Aliens vs. Predator: Extinction

Hvis du pludselig skulle få lyst til at tage på en lille rumrejse så skal du nok holde dig fra planet LV-742 med mindre du elsker gru og rædsel. Her er tre af universets mest blodtørstige væsner, aliens, predators og mennesket, nemlig godt i gang med at udradere hinanden på mest bestialske vis. Dermed er scenen sat for Aliens vs. Predator Extinction, et realtime strategi-spil til konsol.

Aliens og predators har længe hærget på Pc til stor fornøjelse for alle der elskede en god og stemningsmættet firstperson shooter. Man valgte sin race og så kunne blodbadet begynde. Nogenlunde samme princip gælder også for Extinction. Denne gang sidder man med det store overblik og skal styre sine aliens, predators eller mennesker, repræsenteret ved de hårdhudede Colonial Mariens, til sejr. Det er et noget dramatisk skift i spillestil og endnu mere gruopvækkende tanke er, det at det skal foregå på konsol. Jeg husker stadig med gru Conflict Zone til PS2 og hvilken lidelse det var at spille. Hvordan klarer Extinction sig så? Faktisk ganske godt.

Turen fra firstperson shooter til realtime strategi-spil har Extinction taget uden at ændre for meget på den grundlæggende formel. Det er stadigvæk konflikten mellem de tre racer, der er i fokus og den har man på ingen måde forsøgt at nedtone i Extinction. Således er der ikke nogen base, der skal bygges eller vedligeholdes. Alt er centreret omkring kampe, hvilket gør gameplayet knap så omfattende men mere fokuseret og det passer godt til konsol. Til hver race hører en singleplayer-kampagne, der strækker sig over syv missioner og man har frie hænder til at vælge hvem man vil. Det afhænger lidt af humør, for hver race er meget forskellige. Fælles for alle tre racer er, at de udelukkende består af tropper. Der er ingen tunge tanks eller hurtige fly, der kan hives med ind i kampene. Det gør nu heller ikke så meget, for tropperne på alle tre sider kan sagtens slå fra sig og kan desuden opgraderes undervejs, så de lærer nye evner og dermed bliver endnu farligere.

Spiller man som predator er nærkamp den foretrukne kampstil. Det er Brawlers, Spear Masters, Stalkers og Vanguards særligt gode til. Hunters, Blazers, Hydras og Disc Masters foretrækker derimod at nedlægge fjenderne på afstand. Predators har desuden den fordel i kamp, at de kan afbøje lys, hvilket gør dem usynlige for fjenden. Helt perfekt er denne camouflage dog ikke. Så snart de angriber en fjende, røber de deres tilstedeværelse og nogle fjendtlige enheder er desuden i stand til at se predators, selv når de er slørede.

Aliens har et mål i livet: koloniens overlevelse. Hele deres eksistens er centret omkring det og større den bliver jo bedre. Som kendere af filmen ved, så starter alle aliens deres liv i et æg. Ud af disse æg kommer de såkaldte "facehuggers", der er edderkoppelignende væsner, der suger sig fast til deres ofres ansigter og derefter implanter et alien-foster i staklernes luftveje. Når dette foster bryder ud gennem offerets brystkasse, går der kun kort tid inden det sårbare foster udvikler sig til en morderisk alien. De kommer i flere størrelser fra de lavest rangerende droner til krigere, løbere og de særlige "predaliens". Disse aliens kaldes "transbreeds" og hvilken type alien man får, afhænger af offeret. En predalien er således resultatet af mødet mellem en "facehugger" og en predator mens en kriger-alien kommer fra et menneske. De virkelig stærke aliens er derimod de rene "purebreeds", såsom dronningen. Det er hende der lægger æg og hele koloniens overlevelse står og falder med hende.

De hårde Colonial Marines er måske ikke så mordlystne som hverken predators eller aliens men de kan sagtens slå fra sig. Soldaterne kommer i forskellige variationer, bevæbnet med forskellige våben. Der er flammekastere, pulsrifler, de særlige "smartguns", kraftige snigskytterifler og raketstyr. Udover tropperne er der også en håndfuld støtteenheder. De er ikke bygget til kamp men besidder derimod andre nyttige evner. Feltlægen kan lappe sårede soldater sammen, mens androiden, kan opstille automatiske maskinegeværer på strategisk vigtige steder. En af de vigtigste enheder er CommTech. Han er altmuligmanden og det er kun ham der er i stand til at tilkalde "dropships" med forstærkninger.

For hver race gælder det om at indsamle point, der så kan omsættes til nye enheder eller bruges til at opgradere de eksisterende tropper. For hver fjende man dræber modtager man nogle point men derudover har race en særlig effektiv måde at indsamle ekstra point på. Predators scorer ekstra point ved at indsamle trofæer i form af ofrenes kranier, Colonial Marines får point ved at finde og reparere atmosfæriske processorer mens Aliens får point, alt efter hvor mange værtskroppe de har befrugtet.

Aliens vs. Predator: Extinction er som sagt et realtime-strategi spil. Det betyder, at der er en del funktioner, der skal holdes styr på og har man tidligere prøvet et sådan spil på konsol, ved man hvor begrænset en controller kan være. Sådan er det dog ikke i Extinction. Her fungere styringen faktisk ganske godt af den simple årsag, at udviklerne har taget sig tid til at tilpasse styringen til controlleren begrænsede udvalg af knapper. At vælge flere tropper kræver nu blot at man holder X-knappen nede. Styringen er dog ikke perfekt. Controlleren kan dog stadig ikke helt stå i stedet for hverken mus eller tastatur, men det er et stort skridt i den rigtige retning.

Spillet slipper dog ikke for ridser i lakken. Grafikken er ikke særlig spændende at se på, men den viser hvad den skal og de fleste af figuranimationerne er meget pæne. Lyden er også lidt flad. Langt de fleste effekter er hentet direkte fra filmene, hvilket skaber en god stemning men man savner noget mere, der kunne understrege det uhyggelige. Den største fejl er dog spillets korte levetid. Tag ikke fejl, det er langt fra et spil man gennemføre lige med det samme, men når det sker er der ikke megen grund til at starte forfra. Spillet er blottet for multiplayer, hvilket kunne have reddet det en højere karakter. Det kunne ellers have været oplagt at spille mod sine venner og frydefuldt at se hvordan ens predators flåede kranier ud af modspillerens enheder. Aliens vs. Predator : Extinction er altså ikke et perfekt spil men det er stadigvæk sjovt og så hæver det standarden betydeligt for realtime strategi-spil til konsol.