Anmeldelse: Thank You For Your Application

Arbejdsmarkedet ligger i ruiner lige nu. Uanset om du aktivt søger job eller ikke har haft støvet dit CV af i årevis, er det svært at ignorere, hvor ufatteligt svært det kan være at lande en stilling takket være kunstig intelligens, massefyringer og et historisk højt antal ansøgere. Dette gør sig i den grad gældende i spilbranchen, og udvikleren IceLemonTea Studio har besluttet at fremvise en dystopisk vision af, hvordan fremtidens jobsøgning kan se ud, i det Papers, Please-lignende spil Thank You For Your Application.

Efter at være blevet ansat som midlertidig junior-interviewer får vi til opgave at finkæmme kandidater, der søger job hos et gigantisk, ansigtsløst selskab. Vi finkæmmer CV'er, eksamensbeviser, ansættelsesbeviser, psykologiske evalueringer og meget mere på jagt efter uoverensstemmelser, som kan føre til, at en kandidat får afslag. Præcis som i Papers, Please vil du blive opsøgt af desperate mennesker, der bønfalder dig om at lade dem gå videre til næste fase, selvom de ikke opfylder alle kravene. Vis barmhjertighed, og du bliver trukket i løn. Med regninger, der skal betales, og en familie, der skal forsørges, kan du ikke altid træffe det valg, der er bedst for andre, hvis det koster dig selv dyrt.

Gameplayet i Thank You For Your Application er enormt tilfredsstillende og forvandler dig hurtigt til en rendyrket, ondskabsfuld HR-medarbejder, mens du knuser folks drømme på grund af et forkert stavet firmanavn i et ansættelsesbevis. Der er i perioder tale om lidt af et informationsmæthed, efterhånden som nye kriterier lander på opslagstavlen dag for dag. Men når først du fanger rytmen i arbejdsdagen, bliver du hurtigt mere maskine end menneske; du ignorerer prompte kandidatens hurtige hilsen og bedende smil for i stedet at pløje dig igennem deres dokumenter så hurtigt som muligt, hvorefter du enten sender dem videre i systemet eller direkte ud i skuffelsens land.

Der er dog en en smule lysere stemning i Thank You For Your Application sammenlignet med Papers, Please. Det er ikke ligefrem på liv og død, for selvom du giver en person afslag, kan vedkommende vende tilbage på et senere tidspunkt og have fundet succes i livet på anden vis. Dystopien er anderledes, da IceLemonTea elegant har opbygget en verden, der på papiret ser ud til at klare sig fint takket være de store selskaber. De sørger nemlig for, at ingen reelt opdager, hvor meget den desperate jobsøgning driver folk ud i depression og manisk adfærd, eller hvordan storindustrien knuser byer og sågar hele lande under vægten af deres grådighed. Alt er ét stort smil, lige indtil sprækkerne begynder at vise sig.

Thank You For Your Application har masser af unik personlighed og stil. Det visuelle udtryk er farverigt og pixelert, og det samme er karaktererne, hvilket gør, at du ikke har det store imod at møde den samme nyudklækkede kandidat for tredje gang på en dag. Noget af dialogen ved de helt basale afslag kan blive en smule ensformig, men fordi selve gameplayet med at finde fejl er så engagerende, bemærker du knap nok, hvad der bliver sagt i samtalerne, før spillets Q&A-funktion ruller i gang. Det er faktisk en smule til skade for spillet, da det betød, at jeg sjældent fokuserede på andet end informationerne lige foran mig undervejs, hvorfor dele af historien gik tabt undervejs. Det meste af plottet opsamler du via e-mails i din lejlighed efter fyraften eller gennem samtaler på din pendlertur hjem. Selvom du prøver at følge så godt med som muligt, er det dog nemt at fare vild i fortællingen og ende med en slem overraskelse.

Spillet byder på flere forskellige slutninger, og nogle af dem kan snige sig ind på dig, hvis du ikke passer på. Arbejd for meget overtid, og du dør eksempelvis af udmattelse. Eller køb noget på spillets "sorte marked", og du vil en dag få at vide, at din købshistorik vil blive delt med ledelsen, hvorefter du bliver fyret ved dagens afslutning. Det frustrerende ved disse slutninger er, at mens nogle af dem nemt kan afværges ved at indlæse et gammelt save, kræver andre, at du reelt ændrer kursen på hele din gennemspilning eller starter helt forfra. Da et run i Thank You For Your Application tager omkring fem timer, er der i sig selv ikke noget galt i, at spillet lægger op til flere gennemspilninger. Genspilningsværdien clasher dog en smule med kerne-loopet. Kandidaterne er, så vidt jeg kunne vurdere, ikke tilfældige, og hvis du først kan huske, hvem du skal godkende og afvise, mister oplevelsen hurtigt sin nerve.

Efterhånden som historien udvikler sig, bliver det sværere at opretholde dine vante arbejdsrutiner. Work-life-balance er reelt fortid, men du har også din lillesøster og mor at passe på, foruden en mindre revolution, som du kan vælge at tage del i. Der er masser af valgmuligheder og slutninger, men det kan til tider være svært at holde styr på, hvad der egentlig foregår - primært fordi alles navne består af et bogstav efterfulgt af to tal. Når en fyr ved navn K88 vil tale med mig i toget på vej hjem, havde det været rart, hvis hans ansigt var poppet op, mens han talte, for jeg kunne simpelthen ikke huske, hvordan han så ud. Navngivningen underbygger spilverdenens tema ved at reducere alles individuelle identitet til tre symboler, men det gør det samtidig svært at knytte sig til karaktererne som individer. Navngivningen af visse organisationer lider under samme mangel på identitet, og når nogen henvender sig og kalder mig deres kammerat, kan jeg af samme årsag ikke huske, om jeg bør heppe på eller forsøge at stoppe dem. Det hele bliver en smule mudret efter halvvejen, hvor din karakters personlige historie føles som om, den træder i baggrunden til fordel for de større verdensbegivenheder - som du ikke engang får at se, hvis du begår en dum fejl midtvejs.

Slutningerne til side var jeg dog fascineret af verdenen og historien i Thank You For Your Application hele vejen igennem. Jeg savnede blot en smule mere klarhed, så jeg kunne leve mig endnu dybere ind i spillets velkonstruerede dystopi. Gameplayet er utrolig underholdende og giver den dér ondskabsfulde tilfredsstillelse ved hvert afvist CV, lige indtil der bliver spillet på de følelsesmæssige strenge, når nogen fortæller dig, at de har desperat brug for jobbet for ikke at skuffe alle, de kender. Det er en Papers, Please-variant med masser af egen, unik charme, og et spil, der føles fuldt ud værd at bruge de få timer på, som det tager at komme igennem.