Animal Crossing Wild World

Smallville har det strålende, og byen er virkelig livet op efter jeg flyttede ind for godt to år siden. Tom Nook har for længst fået sine bells tilbage, og de seneste par uger er tiden faktisk gået med at nyindrette min med tiden umoderne bolig. Der er kommet nyt tæppe på gulvet, musikken, der blæser ud af min ghettoblaster er frisk og sprudlende, og mit tøj er den seneste mode, naturligvis med Gamereactors velkendte logo på venstre skjortelomme; et design jeg i øvrigt selv har forfinet gennem månederne. Når jeg ikke sidder og hygger mig med en gang Excitebike på min NES eller fisker nede ved dammen, så indsamler jeg æbler, knogler og en masse andet. Jeg elsker ganske enkelt mit liv i Smallville.

Ja, jeg kan lige så godt indrømme det med det samme. I mere end halvandet år har jeg dagligt tændt for min GameCube, lænet mig tilbage i sofaen og nydt, hvordan min fiktive by Smallville dagligt summer af liv, småjobs og en bred palette af muligheder. Et spil som Animal Crossing byder reelt ikke på hverken en begyndelse, midte eller slutning. Det byder ikke engang på daglige opgaver eller missioner, der er ingen bjerge der skal bestiges, ingen monstre der skal besejres eller skatte der skal findes - alligevel har jeg hængt fast i byen med de skæve huse, gyngende æbletræer og nydeligt anlagte stier i månedsvis.

Grunden er helt enkel; Animal Crossing er et fabelagtigt sted. Hver dag byder på noget nyt, og hver dag har jeg muligheden for at sætte mig et nyt mål eller bare finde på et mål. Skal der indsamles bells (spillets skæve møntfod), graves efter dinosaurknogler, der derefter kan doneres til byens museum, eller skal en af de andre indbyggere besøges og måske hjælpes? Eller bliver det i stedet en af de dage, hvor jeg smutter ned og kaster linien i vandet for at fange et par fisk og ellers bare slapper af? Friheden i Animal Crossing er så overvældende, at de første par dages spilleri sker med en hvis dirrende på hænderne, mens spørgsmålene hober sig op. Går jeg glip af noget, gør jeg noget forkert? Heldigvis viser det sig hurtigt, at du ikke kan gøre noget forkert eller gå glip af noget. Intet er lagt i rammer eller presset ned i små kasser - verden ligger for dine fødder. Du skaber dine dage i din fiktive by.

Med udsigten til Animal Crossing Wild World, har jeg svært ved at tilbageholde min iver. En transportabel, virtuel landsby i hænderne, er simpelthen noget af det mest indbydende jeg kan forestille mig, ikke mindst fordi jeg så endelig kan komme til at besøge Smallville i løbet af dagen. Animal Crossing benytter sig nemlig af en dagsrytme, der er bundet op på maskinens interne ur, hvilket betyder, at dagene går og kommer i min lille landsby præcis som de gør det i virkeligheden. I GameCube-udgaven er det et problem, fordi jeg sjældent får smidt skiven i maskinen før langt efter otte om aftenen, hvilket betyder, at jeg næsten altid kun oplevede min hjemby ved skumringstid. Med DS-versionen kan byen besøges på mine lange og deciderede kedelige togture til og fra arbejde hver dag, hvilket gør, at jeg endelig får mulighed for at besøge mine søde naboer.

Animal Crossing Wild World vil også have muligheden for at være online hele tiden. I kølvandet på udgivelsen af Mario Kart DS, har Nintendo udstyret Wild World med muligheden for at blive koblet op til alle de andre virtuelle byer, som verdens mange DS-ejere har indrettet og dagligt passer. Og ikke to byer er ens. Ethvert valg, du har foretaget i din by, har ændret småting eller sågar fået en helt radikal indflydelse på den daglige gang i byen, hvilket gør, at et besøg i en anden by kan betyde, at du kommer hjem med en helt række nye ting - ting, som slet ikke kan opdrives i din egen landsby. Som noget helt nyt introduceres Wild World Bottle Mail-konceptet, der giver dig mulighed for at købe en flaskepost hos Tom Nook, skrive en besked på papiret og så ellers smide den i det nærmeste å-løb eller hav. Næste gang du mødes med en af dine venner, vugger flaskeposten forbi ham og han kan så sende den videre eller læse dem. Mulighederne for kommunikation er nærmest uendelig og kan betyde, at du får din egen flaskepost tilbage måneder senere fra en ukendt afsender.

Desværre betyder titlen Wild World ikke, at du bare kan vandre rundt i andre spilleres byer som det passer dig, når du går online. Nintendo har i stedet udstyret hver spiller med en såkaldt Friend Code, der gør det muligt, at lade venner og bekendt besøge dig. Alt du skal gøre er, at give din ven din Friend Code, så får han adgang til dit lille mesterværk. På nuværende tidspunkt lader det dog også til, at oplevelsen heller ikke strækker sig længere end til Europa. Nintendo skulle eftersigende have begrænset dine muligheder for at rejse verden rundt, således at du kun kan udveksle koder med spillere, der også har den europæiske udgave af spillet, hvilket må siges at være en skuffende beslutning.

Spillet udnytter også, ud over det meget lettere stylus-drevne interface, muligheden for at bruge begge skærme. Introduktion af en Slingshot, giver dig mulighed for at skyde ting ned på den øverste skærm, mens det nye observatorium tillader dig at lave dine helt egne stjernebilleder. Der er også blevet plads til en ny kaffebar i Wild World-udgaven, kaldet The Roost, og så er byen naturligvis fyldt med nye muligheder i ethvert henseende. Faktisk så ser Animal Crossing Wild World ud til at gøre endnu et indhug i min i forvejen begrænsede fritid, men jeg har ikke det fjerneste imod det. Faktisk så glæder jeg mig til endnu engang et lege bygherre, eventyrer og designer i min egen lille verden, og du skal være hjertelig velkommen i Smallville fra engang i slutningen af marts måned i år.