Anmeldelse: Metal Gear Solid: Master Collection Vol. 2 - mere af det her, tak!

Kept you waiting, huh? Endelig er den længe ventede anden del af Metal Gear Solid: Master Collection landet. Efter vores relative skuffelse over den første Master Collection, som fremstod ufuldstændig, upoleret i kanterne og manglede 4K-understøttelse, var det svært at retfærdiggøre købet over for folk, der allerede ejede Legacy- eller HD-samlingerne. Denne gang forholder det sig noget anderledes - primært fordi Vol. 2 indeholder et af de bedste spil, der nogensinde er lavet, og som lige siden udgivelsen og indtil nu har været låst til PlayStation 3.

Fordelt over tre separate launchers til Metal Gear Solid 4, Peace Walker og bonusindholdet får du en god portion værdi for pengene i Vol. 2. Både MGS 4 og Peace Walker indeholder deres soundtracks og screenplays, mens ekstramaterialet byder på endnu et spil, Ghost Babel, samt "Master Book" og Metal Gear Database, der tilsammen gennemgår hele Metal Gear-kanonen med dybdegående kig på plot, karakterer og en tidslinje over begivenhederne gennem den næsten 100 år lange historie.

Lad os være ærlige: Det er denne titel, alle er kommet efter i Vol. 2, og det er næppe overraskende. Siden lanceringen i 2008 har der været massive forventninger til en genudgivelse, netop fordi det har været fanget på PS3 lige siden. Og det har i den grad været ventetiden værd.

Fem år efter begivenhederne i Metal Gear Solid 2 ser verden markant anderledes ud. Krig er blevet den drivende kraft bag verdensøkonomien, private militærfirmaer er overalt, og alle er fyldt med nanorobotter. Da Liquid Ocelot leder et oprør for at indføre en ny verdensorden, er der kun én mand, der kan stoppe ham.

MGS 4 viser uden tvivl skaberen Hideo Kojima fra sin absolut bedste side. Gennem de tidligere spil formåede han at presse de enkelte systemer til deres yderste, forfine sin stil med hver udgivelse og finde den perfekte balance mellem stealth, actionsekvenser og melodrama med MGS 4. Det er den ideelle forening af spil og film. Ja, handlingen er måske omtrent lige så ligetil som et sammenfiltret motorvejskryds, og Kojima overforklarer stadig alt, men den klodsede dialog, den tunge eksposition og det voldsomme melodrama er i dag seriens varemærke. Det er en del af charmen.

Hvad angår gameplayet, er det måske ikke helt så frit og flydende som i The Phantom Pain, men mekanikkerne i MGS 4 føles på ingen måde forældede. Stealth-delen er langt mere dynamisk takket være Snakes dragt, som automatisk falder i ét med omgivelserne; fjenderne ligger på lur og reagerer på trusler ved at dele sig op og forsøge at flanke dig; og bosskampene har deres egne særpræg, hvor visse kræver, at du har fulgt godt med i historien og tænker logisk. Det handler ikke bare om at sigte og skyde. Hvis du har brug for det, er codec-systemet der altid til at ringe efter råd og vejledning fra dine allierede, men at regne tingene ud på egen hånd giver en helt særlig følelse af succes, som man sjældent oplever i moderne spil.

Kort sagt er Guns of the Patriots en fænomenal svanesang for en genredefinerende serie - og det er blevet endnu bedre nu.

I Master Collection kan du nu spille MGS 4 i op til 4K/60 fps, afhængigt af din hardware. Det står skarpere, kører mere flydende og uden problemer. Indlæsningstiderne er stort set forsvundet, det gullige farveskær er væk, og belysningen er justeret til, selvom teksturerne ikke har fået nogen overhaling. Der er ikke tale om en gennemgribende genopbygning, men det har ærlig talt heller ikke været nødvendigt. MGS 4 finder vej til moderne hardware uden nogen former for ydeevneproblemer.

Det er dog ikke kun gode nyheder, for Metal Gear Online har desværre ikke klaret cuttet til Vol. 2, så MGS 4 er denne gang en ren singleplayer-oplevelse.

Peace Walker er måske ikke en nummereret titel i serien, men det er stadig et vigtigt kapitel. År efter The Boss' død stifter Big Boss sin egen private hær. Da han bliver bedt om at efterforske en mystisk militær tilstedeværelse i Mellemamerika, finder han spor, der peger på, at The Boss måske slet ikke er død alligevel.

Peace Walker er ikke kun afgørende for sin historie, der følger opbygningen af Big Boss' private militærstyrke, men også fordi det i praksis fungerede som prototypen for MGS V: The Phantom Pain. Dens missionsstruktur byder på korte, præcise missioner skabt til at blive genspillet, og det er her, Mother Base får sin debut. Herfra kan du igangsætte missioner, udvide dit arsenal af våben og udstyr samt opgradere det. Alt dette afhænger af det mandskab, du har på basen, som du "rekrutterer" ved at kidnappe dine modstandere på slagmarken.

Spillet udkom oprindeligt på PSP og blev siden remastered i HD til PS3 og Xbox 360, og det er sidstnævnte version, der optræder i samlingen med understøttelse af to analogpinde. HD-udgaven er stort set uændret, men de højere opløsninger og den mere stabile billedhastighed gør det væsentligt mere behageligt på moderne skærme. På PS5, Xbox Series X og pc kan det nå 4K/60 fps, mens Xbox Series S er begrænset til 1440p ved 60 fps.

I modsætning til Metal Gear Online vender co-op-delen i Peace Walker tilbage, så spillere kan kaste sig ud i missioner sammen. Desværre var denne funktion ikke tilgængelig under anmeldelsen. Hvis du aldrig har prøvet Peace Walker, venter der en fremragende oplevelse forude, mens det for tilbagevendende spillere ikke nødvendigvis udgør en særlig nyskabende måde at genopleve spillet på.

Gemt væk sammen med det øvrige ekstraindhold finder man samlingens tredje spil, Ghost Babel, som oprindeligt udkom til Game Boy Color tilbage i 2000. Selvom det er i 2D, formår dette ikke-kanoniske spil overraskende godt at indfange den klassiske stemning og tone fra Metal Gear. Det spiller som Metal Gear 1 & 2, og ligesom deres tilstedeværelse i Vol. 1 er Ghost Babel meget en "tag det eller lad det ligge"-tilføjelse, som nok mest er inkluderet som ekstra merværdi for de mest inkarnerede fans.

Det er let at overse, og den kluntede præsentation af en Game Boy Color-skærm blæst op på et fladskærms-tv gør det ingen tjenester. De meget langtrukne "mellemsekvenser", som reelt blot er tunge tekstblokke, hjælper heller ikke på helhedsindtrykket. Gameplayet kan føles ekstremt simpelt sammenlignet med de store hovedtitler i pakken, men Ghost Babel er tiden værd, hvis man er på udkig efter en anderledes vinkel på serien. Det er imponerende, hvor meget Metal Gear det lykkedes Konami at presse ned på Game Boy Color, men dets tilstedeværelse føles mere som en historisk kuriositet end en uundværlig del af pakken.

Hvad angår de ekstra manuskripter og læsematerialer, afhænger deres værdi udelukkende af, hvor stor en Metal Gear-fan man er. Til deres forsvar er de præsenteret i høj opløsning og er lette at tilgå og navigere i, men de bidrager ikke med det helt store i det samlede billede.

Denne udgivelse kunne lige så godt hedde Metal Gear Solid 4 UHD Edition plus ekstramateriale. Dets inklusion alene retfærdiggør prisen, og det er blevet opskaleret, så det tager sig absolut bedst ud på moderne skærme. At Peace Walker - endnu et glimrende kapitel i franchisen - følger med, selvom det allerede har været tilgængeligt tidligere, er blot prikken over i'et. Mens resten mest føles som fyld, samler Vol. 2 en af spilverdenens største serier og gør den tilgængelig på moderne konsoller. MGS 4 er den ubestridte stjerne og gør samlingen værd at købe, men fraværet af Metal Gear Online, den genbrugte Peace Walker HD Edition og et relativt tyndt udvalg af ekstramateriale forhindrer Vol. 2 i at føles som en fuldstændig helstøbt samling.