatiserede turrets, der gennemhuller horder af aliens fra enden af en gang, mens ammunitionsmængden falder hurtigere end hvad godt er. Og det gule loader-powersuit, der er designet til at flytte containere, men som Ripley på behændig vis gjorde til en kampdragt i filmen, optræder også. Og det er for mit vedkommende her, at kæden er ved at hoppe af.

Nu er det kun en lille 10 minutters demo vi ser, og måske en der er lavet specifikt til lejligheden. Det er i hvert fald mit håb, for disse få minutters gameplay er så proppet med referencer til scener fra filmen, at det er på grænsen til at være for meget. Man får en fornemmelse af, at al krudtet bliver fyret af på én gang. Som en Whitney Houston-sang, der klimakser fra starten.

Næsten hver gang spilleren og hans computerstyrede makkere træder ind i et nyt rum, bliver de overfaldet af en ny flok aliens, og derfor når demoen aldrig rigtig at skabe en stemning af uhygge eller afventen. Det er som om den har for travlt.

Jeg håber som sagt, at det bare er udtryk for at vi ser en demo, der skal præsentere og opsummere spillet på få øjeblikke, og at det endelige spil vil have lidt flere afbræk mellem de scener, der nærmest plankes direkte fra filmen.

For visuelt har spillet ramt stilen fra filmen perfekt, og selvom xenomorphernes animationer lige nu virker lidt klodsede, er det noget, der burde være tid til at fikse og finpudse. På pluslisten kan vi også nævne muligheden for drop-in/drop-out co-op, hvilket udviklerne også demonstrerer for os.

Efter at have set Aliens: Colonial Marines med egne øjne, er jeg ikke overvældet af entusiasme, men jeg er stadig forsigtigt optimistisk.

Gearbox gør mange ting rigtigt - rigtig mange, endda. Og langsomt, spændingsfyldt gameplay, der kører lige så meget på de ting, der ikke sker, som dem der gør - den slags gameplay, man ville forvente af et Alien-spil - gør sig næppe særlig godt til korte messepræsentationer, hvor man kun har få minutter til at levere sit budskab.

Fordi udviklerne har ramt dét, der gør Aliens til Aliens, på så mange andre punkter, vælger jeg at tro, at det lidt skuffende gameplay mest af alt skyldes omstændighederne.

På mange måder ligner Aliens: Colonial Marines den undtagelse, der bekræfter reglen om at licensspil altid er dårlige. Jeg er ikke helt solgt endnu, men jeg har bestemt heller ikke afskrevet det. Der er så mange ting ved spillet, der rammer plet, at det ville overraske, hvis Gearbox ikke også fik de sidste dele - der godt nok er temmelig centrale - på plads inden udgivelsen næste år.