Anmeldelse: Hell Let Loose: Vietnam - Autentisk niche

Uanset hvad Battlefield, Call of Duty, Enlisted og selv BlackMills World War 1-serie gør godt, så er ingen af dem særligt gode repræsentationer af krigens sande natur. Disse titler er designet til at være hurtige, nervepirrende, flydende og i bund og grund mere arkade-agtige skydespil, hvor seriøs simulation er skubbet i baggrunden til fordel for at få spilleren hurtigst muligt tilbage i handlingens midtpunkt. Hell Let Loose-serien er slet ikke sådan.

Hell Let Loose er skabt til at levere en mere simuleret krigsoplevelse, hvilket betyder store slagmarker, ødelæggende våben og køretøjer, hårdt terræn at forcere og nådesløse konflikter, når man står ansigt til ansigt med en modstander. Hvor du i Battlefield 6 måske bliver besejret i en ildkamp, hvor du og en fjende pumper hinanden fulde af bly, og kan vende tilbage til handlingen efter en genindtrædelsesfase på 10 sekunder, kan du i Hell Let Loose risikere at vente op mod et minuttid efter at være blevet skudt i hovedet af en automatgeværsbruger i underskoven, mens du ser dit liv svinde ind på et splitsekund. Pointe er, at dette er et spil for krigsfrelsere, designet til dem, der tørster efter holdbaseret kommunikation, strategisk snilde og mindre fokus på den enkelte spillers skydefærdigheder.

Jeg føler, det er værd at slå den pointe fuldstændig fast fra start, for Hell Let Loose: Vietnam - en dedikeret efterfølger, der skifter Anden Verdenskrig ud med Vietnamkrigen - kan være et temmelig udfordrende spil at sætte sig ind i og spille. Det skal føles autentisk, og det betyder våben uden smarte og fikse tilbehør, et behov for at arbejde tæt sammen som et helt hold for at opbygge et forsynings- og indsættelsesnetværk, dedikerede piloter og forsyningslastbilchauffører, der fragter ressourcer til frontlinjen, alt imens man kæmper om vigtige mål på et kort, der er så enormt, at det kan tage tivis af minutter blot at krydse det til fods.

Denne efterfølger, udviklet af Expression Games, skruer ned for kompleksiteten på områder, hvor moderne skydespil måske er blevet en anelse for overvældende, samtidig med at den introducerer kompleksitet andre steder. Det minder mere om BlackMills titler ved, at spillerne manuelt skal opbygge garnisoner og forsyningspunkter, efterhånden som de presser frontlinjen frem for at sikre afgørende territorium, men alle, der har spillet det originale Hell Let Loose, vil være mere end fortrolige med det design. Hvor Hell Let Loose: Vietnam ændrer dynamikken, er i form af sin asymmetriske krigsførsel. Det betyder, at de to rivaliserende fraktioner ikke er udstyret ens som før. US Army har dybe rustninger og kraftfulde skydevåben med bred adgang til helikoptere og avancerede fly, der ellers ville dominere en slagmark. Til gengæld er den nordvietnamesiske hær (NVA) snu og fastbesluttet og udnytter deres guerillataktik, hvilket gør det muligt for denne fraktion at benytte et tunnelsystem til hurtigt at bevæge sig rundt på slagmarken. Det er et design, hvor den ene fraktion føles som en buldrende bulldozer, der baner sig vej gennem junglen, mens den anden tilpasser sig omgivelserne og gør dem til sine egne, hvilket fører til en mere smidig og mindre rigid spillestil.

Det er en effektiv balance, fordi NVA er svære at lokalisere og kan være en pestilens at få øje på i underskoven i deres bedre camouflerede uniformer, mens de amerikanske styrker er forstærket af jordskælvende kampvogne og dødbringende helikoptere, der kan regne ild ned ovenfra og indsætte soldater dybt inde i fjendtligt territorium, uden at en spiller behøver at krydse det farlige, omstridte land til fods. Men selvom dette design er til stede, ændrer det ikke på det faktum, at vi stadig taler om Vietnamkrigen. I modsætning til moderne konflikter i Mellemøsten, hvor vestlige soldater er udstyret med den nyeste teknologi og det nyeste udstyr sammenlignet med de indfødte styrkers basale og forældede automatgeværer, må selv US Army i Hell Let Loose: Vietnam kæmpe med næb og kløer, når kampene bryder løs. Når kuglerne begynder at hvine, udviskes mange af de enkelte fraktioners fordele, og vi befinder mig i mere traditionelt skydespils-gameplay.

Det er herfra, du finder ud af, om Hell Let Loose: Vietnam rent faktisk er et spil for dig. Uanset holdspillet, kommunikationssystemerne med både holds- og nærhedschat og strategien bag angreb eller forsvar af et mål, vil du opdage, om spillet resonerer med dig, så snart kuglerne flyver. På grund af handlingens autenticitet kommer du ikke til at deltage i langvarige ildkampe. Der er meget lille meningsfuld udveksling af skud, da du bruger masser af ressourcer på at pumpe bly ind i Løvverket for at undertvinge fjender eller skyde efter en skygge, der kunne være en fjende. Fjenden gør det samme mod dig, og hvis du bliver ramt, bliver du slået ihjel næsten øjeblikkeligt af en lettere anonym, sort skærm, der fortæller, at du er død, uden megen feedback på hvordan. Hell Let Loose: Vietnam er til tider et ubarmhjertigt autentisk skydespil, og sandheden er, at man skal ønske denne stil af videospil, ellers falder det ikke i ens smag. Der er ingen hurtig action og intet afslappet over dette skydespil. Spillet byder på lange og vidtstrækkende kampe, der kan vare 90 minutter, hvor du vil tilbringe tivis af minutter på genindtrædelsesskærme, efter du er blevet dræbt af en vildfarende kugle, uden nævneværdig visuel eller akustisk feedback på, hvad der egentlig skete.

Jeg siger ikke, at det er et fundamentalt forkert designvalg at læne sig op ad denne type gameplay, for der vil være mange derude, som nyder og tørster efter denne form for skydespil. Men samtidig er det ikke et spil for alle. Du skal være fokuseret hele tiden, du skal være til stede, tilgængelig og villig til at kommunikere med dine allierede. Du må forvente at tilbringe meget tid enten død, i færd med at genindtræde eller på vej til fods tilbage til slagmarken. Og du skal gøre alt dette med en bevidsthed om, at Vietnamkrigen foregår i et meget tættere og mere camoufleret miljø end de fleste af Anden Verdenskrigs lokationer, hvilket betyder, at du og fjenderne vil tilbringe en stor del af tiden liggende i buske og blade, mens I venter på, at nogen stikker hovedet frem eller sniger sig forbi, så I kan slå til som en venusfluefanger.

Kort sagt er Hell Let Loose: Vietnam en kompliceret og ret hardcore skydespilsoplevelse. Dette vil enten være det perfekte skydespil for dig eller dit værste mareridt - der er virkelig ikke nogen middelvej med dette spil. Uanset hvad, elsk det eller hat det, har Expression skabt en titel med slagkraftig og tilfredsstillende skydemekanik, detaljeret og levende grafik samt et væld af spilmuligheder knyttet til de forskellige spiltyper og klasser. Det eneste spørgsmål er, om du har tålmodigheden og engagementet til at lære spillets indviklede mekanikker, før du søger mod noget mindre krævende.