Det er længe siden, at jeg har spillet et mere familievenligt spil end Yoshi and the Mysterious Book. Vi har her at gøre med et platformspil, som nærmest ingen sværhedsgrad har, da man hverken kan dø eller tage skade, og der er ingen fjender at tage sig i agt for. Yoshi and the Mysterious Book er et spil målrettet de yngre spillere, men det er nok også et spil, der vil dele vandene.

En stor bog med regnbue-monokel og et stort overskæg, kaldet Mr. Encyclopedia, eller bare Mr. E blandt venner, falder ned fra himlen og lander lige hvor Yoshi og hans andre Yoshi-venner bor. Mr. E har altid været nysgerrig omkring, hvad der egentlig står på hans sider og da en bog, som bekendt, ikke kan læse sig selv, så spørger Mr. E de nysgerrige Yoshier, om de vil hjælpe ham med at gå på opdagelse i hans sider.
Det vil de naturligvis gerne, og man skal nu gå på opdagelse i en række forskellige tematiserede sider/verdener, hvor der bor en række mystiske dyr. Hvert dyr har hver sin bane, og banerne er gameplay-mæssigt centreret omkring det enkelte dyr. Det kan for eksempel være en frø med en stor rund mund, der kan lave store sæbebobler, som Yoshi kan hoppe ind i og dermed svæve op til højtliggende platforme, som han ellers ikke ville have kunnet nået. Derfor er banen designet meget vertikalt. Det kan også være en stor kødædende plante, som Yoshi kan tage på ryggen, og den bane er fyldt med sommerfugle, diverse insekter og andre ting, som den sultne plante kan kaste sig over med Yoshi's hjælp. Banerne er altså designet, så de passer lige præcis til det dyr der er i fokus og dyrets specielle egenskaber.


Man skal selv finde ud af, hvad dyrets specielle egenskab er, hvad man kan bruge det til og hvad banen ellers byder på af kreative aktiviteter. Spillet hjælper ikke, for man skal selv finde ud af det, ved at udforske, lege og være kreativ. Man finder dog nemt ud af, hvad dyrets specielle egenskab er, men hvad kan for eksempel den kødædende plante godt lide (ud over sommerfugle)? Hvad sker der når man hopper på den? Hvad sker der, når man kaster med den - for eksempel ud i en sø fyldt med fisk? Hvad sker der, når man kaster en chili ind i den store mund? Hvordan smager den egentlig? Hvad sker der egentlig, når man gemmer sig i det høje græs? Hvad sker der, hvis den nu spiser de små glade skyer der svæver rundt? De her ting, og mange mange andre ting, skal man selv finde ud af, og det er hele krogen ved Yoshi and the Mysterious Book, nemlig at man skal lege sig frem til alle svarene.
I hver bane er der altså masser af ting man kan udforske og prøve at finde - de yngre spillere kan nøjes med at finde måske en håndfuld af disse ting og kan så hoppe videre, da der nærmest ingen progression er i spillet. Man optjener dog stjerner for hver opdagelse man gør og disse stjerner er med til at åbne op for nye verdener, men spillet er meget gavmildt med de her stjerner, så der går ikke længe, før en stor del af de forskellige verdener er åbnet op. Er man en mere erfaren spiller, kan man på den anden side forsøge at finde alt i banerne - og det kræver at man både er tålmodig og ganske opfindsom, men det er ikke noget som for alvor kan holde en voksen fanget.


Flere af banerne (og de tilhørende dyr) fungerer ganske godt, men der er også nogen, som fungerer langt dårligere. Den føromtalte kødædende plante, er rigtigt sjov at spille med, det samme er en morsom lystfisker-skabning og der er også et lille hidsigt dyr, der bliver mere og mere rød i hovedet jo længere tid man bærer på det, før det til sidst springer i luften, som også er ganske underholdende.
På den anden side er der andre, som er langt mere ordinære og nogle af dem er direkte kedelige eller frustrerende at spille - for eksempel nogle forvirrede måger, som hverken er særligt opfindsomme eller særligt sjove at spille med. Så det er altså lidt op og ned på gameplay fronten, men man kan jo så heldigvis altid hopper over i en anden bane, uden at det betyder noget for ens fremdrift i spillet.

Yoshis moves er stort set de samme som i andre spil med den lille grønne dinosaur; han kan spise ting, som giver ham en række af dino-æg han kan kaste med, han kan hoppe og svæve over længere afstande med hans velkendte "Flutter Jump" og han kan hoppe hårdt ned mod jorden, for at ødelægge kasser og andet. Som noget nyt kan han dog også samle ting eller forskellige dyr op og sætte dem på ryggen - og dermed kan han gøre brug af disse dyrs egenskaber, hvilket er den helt centrale mekanik i Yoshi and the Mysterious Book.
Spillet har et ret specielt udseende, da grafikken nærmest ligner en håndtegnet tegneserie og selv om stilen er ganske gennemført, så fængede den mig aldrig rigtigt. Til gengæld er designet af Mr. E's bog virkelig flot og det samme er de mange sketch-tegninger af de mange opdagelser man gør sig undervejs, da de bliver skrevet ind i siderne i Mr. E. Lydsiden er desværre ret middelmådig; soundtracket bliver gentaget alt for meget og Yoshi's lyd når han laver sit "Flutter Jump" kan drive en til vanvid efter noget tid.


Yoshi and the Mysterious Book er ikke et spil for mig, men jeg kan godt se, og værdsætte, hvad Nintendo forsøger at gøre her; nemlig at skabe et spil til de yngre spillere, hvor stort set alle barrierer er fjernet. Gameplayet har sine op- og nedture, det er et spil der lægger op til leg og udforskning, men den ikke-eksisterende sværhedsgrad vil formentlig dele vandene.
De mere erfarne spillere KAN godt spille med her, men udfordringen består udelukkende i at finde alt i alle banerne og man skal være indstillet på, at spillet nærmest ingen sværhedsgrad har, hvis man vælge at kaste sig over Yoshi and the Mysterious Book til Nintendo Switch 2.