Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Pokémon Brilliant Diamond/Shining Pearl

Pokémon Brilliant Diamond/Shining Pearl

Den fjerde generation af Pokémon gør comeback på Nintendo Switch, og der er ikke blevet sjusket med opgaven.

Abonner på vores nyhedsbrev her! - Få info om julekalenderen

* Påkrævet felt
HQ

Med Pokémon Sword/Shield tog Game Freak et afgørende skridt i en mere moderne, mere narrativ og mere ekspressiv retning for Pokémon-spilserien, og selvom nogle ikke rigtig fandt spillet særligt effektivt i sin frembrusende form, så er det svært at argumentere imod ambitionsniveauet.

Derfor er det både et glædeligt gensyn og en lidt bizar overgang at "vende tilbage" til vante rammer i Pokémon Brilliant Diamond/Shining Pearl, et spil formet i en tid, hvor forventningerne var nogle helt andre, og hvor den faste formular ikke var nær lige så genkendelig, og for nogle noget genbrugt, som den er i dag. Det er trods alt Generation IV, der restaureres og opdateres her, og Pokémon Legends Arceus står til at introducere IX - altså 9.

Pokémon Brilliant Diamond/Shining Pearl
Pokémon Brilliant Diamond/Shining PearlPokémon Brilliant Diamond/Shining Pearl

Men der er naturligvis en grund til at Pokémon-spilserien har et så velcementeret ry, og en så fanatisk fanbase, og selvom at det her vil føles som et skridt tilbage for mange, så er det samtidig ret sikkert, at der nok skal være en relativt stor gruppe, der higer efter en Pokémon-oplevelse uden Wild Areas, Raids og andet indhold, som nogle mener kun tilføjer meningsløse spildtimer.

For Pokémon Brilliant Diamond/Shining Pearl er på mange på mange måder et nostalgitrip, mest fordi, at ulig andre restaureringer af tidligere spil i serien, så har udvikler ILCA (med Game Freak på siden) ikke forsøgt at tage et gammelt spil, og tilpasse det til diverse moderne præferæncer. Det her er en old-school Pokémon-oplevelse a la Nintendo DS fra de gamle dage, på godt og ondt.

Sinnoh-regionen står klar til at blive udforsket, og sammen med den faste rival, Pokémon-professor Rowan og skurkene fra Team Galactic, så handler det om at redde verden ved at finde de legendariske Dialga og Palkia. Du har hørt det tusinde gange før, og det er som sådan ikke vigtigt. Verdenen har stadig karakter, og der er masser af sjove one-liners fra diverse Sinnoh-beboere, men det er så sandelig ikke historien Pokémon-fans kommer for, og spillet tilbyder det i brede træk heller ikke.

Pokémon Brilliant Diamond/Shining Pearl

Men verdenen er dog godt struktureret, og Sinnoh forbliver en af seriens bedst sammensatte verdener. Nogen Ruby/Sapphire-verden, nærmere betegnet Hoenn, er det ikke, men det er tæt på, og der er samme lagdeling, kringlet vejnet og sjove lokationer at finde og udforske som i seriens bedste spil. Hemmeligheder gemmer sig, legendariske Pokémon venter, HM'er (der ikke skal læres til en specifik Pokémon, heldigvis) kan bruges til afsløre nye veje. Nyskabende er det så sandelig ikke, men igen, Pokémon-serien er konstrueret rundt omkring en meget, meget specifik formular, med bare få afvigelser.

Men det betyder ikke, at der ikke er nyt at komme efter her, udover en overordentlig visuel overhaling. Eksempelvis er der nu EXP Share, om du kan lide det eller ej, og det ligner samme system, som vi så i Pokémon Sword/Shield. Det betyder, at dit Party af Pokémon nærmest fastholdes i højt level hele vejen igennem, og selvom noget af udfordringen ved at fokusere enkeltvis er væk, så betyder det dog, at du har et mere robust set-up af kompagnoner med dig gennem hele rejsen. Desuden gør det også, at du opfordres til faktisk at udfylde dit Pokédex, da du får lige så meget EXP for at fange en Pokémon som at besejre den.

Og så er der Grand Underground, en mildest talt forvirrende tilføjelse, som indledningsvist er svær at finde hoved og hale i. Her taler vi om et gigantisk netværk af tunneller under Sinnoh, som du altid kan tilgå med et Explorer's Kit. Her er der biomer, der byder på såkaldte "Live Pokémon", altså karaktermodeller der er fysiske og lusker rundt, og som du ved at gå ind i kan møde i kamp og fange. Samtidig graver du efter ædelstene, der kan byttes for forskellige belønninger, ja, du kan sågar bygge en base og vise den til dine venner, da der er basal online-funktionalitet her også. Det er en relativt sofistikeret udvidelse til originalen, der tilføjer lidt adspredelse, men samtidig fremstår lidt for stor og lidt for meningsløs til tider. Grand Underground er vitterligt gigantisk, og selvom man kan miste timer i at lede efter den Magnemite, man var overbevist om, at man så et glimt af igennem en af grotterne, så virker det ikke som synderligt kurateret indhold, men snarere en lettere strømlinet udgave af... ja, netop Wild Areas fra Pokémon Sword/Shield.

Pokémon Brilliant Diamond/Shining Pearl
Pokémon Brilliant Diamond/Shining PearlPokémon Brilliant Diamond/Shining PearlPokémon Brilliant Diamond/Shining Pearl

Der er også helt små ekstra ændringer, såsom en Pokétch-app, der nu sidder oppe i venstre hjørne, rytmespil til de store Grand Pageants som ikke bruger den gamle DS-konsols touch controls, og i det hele taget bare hvad man ville kunne klassificere som "quality-of-life forbedringer". Pokémon Brilliant Diamond/Shining Pearl føles derfor også ret moderne, samtidig med at det benytter en mildest talt antikveret formular.

Ramanas Park er i øvrigt en ret sej tilføjelse også, der giver dig mulighed for at aktivere kampe imod tidligere legendariske Pokémon. Zapdos, Articuno og Moltres, Lugia og Ho-Oh, Entei og Suicune - de er her allesammen, men du skal finde diverse nøgler for at låse op for dem. Pokémon-spil plejer at være ret restriktive i forhold til, hvilke ikoniske skikkelser vi får lov til at se, interagere med og fange, og set i det lys er Ramanas Park nærmest gavmildt. Dog skal det siges at min erfaring med området endnu er begrænset.

Derudover er der dog ikke noget ved Pokémon Brilliant Diamond/Shining Pearl der er direkte uacceptabelt. Nintendo sikrer, som altid, et skyhøjt produktionsniveau, og via glimrende musik (særligt kamptemaet er fantastisk) og en respektfuld men omfattende grafisk opgradering (der gør at spillet hører helt og aldeles hjemme på Switch), så er det her bare en glimrende Pokémon-udvidelse hele vejen igennem. Desuden vil der være mange, der vil byde gammeldags tiltag som Union multiplayer-lobbyer, det isometriske perspektiv og en mindre strømlinet kampagne velkommen. Jo, ved siden af Sword/Shield er alderen tydelig at skimte, men som jeg sagde i starten, så er Pokémon-fans en så passioneret skare, at der nok skal findes hundredtusinder, hvis ikke millioner, der har håbet på en genudgivelse af netop Generation IV.

Det må man sige, at de får her, og det er kun tydeligt, når man spiller Brilliant/Shining-udgaven, at det originale spil fortsat er et glimrende RPG.

Pokémon Brilliant Diamond/Shining PearlPokémon Brilliant Diamond/Shining PearlPokémon Brilliant Diamond/Shining Pearl
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Et kærkomment gensyn med seriens kernegameplay. Brugbare quality-of-live forbedringer. Solid præsentation hele vejen rundt. Sinnoh er en fantastisk region.
-
Grand Underground bliver hurtigt ensformigt. Historien er stadig ret ligegyldig.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold