Dansk
Gamereactor
previews
Animal Crossing

Animal Crossing

Nyanlagt by søger indbyggere. Gamereactor rykker teltpælene op og flytter på landet - og vi trives virkelig i de nye omgivelser.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Det har taget sin tid for Nintendo at få hanket op i bukserne og udgive Animal Crossing på disse breddegrader. I mere end et år har både indretningsglade japanere og amerikanere kunne more sig med at vælge tapet, gulvtæpper og arbejde i deres egen virtuelle landsby. Og det har været svært at vente. Specielt fordi firmaet fra starten gjorde næsten alt for slet ikke at melde ud i sagen om en mulig europæisk udgivelse, og dernæst var yderst vag om hvornår det så stod klar på de europæiske hylder.

HQ

Med ved årets E3-messe slap Kyoto-giganten så endelig guldkornene. Animal Crossing ville ende i en PAL-indpakning, om end det blev uden muligheden for at bruge firmaets innovative E-Card Reader. Nu har Gamereactor så modtaget den første kode af spillet og vi må indrømme at vi er godt og vel fanget i den virtuelle "dagligdags-mange-gøremål"-verden.

Fra starten giver spillet dig mulighed for at vælge stort set alt selv. Giv din by et navn, skab dine egne motiver på diverse trøjer og indret dit hjem som det passer dig, men forvent en masse arbejde for byens andre indbyggere for at få råd til det hele. For Animal Crossing handler om at finde fornøjelser i de mest enkle ting. Her er ingen store drager der skal nedlægges eller skatte der skal findes. Her er bare venskaber der skal holdes ved lige, haver der skal passes og donationer der skal gives. Og hvem andre end Nintendo kunne gøre noget så kedeligt så sjovt?

Visuelt er spillet mere charmerende end det er imponerende. Designet er kantet, farverigt og ligetil, og selvom spillet indeholder masser af finurlige items og steder, så er din GameCube aldrig i nærheden af at svede. Det samme kan siges om lyden. Små lalleglade melodier klemter derudaf, mens du graver efter knogler eller henter post på byens eneste posthus. Men det er heller ikke på disse fronter at spillet smittede af på redaktionen.

Specielt spændende bliver det nemlig hvis to GameCube-ejere udveksler Memory Cards og sender deres lille karakter på besøg i hinandens byer. Her bliver det muligt at bytte sjældne items og udveksle erfaringer. Desuden kan GBA’en sættes til din GC, hvorefter små spil som bl.a. Excite Bike og nye mønstre til dine trøjer bliver tilgængelige - der er endda en ø som kun kan besøges via din Game Boy Advance. Alt sammen giver næsten illusionen af et spil der spilles online - noget som Nintendo ellers kategorisk har holdt sig fra.

Dette er en annonce:

Skal der peges fingre af noget, så må det være styringen og hele interfacet, der bare ikke er smidigt nok til længere tids brug. Her skal der for meget nørkleri til, og man står tit med en idé om at færre menuer og knappe-tryk ville kunne gøre det. Men vi regner ikke med at dette rettes til i den europæiske udgave. Under alle omstændigheder er Animal Crossing stadig et sælsomt og meget morsomt bekendtskab, der virkelig giver dig noget andet end hvad de gængse og til tider slidte genrer kan tilbyde. Om det er nok, vil tiden vise.

Animal Crossing
Animal Crossing
Animal Crossing
Dette er en annonce:
Animal Crossing
Animal Crossing
Animal Crossing
Animal Crossing
Animal Crossing

Relaterede tekster

Animal CrossingScore

Animal Crossing

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Tanggaard

Nintendos vidunderlige by-simulator rammer de europæiske kyster. Thomas Tanggaard står klar med anmeldelsen.

Animal Crossing

Animal Crossing

PREVIEW. Skrevet af Thomas Tanggaard

Nyanlagt by søger indbyggere. Gamereactor rykker teltpælene op og flytter på landet - og vi trives virkelig i de nye omgivelser.



Indlæser mere indhold