Anmeldelse: Star Fox - Bundsolidt comeback for en savnet karakter

Lad os lige slå én ting fast: Hvor er det dog dejligt, at Fox McCloud er relevant igen. Ikke nok med, at rumræven havde en rolle i Super Mario Galaxy-filmen, så får han nu også en storstilet genskabelse af sit første, klassiske spileventyr (okay, teknisk set ikke, men mange betragter Star Fox 64 som den "rigtige" version af SNES-originalen). Man kan næsten kun tolke det, som at Nintendo er bundseriøse om at gøre Fox til en af deres helt store maskotter igen. Sidste år fik Donkey Kong sit første store 3D-eventyr i mange år, Fox McCloud får nu et blændende remake, og snart får Splatoon-serien sit første single player-spil - det virker, som om Nintendo bruger Switch 2 til at tage store (og dyre) chancer med karakterer, der ikke bare er Mario og Link. Jeg elsker det, og jeg håber, at denne tendens fortsætter.

Star Fox er om noget en IP, der har haft en identitetskrise, ikke bare i årenes løb, men årtiernes. Arwing-gameplayet, som falder inden for rail shooter- og shoot 'em up-genrerne, er seriens rødder og det, de fleste forbinder med den, men Nintendo har tidligere forsøgt at plante Fox McClouds støvler på overfladen af de spændende planeter, han normalt kun udforsker fra cockpittet. Jeg tænker selvfølgelig på Starfox Adventures, et GameCube-spil, der angiveligt startede ud som en original IP om dinosaurere, inden Miyamoto bad folkene hos Rare om at forvandle projektet til et Star Fox-spil. Alene af den grund var spillet yderst kontroversielt, men det var det også, fordi det i langt højere grad var en Zelda-klon end en rail shooter. Personligt elskede jeg spillet dengang, selv om jeg i bakspejlet godt kan se, at det var problematisk.

Adventures fik senere en slags followup i form af Star Fox: Assault, også til GameCube, der tog serien lidt mere tilbage til rødderne. Og i årenes løb kom en række mindre projekter til Nintendos håndholdte konsoller, blandt andet et remake af N64-klassikeren til 3DS (nej, det nye remake, som denne anmeldelse handler om, er ikke det første ...). Det sidste "store" Star Fox-spil, Star Fox Zero, udkom til Wii U og skulle være et reboot af serien, men mange endte med at føle, at spillet mest af alt var et forsøg på at retfærdiggøre eksistensen af den kluntede konsols GamePad.

Så hvorfor den lille historielektion? Jo, for at give lidt kontekst for, hvorfor Fox McCloud har været "missing in action" så længe, og for at forstå, hvad det nye spil repræsenterer. "Star Fox" hedder det i sin enkelthed - et tegn på, at Nintendo godt er klar over, at der efter alle disse år er et helt nyt, yngre publikum, der skal stifte bekendtskab med ræven og de øvrige stjernepiloter. Det nye remake er altså en "clean slate" for serien, om man vil, og det kommer så sandelig også til udtryk ved karakterernes nye dukkeagtige designs og den ellers realistiske artstyle.

Der blev luftet mange utilfredse holdninger ved afsløringen af de nye karakterdesigns, men det gjorde der også sidste år ved afsløringen af den nye Donkey Kong i Bananza, og dét design betragtes nu af mange som gorillaens bedste og mest ekspressive til dato. Man vender sig på samme måde lynhurtigt til det nye (nye gamle?) slæng af ræven Fox McCloud, frøen Slippy Toad, falken Falco Lombardi, kaninen Peppy Hare og deres arbejdsgiver, hunden General Pepper. De kommer særligt til live i de nye mellemsekvenser, der er så flotte, at de ligner noget fra en dyr animationsfilm. Og det skader bestemt heller ikke, at stemmeskuespillet er bundsolidt hele vejen rundt. De her karakterer er altså originaler. Fox' kæphøje, selvsikre attitude. Den rivaliserende Falco. Slippy Toads nørderi. Peppy Hares rationelle tankegang og faderlige væremåde. Karakterernes "banter", både i mellemsekvenser og under missioner, er altid underholdende at følge med i, og jeg kunne ikke lade være med at tænke, at de her nye udgaver af dem fortjener et spritnyt, originalt eventyr. Forhåbentlig får vi også det senere hen.

Som sagt er den øvrige grafiske stil ganske fotorealistisk. Velan Studios, som vi nu ved er udvikleren bag remaket (de har tidligere arbejdet sammen med Nintendo om Mario Kart Live: Home Circuit) har gjort et fantastisk stykke arbejde med at transformere og modernisere Nintendo 64-spillet. Originalen er et for moderne standarder yderst kort og lineært spil og således måske et af de "nemmere" spil at genskabe. Men det skal absolut ikke underminere udviklernes bedrift, for Star Fox er et af de flotteste spil på Switch 2 lige nu. Når man flyver gennem et asteroidefelt eller undgår lavatsunamier på den glohede planet Solar, kan man ikke lade være med at sætte pris på, hvor langt Nintendo er kommet rent grafisk i løbet af de sidste to generationer. Switch 2 har fint med hestekræfter, og personligt har jeg ikke noget behov for, at Nintendos spil bliver meget flottere end det her.

Selve gameplayet er stort det samme. Det handler stadig om at booste og bremse, skyde og undgå forhindringer, smide bomber og lave rumskibets ikoniske "barrel roll"-manøvre for at undvige skud fra fjenden. Selvom man godt kan mærke et ældre spils skelet knirke lidt under den moderne rekonstruktion, så har spillet heldigvis ældet mere som vin end som mælk. Missioner er korte og "to the point," hvilket giver dem en relativt høj genspilningsværdi i sig selv. Og takket være den nye challenge mode, hvor man genspiller missioner for at klare specifikke udfordringer (nogle af dem ganske krævende, skal det lige siges), så er der også noget at se frem til for veteraner, som kender originalen som sin egen baglomme. Jeg ville dog ønske, at der foruden den nye prolog-mission var blevet tilføjet flere helt nye missioner, for der er som nævnt tale om et spil, som garvede Nintendo-fans efterhånden kender lidt for godt. Jeg havde glædeligt ofret den nye kaotiske multiplayer for mere nyt single player-indhold, men det er måske for meget at forlange i denne omgang.

Star Fox er tilbage i en imponerende ny indpakning, der samtidig fungerer som en glimrende introduktion for spillere, der først nu stifter bekendtskab med Fox McCloud og hans hold af rumrejsende lejesoldater. Ældre fans, der har spillet originalen og/eller 3DS-remaket til døde, må gøre op med sig selv, om de nye co-op-, challenge- og multiplayer-modes er 400 kroner værd for et spil, der trods store visuelle forbedringer, opdaterede mellemsekvenser og et moderniseret manuskript stadig er det samme i sin kerne. Det store spørgsmål er nu, hvor Nintendo tager serien hen herfra. Er fremtiden forbeholdt rail shooter-genren, eller er der stadig plads til Adventures-inspirerede afstikkere? Jeg krydser fingre for, at de nye karakterdesigns og den fornyede interesse for serien kan give Star Fox et sikkert fodfæste på Switch 2 og bane vejen for nye eventyr - uanset hvilken form de tager. Fox McCloud og resten af Star Fox-slænget er nogle af Nintendos mest charmerende figurer. De fortjener en lys fremtid blandt Nintendos mest prominente maskotter.