Anmeldelse: Hyperwired

Der er noget tidløst ved et fantastisk shoot 'em up-spil. Hyperwired forsøger at indfange den klassiske arkadefølelse ved at kaste spilleren ud i rummet hvor sværme af fjender, projektiler og hurtige beslutninger er i fokus. Missionen er enkel: naviger gennem niveauer og besejr modstanderen.

Dit rumskib slæber på et lille 'kabel' midt i kaosset på skærmen. Målet er at overleve og forbinde kablet til terminaler spredt rundt omkring for at låse op for vejen til næste bane. Hyperwired nægter at holde spilleren i hånden. Action starter med det samme og kræver at du skabe din mekaniske forståelse. For eksempel tog det mig lang tid før jeg indså at de små skibe på skærmen kan indsamles for at opbygge en kæmpende hær ved min side. Den slags opdagelser føles opløftende i en tid hvor mange spil forklarer hver eneste detalje med lange instruktioner og konstante hjælpebokse der popper op.

Selvom spillet kun tager omkring en time at gennemspille fra start til slut, formår Hyperwired at holde interessen oppe hele vejen. Banerne præsenteres ikke i lineær rækkefølge, men er tilfældige mellem spillerunder, hvilket gør hver gennemspilning unik. Omgivelserne varierer betydeligt mere end forventet hvilket forhindrer spillet i at føles monotont før rulleteksterne ruller. Fjenderne består af flyvende køretøjer, kanoner og i ny og næ et rumvæsen med tusindben. Antallet af fjendetyper er begrænset, men modstanden føles stadig overraskende varieret.

Mellem hver babe vælges man opgraderinger der former resten af ​​spillet. Højere hastighed, kraftigere missiler og andre forbedringer giver en klar progression. Systemet er simpelt og skaber et personligt twist hvor spilleren har stor indflydelse på skibets udvikling.

Valgmulighederne er ikke enorme, men de hjælper med at skabe variation i kombination med de tilfældigt valgte baner. Nye skibe med unikke egenskaber låses op undervejs. Nogle er hurtigere, mens andre har mere liv. Hyperwired udmærker sig ikke med dybdegående rollespilsmekanikker, men formår at give nok frihed til at skabe ejerskab over spillestilen. Små detaljer gør spillet mere gennemtænkt end den simple præsentation først antyder.

Den største skuffelse er soundtracket. Efter fjerde niveau begyndte jeg at undre mig over, om nogen havde glemt resten af ​​soundtracket på en anden rumstation. I en genre hvor hurtigt tempo og genspilningsværdi er afgørende, ville et bredere musikalsk udvalg have forstærket det samlede indtryk. Især i den første time bliver den gentagne musik udmattende for det psykologiske velbefindende.

Våbnene ville også have været bedre hvis de havde haft mere variation. Tre centrale målere styrer hele spiloplevelsen: helbredsmåleren, ammunitionsmåleren og energimåleren. Helbred og ammunition kræver konstant fokus under kamp, ​​mens energimåleren primært bruges til at trække de små skibe du samler. Det grundlæggende sæt af færdigheder, med evnen til at kaste ødelæggende bomber og sænke tiden, er er dog fede værktøjer i kampen gennem banerne.

Selvom opgraderingerne, efter at have gennemført banerne, gør skibet stærkere, ændrer kampene sig ikke meget mekanisk. Efter et stykke tid har spillet vist det meste af sit arsenal, hvilket får udviklingen til at miste sin genialitet.

Til tider kan spillet været visuelt svært at agkode. Når skærmen fyldes med fjender, projektiler, eksplosioner, opgraderinger og dine egne ledsagerskibe, bliver det svært at skelne begivenhederne. Jeg værdsætter intensiteten, men nogle sekvenser bliver mere kaotiske end udfordrende. Af og til kunne spillet ikke følge med på alt hvad der skete på skærmen, og jeg spekulerede på om jeg havde trykket på slowmotion-knappen.

Samtidig fungerer Hyperwired utrolig godt takket være sine kernemekanikker. Kombinationen af ​​at rydde fjender af vejen, finde terminaler og vælge skibets udvikling giver spillet sin egen identitet blandt andre shoot 'em ups. Det genopfinder ikke genren, Hyperwired sætter i stedet sit eget tydelige præg.

Hyperwired når aldrig genrens absolutte top, men står solidt på egne ben. Den korte spilletid forhindrer konceptet i at blive kedeligt. Spillet vil ikke skrive sig in i historiebøgerne, men det ved præcis hvad det vil være. Hyperwired behøver ikke mere end en time for at minde dig om hvorfor denne genre stadig er umulig at blive træt af.