Den type spil, som vi normalt bundter sammen som "walking simulators", kan adskille sig ganske betydeligt fra hinanden. Men jeg vil vove at påstå, at der er noget fælles, som de ofte kræver af spilleren. Det er tålmodighed. De er ofte ret langsomme og kræver, at man godt kan lide - ikke helt uventet - at rejse gennem miljøer. I de seneste år har vi fået en række titler, som alle formår at byde på rigtig god underholdning. Blandt de nyere har vi for eksempel Still Wakes the Deep og Herdling, og blandt de lidt ældre og desuden meget elskede af slagsen finder man jo eksempelvis Firewatch og What Remains of Edith Finch.
Hvis man vil strække rammerne lidt, kan man jo også hævde, at Death Stranding-serien bevæger sig inden for dette territorium. Selvom jeg personligt synes, det er at gå lige lovlig langt med sammenligningen.
Molly, din trofaste sejlbåd, tager dig med rundt gennem adskillige miljøer. Det er en ret forfriskende måde at bevæge sig frem på i modsætning til bare at traske rundt.
WILL: Follow The Light er dog så meget walking simulator, som det overhovedet kan blive. Selvom vi her ikke kun går, men faktisk tager os frem med sejlbad i lige så høj grad. Men lad os vente lidt med at tale om netop det. Det vigtigste her er i hvert fald at slå fast, at indie-studiet TomorrowHead har skabt et fredfyldt eventyr, hvor du rejser fremad og løser gåder for at komme videre.
I skoene på titelkarakteren Will begiver du dig ud på en rejse for at lede efter din søn. Det hele starter på en lille ø, hvor du arbejder som fyrpasser. En storm er i hurtig anmarch, och du rykkes brat ud af din arbejdsdag ved meddelelsen om, at din hjemby er blevet ramt af en katastrofe.
Med denne start begynder Wills søgen efter sin søn. Det er en ret usammenhængende fortælling, som hurtigt belyser spillets måske største problem - og det er, at det netop er usammenhængende og upoleret. Men under den lidt rå, men dog nydelige overflade er der faktisk ret meget at holde af.
Unreal Engine 5 maler nogle - omend lidt flade - så i hvert fald momentvist rigtig flotte miljøer at bevæge sig igennem. Det er en visuel stil, som ganske vist mangler en del karakter, men for et spil, hvor du bevæger dig fremad gennem forskellige områder, lyder det til tider også til at imponere. Ting som vand, vejreffekter og visse indendørsmiljøer er fantastisk flotte, mens meget dog føles meget iscenesat. Det bliver meget anonymt, og følelsen af, at der er tale om en teknologidemonstration, melder sig i flere omgange. Når noget i miljøet for eksempel bevæger sig, føles det mere som om, at animationen er en filmsekvens, der er helt afkoblet fra resten. På samme måde er de karakterer, man møder, stive som dukker. Man må simpelthen acceptere, at det mest af alt er en kulisse, man bevæger sig igennem. Men der er stadig flere tidspunkter, som ser ret visuelt slående ud.
Spillet har ikke særlig mange "levende" miljøer. Det er ret stivt - men der er fine detaljer indendørs.
Udover historien - som desværre halter og er ret uinteressant - bydes der på mange gåder. Jeg vil nok gå så langt som at sige, at det er mindst lige så meget et puslespil som netop en walking simulator. Her er der desværre også en overordnet følelse af, at tingene ikke helt er blevet poleret nok. På konsol fungerer controlleren decideret elendigt i perioder, når man skal samle brikker op for at stykke noget sammen. Nogle af gåderne føles dog ret finurlige, men de fleste er samtidig utrolig hurtigt overstået. Der er også en del gåder, som bare handler om at prøve sig frem, indtil man har regnet den rette rækkefølge ud, som løser det. Det er altså ikke ligefrem genrens bedste gåder, der bydes på - men der er samtidig en fin variation i, at man ikke kun rejser gennem miljøer, men faktisk får lov at bruge de små grå indimellem.
Jeg nævnte, at man udover at trave også tog sig frem ved at sejle. Disse to transportmidler er faktisk ikke de eneste to i spillet, men jeg vil lade dig selv opdage det tredje, som dukker op i en kortere sekvens. Man tilbringer ret meget tid ombord på sin båd Molly, som er den, der fragter en mellem flere af rejsens mere afsidesliggende steder. Jeg kan faktisk godt lide sekvenserne ombord på båden. Mest fordi der er lidt nerve og fart over det. Man kan endda gå ned i den lille kahyt. Her kan man blandt andet kigge nærmere på de samlerobjekter, herunder små modelbåde, som er gemt rundt omkring i spillets kapitler. En simpel måde at forlænge spilletiden en smule på, hvis man har lyst til det.
Spillet er kun nogle få timer kort. Men der rummes alligevel overraskende meget inden for den spilletid. Det føles simpelthen tilpas langt, og det føles desuden som om, man når at opleve en hel del, så spillet står i hvert fald ikke i stampe.
Vejreffekter hører til spillets absolutte højdepunkter, og ofte er det faktisk rigtig flot.
Trods sin lidt jævne karakter bliver jeg alligevel nødt til at påpege, at WILL: Follow The Light som oplevelse faktisk er god. Men det er samtidig lidt for upoleret på flere punkter og har en række andre problemer til, at det for alvor kan retfærdiggøre en højere karakter. Det er i bunden et okay spil, hvor lidt tekniske problemer, uinspirerede gåder og en anonym historie delvist skygger for den ellers underholdende rejse, man begiver sig ud på. Der er øjeblikke, som føles meget filmiske, hvor atmosfæren er tæt, og hvor rejsen virkelig føles underholdande. Men der er lidt for mange ting, der forstyrrer de høje ambitioner. Det føles, som nævnt tidligere, også lidt for ofte som en - til tider flot - teknologidemonstration. Men på den anden side kan det også være en ret stor fordel under en lineær oplevelse som denne.
Så hvis du allerede har tygget dig igennem de største titler - eller bare elsker denne type spil og savner noget nyt - så er det stadig ret nemt at anbefale dette til os, der godt kan lide denne form for oplevelse. Især fordi det byder på rigtig flotte vejreffekter, og fordi man får lov at sejle - og alene den slags ting gør det faktisk til et eventyr, der er værd at hygge sig med i de timer, det tager at gennemføre.