Anmeldelse: Assassin's Creed Black Flag Resynced - sådan skal en remake laves
Assassin's Creed Black Flag Resynced forbedrer måske seriens bedste spil på stort set alle områder og viser ganske enkelt, hvordan en god remake skal skrues sammen.
Hvilket spil dukker op i hukommelsen, når du tænker tilbage på de tidligere Assassin's Creed-spil? Hvis du har været med fra starten i 2007, har det første spil nok sat sig fast. Ellers vil jeg skyde på, at dine tanker falder på enten Assassin's Creed II eller Assassin's Creed IV: Black Flag, som udkom i henholdsvis 2009 og 2013.
Black Flag anses af mange for at være et af de bedste spil i serien, og det ved Ubisoft naturligvis godt. De har derfor valgt at samle spillet op igen og skabe en gennemgribende nyfortolkning, og resultatet er helt på niveau med det, Capcom har leveret med deres Resident Evil-remakes.
Jeg kan tydeligt huske, da jeg for første gang spillede Assassin's Creed IV: Black Flag for omkring 13 år siden. Den enorme frihed, spillet gav mig, var på det tidspunkt noget ganske særligt. Man havde selvfølgelig spillet masser af open world-spil på det tidspunkt, men det var, som om Black Flag tilføjede et ekstra lag af eventyr og frihed.
Ikke nok med, at der var en stor, åben verden med masser af områder at udforske - der var også et åbent hav, som man frit kunne udforske fra sit skib. Man kunne sejle hen, hvor man ville, gå i land, hvor man ville, og bare udforske og opleve, og det var noget ganske særligt for mig. Man kan mene meget om Ubisofts åbne verdener, men Black Flag gav mig igen den samme følelse af opdagelse og eventyr, som det originale gjorde for 13 år siden.
I spidsen for Assassin's Creed Black Flag er den engelske sørøver Edward Kenway, som har forladt sin kone i hjemlandet for at drage på eventyr i Vestindien omkring år 1715. Assassin's Creed-serien har efterhånden mange mindeværdige hovedpersoner, men desværre er Edward ikke en af dem. Jeg er ikke vild med ham og hans lidt arrogante måde at være på. Havde han bare været arrogant på den dér britiske måde, men det er han ikke. Han er bare lidt irriterende, og han føles ... ikke helt ægte.
Historien udspiller sig i det smukke Caribiske Hav, hvor Edward - lidt ad omveje og gennem lidt pirateri - hurtigt bliver kaptajn på sit eget skib. Snart lever han drømmen om det farlige og eventyrlige liv som sørøver. Inden man ser sig om, kaster man sig ud i store søslag, plyndrer skibe, dykker efter skatte, udforsker den tætte jungle og løser puzzles i gamle ruiner i håbet om at finde den helt store skattekiste.
Han boltrer sig også blandt korrupte embedsmænd, som kan bestikkes til det meste, og går på opdagelse i større byer som Havana, Kingston og piraternes hjemsted, Nassau på Bahamas, hvor lovløsheden hersker om hvert et hjørne.
Spillet lukker for alvor op efter 7-8 timers spil, hvor der bliver meget at se til for vores britiske pirat. Her kan man mærke, at vi har at gøre med et lidt ældre Ubisoft-spil, da kortet hurtigt bliver fyldt med punkter, man kan udforske og det kan virke lidt overvældende i begyndelsen. Til gengæld giver det masser af muligheder for at lege, udforske og prøve en lang række forskellige missioner og udfordringer. Man kan også bare lede efter nye sange til sit mandskab om bord på skibet, plyndre lagerbygninger, påtage sig lejemordskontrakter, dykke ned til skibsvrag i håbet om at finde en skat og en masse andet godt tidsfordriv væk fra hovedmissionerne.
Så hvordan er Assassin's Creed Black Flag Resynced i forhold til originalen? Denne nye udgave er en nyfortolkning af spillet fra 2013, hvilket vil sige, at det er bygget op fra grunden oven på skelettet af det gamle spil. Samtidig er der tilføjet flere nye elementer, mens andre er blevet opdateret og justeret. Det er i den forbindelse værd at nævne, at det kun er singleplayer-delen, der er med i Resynced. Multiplayer-delen er fjernet og Freedom Cry-udvidelsen er heller ikke inkluderet.
Til gengæld er selve hovedhistorien, som også er spillets klart stærkeste side, blevet bevaret og forfinet. Nogle af missionerne er blevet redesignet en smule, der er tilføjet nye missioner, og kampsystemet har fået en større overhaling med blandt andet nye animationer og et helt nyt blokeringssystem. Det betyder, at kampsystemet fungerer langt mere, som vi kender det fra nyere Assassin's Creed-spil, hvor fokus i højere grad er på blokeringer og takedowns. Stealth-systemet er også blevet moderniseret, så det føles mere tidssvarende, og de allerede fremragende søslag er blevet opdateret, så de nu er endnu mere imponerende end tidligere. Endelig er der også tilføjet nye mellemsekvenser, som udforsker Edwards fortid mere indgående end før, ligesom en række andre elementer er blevet justeret og strømlinet.
At lave en succesfuld remake er en hårfin balancegang. På den ene side skal spillet opdateres rent teknisk, og måske også - som i dette tilfælde - opdateres på gameplay-fronten, mens indholdet kan have brug for justeringer, så det føles mere tidssvarende. På den anden side må der ikke laves så mange ændringer, at man ikke længere kan genkende det oprindelige spil, eller at det ikke længere føles som originalen. Jeg synes, Ubisoft Singapore har ramt balancen rigtig godt her, for det er virkelig en gennemgribende remake på stort set alle punkter, men man er aldrig i tvivl om, at det er Black Flag, man spiller.
Der er dog små skår i glæden. Det mest udtalte er styringen, som jeg synes føles underligt kluntet og upræcis. Jeg husker den ikke sådan fra originalen, men det kan meget vel være, at jeg husker forkert. Man lærer dog at kompensere for det undervejs, men når tingene bliver lidt hektiske, er det frustrerende, at styringen ikke altid reagerer på ens input, som man forventer. Jeg håber, det er noget, Ubisoft kan få justeret i en patch. Derudover ser vi det velkendte "open world jank", som næsten alle store open world-spil er ramt af, men ingen af disse ting, er noget der for alvor påvirker spillet.
Vi har tidligere talt om de mange justeringer og forbedringer, denne Resynced-udgave har fået, og det gælder naturligvis også den grafiske side, som har fået et markant løft. Alle versioner af spillet byder på ray tracing, men på base-PS5 og Xbox Series X/S er ray tracing reduceret i visse grafikindstillinger. PlayStation 5 Pro-udgaven har derimod fuld ray tracing i alle grafiktilstande - og det samme har PC-versionen naturligvis, hvis man altså har den rette hardware.
Den visuelle side er virkelig gennemført og fyldt med detaljer - uanset om man er om bord på sit skib, bevæger sig gennem Havanas støvede gader eller kæmper sig gennem junglen på jagt efter den helt store skat. Karaktermodellerne er opdateret, vandfysikken er blevet langt mere realistisk, og spillet har fået en helt ny lyssætning takket være ray tracing. Det ser virkelig imponerende ud, når man sejler på havet og en storm trækker op ude i horisonten og hele lyssætningen ændrer sig. Det her er virkelig et smukt spil og det er tydeligt, at Ubisoft har gjort sig umage og der virker som om, at der er lagt meget arbejde i den nye visuelle side.
Assassin's Creed Black Flag Resynced er et godt eksempel på, hvordan en remaster bør laves. Spillet er nærmest bygget op fra bunden og forbedret på stort set alle områder og alligevel føles det som det spil, så mange Assassin's Creed-fans elsker. Derfor er det ekstra ærgerligt, at styringen ikke sidder helt, hvor den skal, men der er ingen tvivl om, at hvis du er fan af Assassin's Creed-serien, endnu ikke har haft muligheden for at spille Black Flag - eller bare elsker et rigtig godt pirat-eventyr - så er Black Flag Resynced lige noget for dig.
Black Flag er stadig et af de bedste spil i serien og jeg var endnu engang helt opslugt af Edward Kenways eventyr i det smukke Caribiske Hav, og jeg er slet ikke færdig med at udforske.





















