Anmeldelse: Dark Scrolls - Udfordrende og sej co-op!

Dark Scrolls er en tempofyldt blanding af roguelite, shoot 'em up og arkade-platformer, der drager tydelig inspiration fra adskillige klassiske titler, herunder Ghosts 'n Goblins, Castlevania og med et strejf af Mega Man på toppen. Præmissen er simpel: Vælg én af tre starthelte, kast dig ud i en tilfældigt genereret bane, og forsøg at overleve til den bitre ende.

Hvad der ved første øjekast ligner klassisk retro-action, viser sig dog hurtigt at være et spil med betydeligt større dybde, end den charmerende pixel art antyder. Bag spillet står indiestudiet Doinksoft, som tidligere har gjort sig bemærket med anmelderroste, pixel-tunge titler som Gato Roboto og Gunbrella, og deres karakteristiske flair for stramme gameplay-mekanikker gennemsyrer hver eneste frame.

Spillets største styrke er dets variation. Der er kun få baner, men de skabes af en tilfældighedsgenerator, hvilket betyder, at miljøerne ser anderledes ud, hver eneste gang du spiller. Dette eliminerer effektivt den følelse af gentagelse, som ofte plagede mange ældre platformspil. Muligheden for at vælge forskellige veje mod det endelige mål gør også, at hvert "run" føles unikt. Der er klare ekkoer af Castlevania her, hvor de valg, du træffer, ikke kun påvirker sværhedsgraden, men også opfordrer til eksperimentering hele vejen igennem til de intense bosskampe, som kræver, at du for alvor har mestret din karakters bevægelsesmønstre.

I spillet møder vi Grizz, en stor, skægget barbar, der forlader sig på rå muskelkraft, kaster tunge økser i en bue og knuser fjender med et kraftfuldt ground-pound-angreb fra luften. I kontrast hertil står Pigeon, en hurtig og adræt tyv, der fokuserer på mobilitet, kaster lynhurtige byger af knive på tæt hold og angriber direkte nedad med sine dolke midt i et hop. For mig var det dog troldmanden Emerys, der blev det oplagte valg, da kombinationen af høj mobilitet og evnen til at angribe på afstand gjorde det karaktervalg pænt nemt. Læg dertil et bredt udvalg af oplåselige karakterer med vidt forskellige evner og spillestile. Spillet byder på i alt ni helte, og ved at udforske skjulte afkroge kan du låse op for alt fra en gøende hund til en saxofonspillende rotte. Uanset om du foretrækker nærkamp, supportroller eller en mere aggressiv run-and-gun-tilgang, er der god chance for, at du finder en favorit.

Karakterernes unikke færdigheder åbner op for et væld af muligheder for variation og udfordring. Jeg udforskede ikke co-op-delen lige så grundigt som singleplayer-delen, men variationen blandt heltene er noget, jeg ser som en stor styrke i co-op. Præcis som i Golden Axe er der fantastiske muligheder for at kombinere de forskellige karakterers unikke styrker. Den charmerende pixel art ledsages desuden af et medrivende soundtrack i retrostil, der pumper adrenalinen i vejret under de mest kaotiske kampe.

Opgraderingssystemet er endnu et pletskud. Du samler krystaller, som du senere kan indbytte til forskellige evner. At opbygge synergier mellem vampyrlignende livsstjæling, hjælpende elvere og hurtigere projektiler giver en mærkbar følelse af progression gennem hver gennemspilning. Der er få ting så tilfredsstillende som at føle, at man har fundet den helt rette kombination af evner, der forvandler kaotiske kampe til velsmurte sejrsmarcher.

Trods sit navn er Dark Scrolls også betydeligt mere velafbalanceret end forventet. Udfordringen er der, men spillet føles sjældent uretfærdigt. Fejltrin skyldes oftere dine egne fejl end frustrerende designvalg, hvilket giver dig lyst til at kaste dig ud i en ny runde med det samme.

Desværre snubler spillet på ét punkt, som mange moderne roguelites efterhånden har løst mere effektivt: manglen på et gemmesystem. Du kan ikke gemme mellem banerne, hvilket betyder - og kræver - en større tidsmæssig investering, end hvad nødvendigt er. Hvis du vil sikre de krystaller, du har samlet, og afslutte din spilsession, er du reelt tvunget til at afslutte dit run i utide. Det føles unødvendigt besværligt og risikerer at afskrække spillere, der ikke altid har tid til længere sessioner.

Det er en skam, for ellers præsterer Dark Scrolls den bedrift at være både øjeblikkeligt underholdende og vanedannende på lang sigt. Variationen af baner, karakterer og opgraderinger betyder, at spillet konstant tilbyder nye måder at spille på, og den letlivede tone balancerer den høje intensitet på eksemplarisk vis. Spillet er ikke en revolution i sig selv og vil ikke give dig følelsen af, at du spiller noget unikt for første gang. Dets styrker ligger netop i, at det tager små elementer fra adskillige spilserier på tværs af forskellige genrer og kombinerer dem til et særdeles solidt og underholdende spil.

Dark Scrolls er måske ikke den nådesløse udfordring, navnet antyder, men det er et smart designet, charmerende og yderst underholdende actionspil, der gør det svært at lægge controlleren fra sig.