Anmeldelse: Devil May Cry 5 Devil Hunter Edition - et gensyn værdigt

Mange har måske undret sig over, hvorfor Capcom (og Nintendo) gjorde så stort et nummer ud af at præsentere Devil May Cry 5 til Switch 2 under det seneste Nintendo Direct-show. Det løftede da også et par øjenbryn hos flere redaktører. Men hvis man sætter det i kontekst, giver denne nye udgave faktisk god mening for et helt nyt publikum - så længe håndværket er i orden.

Spillet spoles nu 6-7 år frem, og et af de absolut bedste hack 'n' slash-spil bliver nu hybridt på Nintendos system. Udgivelsen betyder mere for det nye publikum, end man lige skulle tro. Selvom Nintendo-fans i sin tid fik deres del af Hideki Kamiyas stilsikre action med Viewtiful Joe, betød en blanding af anstrengte tredjepartsforhold og bevidst svagere hardware, at Capcoms senere action-eksperimenter holdt sig væk fra Nintendos konsoller i generationer.

Nintendo endte dog som bekendt med at redde Kamiyas egen Bayonetta-serie for at give deres brugere en eksklusiv toer og treer, hvilket holdt liv i interessen for den japanske hack 'n' slash-genre på platformen. Sideløbende bragte et mere samarbejdsvilligt Capcom Devil May Cry 1-3 til den første Switch, hvor især Devil May Cry 3: Special Edition blev taget rigtig godt imod af fansene på grund af saftigt ekstraindhold. Nu er det mærkeligt nok kun det fjerde kapitel, der mangler på eShoppen...

Lige siden lanceringen af Switch 2 har Capcom været en af de absolut største støtter af systemet. RE Engine er blevet tilpasset på fornem vis på kryds og tværs, og for første gang i to årtier lander deres store nyheder på Nintendos maskine på selve udgivelsesdagen - som vi ser det med titler som Resident Evil Requiem, Pragmata og Onimusha.

Kort sagt: Der har altid været en sult efter og en kultur for hæsblæsende action blandt Nintendo-fans. Switch 2 og dens stærkere hestekræfter gør det muligt for Capcom næsten at fuldende samlingen, så de, der blot har været nysgerrige, nu kan opleve en moderne klassiker på farten eller på fladskærmen. Det er måske ikke en afsløring, man taber kæben over, men det er en rigtig fin mulighed for mange og et tydeligt vink med en vognstang om, at Capcom gøder jorden for det uundgåelige Devil May Cry 6 på en bredere brugerbase.

Men hvordan kører det så? Det både ser ud og føles helt fint. Vi snakker stabile 60 fps, sprød grafik (selv i håndholdt format) og god respons i styringen, omend de velkendte, halvakavede hop og kameraplaceringer fra originalen stadig stikker hovedet frem i ny og næ. Det leveres desuden med næsten alt DLC, kostumer og ekstraindhold, der er udgivet indtil videre - og modsat Nintendos egen prispolitik, lægges der ud med et slagtilbud, der hugger prisen ned til 30 euro i de første par uger. Det er en absolut godkendt genudgivelse på en ny platform.

Men hov, hørte jeg et "næsten"? Ja, Switch 2-versionen må desværre undvære "Legendary Dark Knight"-funktionen, som ellers var en stor del af PS5-versionens eksistensberettigelse. Den Musou-agtige spiltype med enorme fjendehorder har formentlig været en for stor mundful for Switch 2-hardwaren at tygge sig igennem.

Når det er sagt, så leverer maskinen varen på de områder, den rent faktisk skal, og det formår stadig at imponere hist og her, når man sidder på farten. Jeg ville gerne have set de lettere forældede menuer og beskeder få en overhaling, men det er i småtingsafdelingen og minder en blot om, at der trods alt er tale om et syv år gammelt spil. Selve gameplayet holder sig nemlig fuldstændig friskt.

Rent spilmæssigt foretrækker jeg personligt Bayonetta 2, men Devil May Cry 5 er unægtelig blandt de absolut bedste i sin klasse. Neros "Devil Breaker"-arme tilføjer fede mekanikker (man må bare elske Mega Mans Mega Buster, selvom den ser skør ud), og de forskellige karakterer tvinger dig til hele tiden at skifte kampstil. Det velkendte "Smokin' Sexy Style"-combosystem og de vilde præstationer er fortsat forbeholdt dem, der graver sig dybt ned i mekanikker som "jump cancelling" for at låse op for de mest spektakulære angreb.

Alt i alt er det en glimrende mulighed for dem, der missede spillet i første omgang, eller for dem, der bare vil have noget fuldstændig overgearet og underholdende action med i tasken i sommerferien. På TV-skærmen ligner det i store træk det, du husker fra PS4-dagene. Det mangler en enkelt bonusfunktion fra PS5-udgaven, men det kører fantastisk på Nintendos hybridsystem og lander til en yderst skarp pris.