Altered Beast

Endnu en by, endnu en gal videnskabsmand og endnu engang optræk til ballade med horder af mutanter og zombier overalt. Vi har hørt, set og gennemspillet sådanne scenarier før, men denne gang er der alligevel en lille twist.

Altered Beast kan ved første øjekast ligne en regulær Resident Evil-klon, og sådan føles det også i de første par minutter. Man vågner omtumlet og forslået op i en metalkasse blandt vragdele fra en militærhelikopter. Man kan ikke huske hvem man er, hvor man kommer fra eller hvorfor man vågnede op i metalkassen. Man stavrer lidt forvildet omkring, indtil man finder en lille mappe med informationer om et mystisk eksperiment. I selv samme øjeblik bliver man angrebet af noget, der egentlig burde ligge død og begravet på en kirkegård, og så begynder det at blive interessant.

En mystisk anordning inde i ens krop giver sig til at blinke vildt og voldsomt, kroppen begynder at vride sig i kramper, huden skrælles af knoglerne, tyk pels vokser frem og kort tid efter er man forvandlet til en meget glubsk og meget aggressiv varulv, der tørster efter blod. Herfra og resten af vejen er der dømt blodbad og lemlæstelse, hvilket sagtens kan anbefales, hvis man vel og mærke er til voldelig men tomhjernet action.

Altered Beast er en genoplivning af en af Segas gamle klassikere fra dengang Sega sad tungt på konsolmarkedet. Dengang foregik spillet i den antikke verden og som spiller havde man den særegne egenskab, at man kunne forvandle sig til forskellige monstre, hver med deres særegne evner. I den nye udgave er Altered Beast blevet flyttet til vor tid, men formlen er stadigvæk den samme. Den førnævnte varulv er blot ét af en række forskellige monstre man kan forvandle sig til. Alt i alt er der otte forskellige, hvilket er et pænt spring opad fra forgængeren, hvor "arsenalet" kun var på fire.

Evnen til at forvandle sig til de seks forskellige monstre kommer via små chips, der ligger spredt udover hele øen. Hver chip er desværre havnet i maven på en række grumme bæster - det ene mere bizart end det andet - så for at få fat i de forskellige chips, må man først besejre bæsterne. Samtidig kan man indsamle andre former for chips, der gør det muligt at udvikle de forskellige monsterformer man kan antage. Man kan gøre angreb stærkere og mere effektive og man kan lære nye tricks såsom at hoppe højere. Alt dette tjener et simpelt formål: overlevelse på en ø, hvor man konstant er i undertal. Man møder altid grupper af fjender og selv om mange af dem er sløve i optrækket, er de farlige i flertal. Flere steder i spillet er grupperne af fjender afløst af horder, og så er der for alvor dømt blodbad. Man kan på ingen måde undgå at komme i kamp. Hver gang man befinder sig i monster-form, tærer det på ens "spirit"-energi og løber man tør, risikerer man at dø. Eneste måde at holde sig gående på er ved at dræbe fjender og opsamle den spirit-energi de efterlader.

Ret meget mere er der stort set ikke i spillet. Gameplayet er faktisk meget overfladisk, for alt hvad der kræves for at overleve er, at man konstant holder sig i bevægelser og disker angreb ud til både højre og venstre. Alligevel fungerer selv samme overfladiske gameplay meget godt. Det er nemlig herligt forløsende at sønderrive fjenderne, kaste dem op i luften og se dem eksplodere i skyer af blod og legemsdele. Hvis man kan se det herlige i denne form for gameplay, kan man se frem til et par fornøjelige timer med Altered Beast, for alt det andet er kun lige over gennemsnittet.

Selve plottet er spækket med klicheer. Fordelen ved det er, at det er nemt at sætte sig ind i. Ulempen er til gengæld at plottet er lige så hurtigt glemt igen. Det fungerer tilstrækkeligt til at man føler at der er en mening med galskaben, men så heller ikke mere. Dertil kommer et ganske vagt figurgalleri, der yderligere forværres af en dårlig stemmeføring af, hvad der lyder til at være, meget underbetalte skuespillere. Grafisk befinder spillet sig også i den forkerte ende af spektret. Det er ikke et grimt spil, men det udnytter på ingen måde de grafiske hestekræfter i maskineriet - og som så mange andre spil i genren driller kameraføringen.

Alt for tit kommer kameraet for tæt på og det spærrer for udsynet, så man ikke har mulighed for at orientere sig ordentligt. Det er især irriterende i hektiske situationer hvor man angribes af flere fjender på én gang. Eneste lyspunkt ved grafikken er de utallige forvandlinger man må gennemgå undervejs i spillet. Disse vises via små animerede sekvenser, der kun varer et par sekunder, men hvad de mangler i længde har de derimod i grusomhed. Øjenæbler eksploderer, hud rives af i store flænger, knogler flækkes og bøjes i forkerte retninger. Det virker faktisk som om udviklerne har haft meget sjovt med at gøre forvandlingerne så voldelige, blodige og makabre som muligt - det det er lykkedes ganske godt.

Jeg er en af de sikkert få, der kan huske og oven i købet har spillet det oprindelige Altered Beast. Dengang var jeg imponeret over spillet og muligheden for at forvandle sig. Den nye udgave er jeg knap så imponeret over - men jeg er heller ikke direkte skuffet, for spillet har lige knap og nap formået at hæve sig det stykke over middel, der skal til, for at gøre spillet seværdigt. Man kan begræde at Sega ikke lod Altered Beast blive i fortiden, som det oprindelige spil. Rejsen til nutiden og de valg udviklerne har foretaget med hensyn til handling, har placeret spillet farligt tæt på en mærkat som Resident Evil-klon, men Altered Beast formår alligevel at styre fri og bibeholde charmen fra det oprindelige spil. Ja, det er hjernedød action - men det er ganske underholdende hjernedød action.