Anmeldelse: Company of Heroes 3: Final Stand

Company of Heroes 3 er en lidt mærkelig titel. Relic ramte ikke helt plet med Dawn of War 3, men skabte en fantastisk efterfølger til Age of Empires. Company of Heroes 3 er lidt af et mellemvare. Det er ikke deres bedste titel i serien, men det er heller ikke så middelmådigt som Dawn of War 3. Selvom Company of Heroes 3 har et par mindre problemer med lys, lyd og andre aspekter sammenlignet med sine forgængere, er det et godt spil. Derfor er det fantastisk at kunne prøve den næste store DLC, Final Stand, som tager form af en wave-baseret mode til både én og to spillere.

En af de bedste ting i spillet er at bygge fæstninger og forsvare positioner mod overvældende odds. Det er noget som Last Stand-udvidelsen fokuserer på. Ligesom i den populære Last Stand-mode fra Dawn of War 2 involverer dette bølger af fjender som du skal overleve mod. Konceptet er simpelt: du har en base, og du kan indsætte tropper fra en bygning bag basen. Fjendens mål er at ødelægge basen, hvorefter AI-modstanderen vinder. Før din modstander når din base, er der tre bunkere placeret i midten af ​​kortet der hver dækker en rute til din base. Du skal beskytte disse bunkere og bygge dit forsvar omkring dem. På mange måder er kortdesignet inspireret af Dota, League of Legends og andre MOBA'er. Selve spiltilstanden og gameplayet har en anden karakter dog.

Bunkerne spiller ikke kun en rolle i forsvaret; de kan også forstærke dine tropper og hele deres sår. Hver enkelt bunker bliver derfor til et fokuspunkt hvor du og fjenden ofte støder sammen. Problemet er at dette ikke fungerer som en standardkamp ​​hvor du erobrer kontrolpunkter. I starten kan du kun bygge individuelle enhedstyper, og din økonomi er forudbestemt. Du starter med én infanterienhed og kan bygge en anden ret hurtigt. Efterhånden som kampen skrider frem, smider allierede fly kasser med ressourcer ned på kortet. Hvis ressourcemangel bliver akut, er der stadig visse ting du kan gøre. Det der sker over tid, er at mellem hver af de 12 bølger, skal du træffe et valg. Valgmulighederne kan være helbredende enheder eller bygninger, forskellige køretøjer, forskellige typer artilleri og meget mere. Du skal altid vælge mellem to muligheder, og det andet valg forsvinder for altid. Derfor er det vigtigt at vælge hvad der passer til situationen og selve kampen. Jeg havde en kamp med det Afrikanske Korps hvor de regelmæssigt affyrede luftangreb, og jeg kunne vælge mellem en V1-raket eller et antiluftskytsvåben der også var effektivt mod infanteri. Valget var ligetil i betragtning af antallet af fjendtlige fly.

Du har muligheden for at spille dette scenarie som en hvilken som helst fraktion, men briterne og tyskerne er de stærkeste, efter min mening. Det Afrikanske Korps har ét problem, nemlig at deres måske vigtigste evne - muligheden for at indsamle vragdele og gøre dem til funktionelle køretøjer - først kan låses op mellem bølgerne af fjender. Det betyder at du ikke kan bruge deres vigtigste gameplay-funktion fra starten af ​​kampen. Jeg er stadig lidt usikker på om det er en god ting eller ej. Fraktionen har dog adgang til en af ​​de stærkeste antitank-infanterienheder fra starten, hvilket gør tingene lettere. Det er fuldt ud muligt at gennemføre moden på alle baner på Normal, hvis du er rimelig dygtig, uden at være afhængig af de permanente opgraderinger. Det er bestemt også muligt at gennemføre alle de andre baner på egen hånd. Jeg formåede ikke at mestre de sværeste niveauer. Det er et godt tegn; jeg har stadig meget at lære, og at der er reel dybde i gameplayet.

Efter hver runde optjener du point baseret på den fraktion, du spillede som. Disse kan bruges til at låse op for evner, øget skade og meget mere i et teknologitræ. De er permanente og påvirker hvor stærk du er når du starter en ny runde. Et mere oplåst teknologitræ betyder at du kan holde stand længere, gøre mere skade og andre nyttige ting. Man kan dog deaktivere dette dette hvis man ønsker at spille uden opgraderinger. Spiltilstanden føles dog designet til at bruge dem. Ideen er at du skal spille det som et selvstændigt spil igen og igen. Jeg kan godt lide det; spiltilstanden er vanedannende, og det er ekstra sjovt med venner. Det minder mig lidt om hvor vanedannende Last Stand i Dawn of War 2 var.

En funktion der adskiller det en smule fra andre lignende spil, er bosserne. De tårner bogstaveligt talt op over fjenden. De føles velafbalancerede; de ​​havde ikke en unaturligt høj mængde liv, men kan besejres ret hurtigt med den rigtige enhedssammensætning. De har dog ofte lidt mere avancerede våbensystemer og er nogle gange gode til mere end én ting. Dette gjorde nogle af bosserne særligt farlige. Dette er sandsynligvis et tegn på at de er ret velafbalancerede på de lettere sværhedsgrader, inklusive Normal-tilstand. De bliver dog heller ikke unødvendigt svære, selv på de sværere niveauer. Hvad der dog kan ske, er at visse artilleribosser eller køretøjer kan sidde fast uden for rækkevidde og skyde på dine bunkere. Som spiller kan man ikke angribe fjenden der.

Spørgsmålet er dog om det er noget du bør tjekke ud hvis du er en erfaren Company of Heroes 3-spiller - eller hvis du er nybegynder, for den sags skyld. Jeg tror faktisk det vil være ret underholdende for begge grupper. Det er simpelt; det er ikke så stressende som spiller-mod-spiller-kampe kan være. Personligt har jeg altid foretrukket spilmodes hvor du kæmper mod AI-modstandere - de kan blive så utroligt kaotiske og sjove. Takket være et robust gameplay-loop er der nok indhold her til at give flere spillere mulighed for at spille mange runder på tværs af adskillige sværhedsgrader (otte i alt), og holde dig underholdt i et godt stykke tid. Det er endnu sjovere hvis du spiller med en anden. Desværre synes jeg, ligesom spillets andet DLC, at det er for dyrt, og det gør det svært at anbefale på nuværende tidspunkt.

For prisen får du fem baner, fire fraktioner (alle fra grundspillet), 12 bølger af fjender i hver bane, teknologitræer eksklusivt for hver fraktion, et nyt skin til alle fraktioner og 18 dynamiske begivenheder. Som sideaktivitet er det glimrende: det ​​er underholdende både alene og med en ekstra spiller. Det indsnævrede gameplay til kun at fokusere på kamp- og forsvarsområder, fungerer godt. Du vil se bygninger kollapse, soldater gå op i flammer og kampvogne eksplodere. Soldaternes animationer har den samme høje kvalitet som resten af spillet, når de løber, holder deres rifler og skifter position. De bevæger sig som velanimerede figurer, nærmest som hvis man så et FPS-spil fra fugleperspektiv. Samlet set er det en filmisk og eksplosiv strategispiloplevelse.

Som konklusion kan jeg sige at det er en god DLC. Den tilbyder en række sværhedsgrader og kan spilles solo eller med en ven. Personligt synes jeg at de burde udvide det til at understøtte tre eller fire spillere over tid. Nogle af de mest underholdende måder at spille Company of Heroes-trilogien på er holdbaserede kampe. Det burde de tilføje her også. De dynamiske begivenheder holder hver runde frisk, og det er generelt underholdende. Det er også en måde for alle der ikke er alt for begejstrede for at spille mod andre, at prøve noget nyt mod computeren. Desværre har vi ikke set det mindste tegn på en ny kampagne siden lanceringen, hvilket er en skam da jeg mener at Company of Heroes 3 egner sig godt til en ekstra kampagne svarende til Ardennes Assault fra det andet spil. Hvis prisen ikke afskrækker dig, og du ønsker mere indhold til Company of Heroes 3, er dette en god pakke, omend lidt let på indhold til prisen.