Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Warhammer 40,000: Chaos Gate - Daemonhunters

Warhammer 40,000: Chaos Gate - Daemonhunters

Fed turbaseret, taktisk nedslagtning af dæmoner - men ikke uden ridser i rustningen

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

At dømme ud fra antallet af downloads er der mange Warhammer 40,000-(forkortet 40K)-fans, der har spillet mobilspillet Space Wolf. Det er faktisk ret godt, og er et taktisk og turbaseret strategispil, som man kender det fra XCOM-serien og med et isometrisk perspektiv. Det sælger stadig selvom at det er fra 2015, og nogen hos Complex Game synes åbenbart, ligesom jeg, at det ville være fedt på en rigtig computer, og så kommer det jo dejligt tæt på den rigtige fysiske udgave af 40K. Jeg blev dog også ret nervøs, for vi fik først en review-kode om eftermiddagen på spillets udgivelse, og det er stort set altid et virkelig dårligt tegn.

Og inden at nogen tror der er stavet forkert, nej, Daemon er korrekt stavet, da dæmoner i dette univers kan være både gode og onde, endda selvtænkende, så uden at skulle ud i en længere semantisk diskussion, så er det ganske korrekt, og de findes alle i afskygninger i 40K-universet. Når det er sagt, så kommer du ikke forbi ånder, gespenster, væsner fra Immateriummet eller andet der vil dig noget godt.

Du spiller den nyudnævnte leder af et hold Grey Knights, en særlig orden af Space Marines, ultra-steroide, pumpede og to-hjertede supersoldater der spytter syre, men i en endnu mere hardcore udgave da disse alle er psykers - 40K-universets udgave af troldmænd, og har det primære formål at slå alt ihjel der kravler ud af Immateriummet, et slags parallelunivers hvor alle levende væsners følelser flyder som et stort hav, og når nok negative følelser er til stede (eller gode), skaber det tænkende væsner der herefter vil gøre hvad de kan for at materialisere sig i virkeligheden, eller bare bliver så magtfulde at de kan påvirke den virkelige verden og dermed blive guder. Så Gandalfs hjerne i Captain Americas krop, indkapslet i Iron Mans panser (ganget med 10), der bekæmper dæmoner skabt af alle negative følelser. Alt i 40K er ekstremt hvis du ikke skulle have lagt mærke til det.

Dette er en annonce:
Warhammer 40,000: Chaos Gate - Daemonhunters
Warhammer 40,000: Chaos Gate - DaemonhuntersWarhammer 40,000: Chaos Gate - Daemonhunters

Du er så uheldig at en af imperiets inkvisitorer synes at hun skal bestemme hvad du skal, på trods af at dit skib ikke har det for godt efter en længere kampagne imod horder af dæmoner, og det er nu ufrivilligt blevet din opgave at undersøge og nedkæmpe en pestlignende omgang råddenskab i et solsystem tæt på, og finde ud af hvad der er årsagen (det har de fleste med Warhammer-indsigt nok allerede gættet, men jeg holder det lige spoiler-frit). Og hvordan gør man det? Ja, naturligvis med overlegen ildkraft - faktisk kan man et stykke henne i spillet åbne op for min personlige favorit - Exterminatus - der holder hvad navnet lover: total destruktion af en planet. Men i udgangspunktet skal du altså sende dit kamphold - bestående af fire soldater - afsted på missioner, og når de har fået for mange tæv kan de skiftes ud med andre. De kan dø mere eller mindre permanent, så det er vigtigt ikke at ofre dine bedste folk på missioner du næsten ved bliver med tab. Der er dog både et level- og gear-system, så det er ikke nødvendigvis en god ting at skifte for meget ud.

Disse supersoldater er hvad du styrer, typisk fire styks iklædt Aegis Armor (husk for guds skyld at opgradere Aegis-delen), der igennem begrænsede Action Points og Will Points (for det kræver åbenbart vilje at slå ihjel når man er en hjernevasket supersoldat på 500 år) skal balancere brugen af konventionelle våben og psyker-ladet nærkamps- og projektilvåben, for hver gang du bruger sidstnævnte kommer man nærmere en "Warp Charge", der er et fancy ord for "virkelig irriterende debuff". Og med våben er der, inden for rimelighedens grænser, faktisk ret mange muligheder, men nogle som eksempelvis flammekasteren kan nogen gange forårsage flere problemer end de løser, men antallet af fjender taget i betragtning er det altid en god ide at hav både multiple-fjende-spredhagl, og høj-præcision-enkelt-persons-maksimal-skade våben til rådighed, samt en favorit, granater, der kan bruges i kombination med forskellige automatiserede angreb, således at man kan sprænge folk ind i en af sine troppers synsfelt, hvorvidt affyringen automatisk aktiveres uden at det koster actionpoints - herligt!

Dette er en annonce:

Spillets tutorial kunne godt have været lidt bedre, tingene bliver forklaret nogenlunde, men hvis man ikke er bekendt med formatet er der stadig en del spørgsmål man selv må afprøve og læse op på. Men hvis du har spillet netop XCOM, eller Gears Tactics, og allerede ved hvad Overwatch, Action Points og halv/hel cover er, så vil alt det her falde dig ret naturligt.

Warhammer 40,000: Chaos Gate - Daemonhunters
Warhammer 40,000: Chaos Gate - DaemonhuntersWarhammer 40,000: Chaos Gate - Daemonhunters

Spillet er udfordrende, som i at det er rent faktisk svært, og spiller man på de højere sværhedsgrader kommer der ord ud af din mund der ikke hører sig civiliserede mennesker til. Fejl bliver straffet, hårdt, og man er nødt til at acceptere at man i teorien kan spille frit, men ikke i praksis, her er det nødvendigt at have en balanceret enhed, huske Aegis Shield, huske at bruge nærkamp og overveje sine træk grundigt.

Der er fire grundklasser; Purgator der er din primære kilde til krudt, kugler og flammer, en Apothecary, der teknisk set er en feltmediciner, men hvis primære job er at fjerne supersoldaternes ekstra organer hvis de dør ,så man kan lave en ny, en Interceptor som spillet beskriver som "Scout" - det er nok mere præcist at kalde det mobil nærkamp, da klassen kan teleportere, men med tunge og store våben kan uddele ret meget skade, og så en Justicar der er din primære tank, og den eneste der kan have Terminator Armor, spillets bedste og mest vanvittige rustning.

Imellem selve kampmissionerne skal du så lave kamp- og kampagne forskning, sikre dig at skibet Baleful Edict (ja, alle skibe i dette univers hedder den slags) har fungerende systemer, og at disse kan forbedres, og så skal der aflægges rapport hver anden in-game måned til chefen for det hele, Vardan Kai, der har fået stemme fra ingen andre end Andy Serkis. Jeg må dog indrømme at selvom at jeg på forhånd vidste at det var ham, så havde jeg svært ved at høre det. Ham skal du holde dig gode venner med, for han er en kilde til de ressourcer der gør det muligt at få nye soldater og våben fra månen Titan, hvor han, og hele den orden du er en del af holder til. Der er med andre ord en del ressource management at holde øje med, og oven i det kommer så XP for hver af dine soldater, der så skal bruges fornuftigt så det passer til din spillestil, og hvordan at du bruger hver klasse - jeg har eksempelvis udstyret nogen af mine almindelige soldater med gadgets der kan heale dem selv og andre, imens at min Apothecary rent faktisk er i stand til at bløde folk ihjel med forbløffende hastighed.

Jeg har dog lidt kritikpunkter. For det første er ansigtsanimationerne lidt mærkelige, ud over at være statiske er de meget firkantede og karikerede, hvilket giver en Warcraft 3-lignende fornemmelse af grafikken, hvilket de stærke farver ikke gør mindre. Variationen af fjenderne, særligt de menneskelige, er ekstremt begrænset for at sige det pænt, de har ikke engang gidet at flytte sår eller rustning til den anden side, det er samme type og farve af hat på eksempelvis fjendtlige psykers, og alle er fuldstændigt ens. Der er ikke gjort nogen reel indsats for at variere missionerne man støder på særligt i starten, selve banen ændrer sig, men mål, fjender og landskab er stort set identisk og uden voldsom variation.

Spillet er i øvrigt ret krævende, og selv med et RTX 3080TI oplevede jeg voldsomme framedrops - dog primært i menuerne, men 80fps i 4K for den her type spil er alt for lidt i min verden, den kom dog op på +140 senere, men jeg nægter at tro det her er så krævende, nok bare dårligt optimeret. Jeg oplevede kun et enkelt crash, men kan forstå at flere har større problemer.

Herudover er der en række problemer med den lore, eller mythos, der er i 40K, og nogle af de ting der foregår. Jeg er med på at det også skal være et computerspil, og at det kan være svært, men jeg har svært ved at acceptere at jeg kun kan iklæde en af klasserne med Terminator Armor, og det giver ikke mening at et almindeligt menneske kan tåle at bliver savet i ansigtet med en rum-motorsav på over en meter med specialhærdede tænder, eller blive slået i hovedet med en enorm hammer, håndteret af en 450 kilo supersoldat der er i stand til at dødløfte omkring et ton, og det giver ikke mening at kugler fra en maskinpistol eller standard shockgranater giver problemer for en Terminator Armor-beklædt person, der beskrives i al litteratur som "en levende kampvogn". Det er i det samlede billede nok ikke noget du vil blive generet af, men de her spil er jo lavet til folk som mig, og den her fysiske ujævnhed er lidt svær at sluge. Ved du hvad? Lad os fortsætte.

Warhammer 40,000: Chaos Gate - Daemonhunters
Warhammer 40,000: Chaos Gate - Daemonhunters

Der er nogle mere nørdede fejl, som eksempelvis at man efter et slag vil få "rekrutterne til at tage sig af den sidste modstand" - men de findes ikke hos Grey Knights efter udvælgelsesprocessen, der dybest set er en lang overlevelsestur, bliver man direkte indrullet i den stående hær, der er ingen rekruttid af nogen art. Herudover, og ja, det er for at opfordre til nærkamp, men det lader til at hver soldat kun har taget 5-6 skuds magasiner med, og kun et par stykker, hvilket ikke giver mening da det er rimeligt fastslået at der er 100 skud i magasinet på en StormBolter. Herudover misser mindst halvdelen af skuddene i animationen uanset afstand, hvilket går imod al litteraturs snak om auto-korrektion der gør det muligt for en trænet person at bevæge sig og skyde samtidig. De er i øvrigt kaliber .75 og indeholder sprængstof, hvilket igen gør det svært at æde når et menneske skal rammes fem-seks gange før de dør. Det gør det ikke til et dårligere computerspil, men det er møg-irriterende for hardcore fans. Så skulle man have droppet menneskelige modstandere og holdt sig til dæmoner.

Når det er sagt, så gør kombinationen af strategiske overvejelser man skal gøre sig, eksempelvis at sørge for at være i dækning, at dine supersoldater aldrig føles fuldstændig overdrevet uovervindelige, særligt ikke da de er lang tid om at komme sig, så man skal rent faktisk tænke sig godt om, nøjagtigt som i en rigtig omgang 40K - og det er, når alt kommer til alt, på trods af sine mangler, et ret afhængighedsskabende gameplay som man udsættes for.

Lad de hellige olier vasker over min rustning, og runerne på min hammer gløde - nu skal der dæmoner bløde! - eller, hvad det nu er der kommer ud af dem når der tilføjes nye kropsåbninger imod deres vilje.

HQ
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold