Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Alone in the Dark

Alone in the Dark

Trods alle de bedste intentioner er Pieces Interactive genoplivning af Alone in the Dark et spektakulært kollisionsuheld.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Alone in the Dark starter decideret tilforladeligt. Ulig andre spil der forsøger at etablere en stemning relativt hurtigt, og udstikke retningen for oplevelsen, så tager spillet sig god tid, og dvæler gerne lidt længere ved den enkelte scene, som helt fra tæppefaldet opbygger et ulmende, uldent og taktilt mood. Sydstatsdøsighed, en hæs saxofon, et mystisk palæ fyldt til randen med intriger, hemmeligheder og mørke - David Harbour og Jodie Comer. Let's go.

Selvom at den her sans for finesse fortager sig som spillet lige så roligt tager fat, særligt via relativt begrænset interaktivitet, simple gåder med simple løsninger og måske mest af alt en bekymring om at det her spil rent pragmatisk ikke er nær lige så sammenhængende som man måske troede, så er selv de første par timer faktisk... ja, nogenlunde. Både Harbour og Comer leverer overraskende præstationer, grafikken forfordeler uden tvivl makroperspektivet med flotte jump cuts, pæne og detaljerede omgivelser og lidt finurlige effekter hist og her, og selvom at gåderne er løftet ret direkte fra Resident Evil 2 (og fremefter), så virker de.

Pointen er, desværre, at selvom at de fleste designmæssige intentioner er letforståelige, så betyder det ikke at udvikler Pieces hverken er nået i mål med de mest afgørende, eller at de tilsammen danner rammen for en kohærent spiloplevelse, som er let at anbefale - tværtimod.

Dette er en annonce:
Alone in the Dark

Edward Carnby og Emily Hartwood er ankommet til det mystiske Derceto Manor i Louisiana, der er et slags tilflugtssted, eller måske snarere en eller anden form for psykiatrisk feriehotel, hvor de få gæster er lige dele enigmatiske og karikerede. De er kommet for at lokalisere Emilys onkel Jeremy, men relativt hurtigt finder de begge ud af, at Jeremy har åbnet stedet op for en overnaturlig kraft. Derfra går det rigtig stærkt, og vi skal som enten Edward eller Emily rejse gennem både Jeremys minder, men også hans underbevidsthed, bekæmpe ondsindede monstre i samme ombæring, og redde alle Dercetos beboere fra en grusom skæbne.

Alone in the Dark tager sig faktisk ret meget ud som skamløs Resident Evil 2-kopi, hvor udforskning af en relativt fikseret lokalitet får ramme og form af henholdsvis gåder, indsamling af sparsomme mængder ressourcer og bekæmpelsen af førnævnte monstre. Desværre er der ikke rigtig nogle af disse egentlige strukturelle bestanddele der holder. Det kommer vi til lige om lidt, men lad os måske allerede slå fast, at selvom Comer og Harbour gør deres absolut bedste, og bør tage imod flere jobs som stemmeskuespillere fremadrettet, så udgør de tilsammen en tynd, porøs dæmning imod den syndflod af floskler der begynder at strømme ret hurtigt efter den ellers ret stærke åbning. Om det er den urealistiske og alt for afmålte måde Edward Carnby stifter bekendtskab med det overnaturlige på, til introduktionen af spillets ret så grinagtige skurk, The Dark Man, der er for mange uoverensstemmelser, selvmodsigelser og andre narrative knaster, der simpelthen ikke er blevet høvlet ned. Det tager sig ud som et lettere naivt første udkast, og ikke det færdige, finpudsede produkt.

Spillet er ret effektivt i forhold til opbygningen af stemning, og så sandelig er Derceto, og den måde palæet er sammensat, realiseret og brugt på Alone in the Darks stærkeste kort på hånden hele vejen igennem. Ved at fastholde en spænding igennem de her pludselige skift til andre dimensioner er ligeledes godt tænkt, og visse overgange er sågar ret kreative. De burde have dannet rammen for en mere stringent oplevelse, men selvom Alone in the Dark er simpelt, så er det alt andet end stringent.

Dette er en annonce:
Alone in the Dark

Men det er bare ikke rigtig sådan det går, for kan du huske at jeg nævnte Resident Evil 2? Okay, jamen her er det de samme gåder, der enten involverer at finde nøgler, genstande og lignende objekter, der skaber motivation til at udforske, men reel udforskning er alt for rigid, og for lineær til at det føles naturligt. Der er bare én "golden path", og spillet presser dig ret vedholdende afsted på denne smalle sti, og det er sjældent at du opfordres eller ligefrem ønsker at bevæge dig uden for den slipstrøm spillet transporterer dig i.

Spillet har ikke noget inventory, og de våben du har med dig kan kun bære ret små mængder ammunition, og da der ikke rigtig er nogen mindeværdige præmier eller opgraderinger, så er der ligeledes ikke rigtig nogen fidus ved at finkæmme dine omgivelser. Desuden forholder det sig desværre også sådan, at kampsystemet, hvis man kalde det, både er definitionen på "eurojank" på den værst tænkelige måde, hvor sløve animationer kombineres med utilregnelig fjendtlig AI og et utroligt begrænset udvalg af egentlige strategiske muligheder. Nu er det ikke fordi at Alan Wake 2, Resident Evil 2 eller andre centrale survival horror-spil behøver flere mekanikker for at være bedre. Det er, i min optik, en ret kedelig misforståelse at den slags spil behøver dybdegående gameplay for at gennemføre deres egen mission. Ikke alle genre behøver samme enkelte bestanddele for at "virke", så at sige. Men Alone in the Dark er både lettere forsimplet til det punkt hvor man let kan komme til at kede sig, og uden inventory management, en spændende historie eller kreative fjender at slås mod, så bliver kampe i det hele taget et slags ærgerligt tidsfordriv, der konstant bare placerer mere kønsløst content mellem dig og afslutningen på det nuværende kapitel.

Det bliver straks værre når spillet tror at det har smarte nok systemer til at tilbyde dig noget andet end de her ret simple kampscenarier. Du skal eksempelvis flygte fra "The Dark Man" i et gammelt bibliotek, og spillet har ingen anelse om hvorvidt dette er en stealth-sektion (spillet har teknisk set en stealth-knap, men det er svært at se hvad spillet bruger det til) eller en "flygt-fra-bossen" sektion. Lige meget hvad er det som det er med så meget Alone in the Dark bringer til bordet - fine ideer der på ingen måde realiseres.

Alone in the Dark

Derudover bliver jeg nødt til at nævne, at sammen med min engelske kollega Ben, der ligeledes har anmeldt spillet, har vi decideret siddet fast i Alone in the Dark tre gange. Første gang var der tale om en ret mærkværdig, decideret aparte løsning på et puslespil, som vi et eller andet sted er nødsaget til at tilgive i det tilfælde at I der kommer til at spille det her vil blæse lige gennem. De to andre gange var der dog tale om tekniske knaster og ringe forklarede spilleregler, og det ledte til at studiet måtte sammensætte en guide til anmeldere med løsninger. Er det det samme som at du kommer til at have problemer med spillets iboende logik? Det er svært at sige, men det havde vi, og vi kom i kontakt med flere der havde. Take from that, what you will.

Alone in the Dark er middelmådigt at se på, kedeligt at spille og ulogisk konstrueret, og selvom at jeg naturligvis bifalder ambitionen, ideerne og hele rammen, så er det her ikke nogen effektiv måde at opleve hvad jeg kan forstå er et vellidt originalt spil. Det er faktisk særligt dem af jer derude der elsker Alone in the Dark fra 1992 jeg sympatiserer med. Det her en omvendt Resident Evil 2-situation, et spil der genskabes med alle de rigtige intentioner, men mangler uden tvivl et eller andet for at de her intentioner kan flyve fra designernes og programmørernes skitsepapir og ind i det færdige produkt, der snart sættes til salg for en del mere end det gennemsnitlige indie-spil.

Det bringer mig absolut ingen glæde at sige, at jeg på ingen måde nød min gennemspilning, selvom at jeg var indstillet på netop at gøre dette.

HQ
04 Gamereactor Danmark
4 / 10
+
Bundsolid åbning, fine præstationer fra Harbour og Comer, fine ideer.
-
Forfærdeligt gameplay hele vejen rundt, ringe kampsystem, skidt fortalt historie, dårlig AI, masser af tekniske knaster, flere fejl end der er plads til her...
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

8
Alone in the DarkScore

Alone in the Dark

ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Trods alle de bedste intentioner er Pieces Interactive genoplivning af Alone in the Dark et spektakulært kollisionsuheld.



Indlæser mere indhold