Aliens vs. Predator: Extinction

AvP Extinction er blevet sneget ind under de mediemæssige radarer uden den store turmult. Electronic Arts og Fox har allieret sig med udvikleren Zono Inc. i forsøget på atter at bringe giganternes kamp til den virtuelle verden. Zono Inc. har blandt andet tidligere stået for det udmærkede RTS Metal Fatigue. Ganske overraskende er Extinction ligeledes et RTS, og i tre sideløbende kampagner involveres vi i en hektisk oplevelse, hvor størrelsen af skydevåbnet er altafgørende. Det kaster en ganske glimrende oplevelse af sig, der dog er lidt kort og mangler noget helhedsfornemmelse.

Planeten LV-742 er brændpunktet i et møde mellem de jagtliderlige Predatorer, parasitagtige Aliens og imperialistiske mennesker. Undergrunden er stærkt mineralholdig, hvilket har lokket menneskerne til. Forskere og soldater slår sig sammen i rusen efter profit. Planeten danner samtidig rede for en gruppe Aliens. De byder mellemmåltidet velkommen, i et brøl af syre og knivskarpe tænder. Sidst ankomne er de styrkemæssigt overlegne Predatorer, der har dømt planeten til jagtmark. Kombinationen af disse tre arter byder op til en frenetisk gang kamp, der afvikles i et højtravende tempo.

Man tilbydes nu adgang til disse svært diversificerede racer splittet op i tre gange syv missioner. Der er ingen restriktioner til, hvilken race man vælger først, banerne skal dog åbnes op efter sædvanlig lineær facon. Heldigvis er der lagt forholdsvis stor vægt på at gøre oplevelserne så forskellige som muligt, hvilket hurtigt kommer til udtryk, i den fremgangsmetode man bør vælge. Menneskene er et let byttedyr for de andre, men ved hjælp af en kombination af teknologi og antal, kan kampene hurtigt vendes til deres fordel. Aliens er oftest svage som udgangspunkt, og skal derfor sørge for at opbygge en talmæssigt slagkraftig hær. Predatorerne er derimod få, men hver enkelt enhed oppebærer imponerende styrke, atletisk kunnen og våbenmæssig kapacitet.

Styringen er fint implementeret til controlleren. Efter lidt tilvænning har man mestret at bevæge sig rundt på kortet, samtidig med at man styrer tropper, og udløser specielle evner. Vælger man eksempelvis at styre Aliens, så skal man forsøge, at opbygge en rede hvor eens dronning kan være avlskvæg. Udover at være en yderst potent kriger, er hun nemlig også den eneste, der kan lægge æg - og derved sørge for nye soldater. Æggene gemmer så på de små parasitter, der blot venter på en vært, hvor de kan få føde. Her kan man sende sine soldater ud efter svage byttedyr, som man kan slæbe tilbage til reden. Variationen fra at snige sig rundt med en enkelt svag Alien til at komme stormende med en hel flok frådende bæster er ganske tilfredsstillende.

Menneskene afhænger alternativt på at kunne tilkalde forstærkninger. Dette koster penge, som man kan få ved at reparere pumper, der befinder sig rundt på banerne. Pengene kan så benyttes til at anskaffe sig nye tropper - eller måske i stedet til at opgradere eksisterende enheder. Det viser sig hurtigt, at det er yderst vigtigt, at få sammensat en varieret slagkraftig styrke. Opgraderinger af soldater til mere potente våben og rustninger er et must. Ligeledes er det vigtigt at have en læge med, hvilken man naturligvis skal forsøge, at beskytte bedste muligt.

Der er helt sikkert en række strategiske elementer at holde styr på, og det er lækkert, at der er reel forskel på de forskellige racer. Desværre virker det ikke fuldstændigt gennemført. Dette skyldes især, at de enkelte missioner er relativt ens. Man udvikler hurtigt en strategi for den enkelte race, og fører så denne ud i livet i de efterfølgende syv episoder. Derudover så virker historien yderst overfladisk, og er udelukkende statisk præsenteret. Det giver et uhyre genetisk præg, og fjerner næsten fuldstændigt fornemmelsen af, at være del i et episk univers. Man må ellers sige, at der er en fremragende baggrund for nogle yderst velfungerende kampagner. Desværre så føler man sig aldrig rigtigt som en del af begivenhederne - den fortættede stemning udebliver.

Der er ellers tegningen til en potent oplevelse. De enkelte racer er godt præsenteret, og byder på velfungerende udvidelser og brugbare enheder. Det er også med til at holde interessen fanget i en god periode. Dette åbner op for et andet problem, da det ikke tager meget mere end små 10-15 timer at gennemføre. Uden adgang til multispiller, eller mulighed for at kreere egne baner, må man sige, at der er en noget begrænset levetid. Det er ærgerligt, at potentialet ikke bliver udnyttet bedre.