Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Vampire: The Masquerade - Swansong

Vampire: The Masquerade - Swansong

Ingen maske kan desværre dække over de mange mangler i dette CPRG/detektivspil.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Siden Paradox overtog rettighederne til tabletop-universet World of Darkness har de været yderst rundhåndede med at leje licensen ud til andre udviklere. For under en måned siden udkom det kompetente batte-royale Vampire: The Masquerade - Bloodhunt fra Sharkmob med base i Malmø, og nu er det så franske Big Bad Wolfs tur til at forsøge sig med rollespillet Vampire: The Masquerade - Swansong. Spørgsmålet er så, om spillet kan fungere som appetikvækker til det længe ventede Vampire: The Masquerade - Bloodlines 2, eller om det snarere er en blodfattig affære?

Vampire: The Masquerade - Swansong

På papiret fremstår Vampire: The Masquerade - Swansong som en ret interessant genreblanding. Først og fremmest er der tale om et traditionelt CRPG med masser af evner, skill checks og dialog. Samtidig fungerer spillet dog også som et tredjepersonsdetektivspil lidt ligesom L.A. Noire og Sherlock Holmes Chapter One.

I spillets univers sidder de blodsugende vampyrer og trækker i alle samfundets tråde gemt bag en skyggefuld maske af løgn og afpresning - den såkaldte Maskerade. Den vigtigste vampyrsekt, Camarilla, er dog under pres, og det gælder ikke mindst den magtfulde Bostonafdeling, som ved spillets åbning udsættes for en stor, men uidentificeret trussel, der hurtigt trækker tråde til rivaliserende faktioner og endda Vatikanet. Der er rigtigt meget at holde styr på, og det er næsten en forudsætning, at du bruger mindst en halv times tid i spillets udførlige kodeks for at holde styr på detaljerne. Men så belønnes du også med en nuanceret og intrigant fortælling, der når det kommer til logisk sammenhæng og perspektiver til den virkelige verden, faktisk hæver sig over langt de fleste spil i genren.

Dette er en annonce:

Du spiller som hele tre forskellige karakter, der alle har til opgave at identificere den skjulte trussel. Enem Louis voksede op i det tidlige 1900-tals Harlem og bruger sit charmerende ydre og sin hurtige tankegang til at lokke selv begravede hemmeligheder frem i lyset. Den ressourcefulde Galeb Bazory har masser af erfaring på sit CV, da han voksede op i Konstantinopel under Osmannerriget, og han markerer sig først og fremmest med sin kompromisløshed. Endelig har vi Leysha, hvis fortid er indhyllet i mysterier; til gengæld ser hun klart, når det kommer til at regne gåder og mysterier ud.

Vampire: The Masquerade - Swansong
Vampire: The Masquerade - SwansongVampire: The Masquerade - Swansong

Baggrundshistorierne ændrer sig ikke, men karaktererne kan godt have andre spidskompetencer end som beskrevet her, da det er helt op til dig, hvilke aspekter du vil fokusere på. Du kan investere erfaringspoint i både passive evner, overordnede mentaliteter og aktive talenter, og alt dette modificeres af karaktertræk, som kan opnås ved gentagen brug og unikke begivenheder. Samtidigt skal du sørge for at have "evnepoint" nok og løbende stille din blodtørst, hvis du overhovedet skal kunne anvende dine hårdt optjente færdigheder. Der er nemlig massevis af udfordringer i miljøet som kræver skills checks, hvad enten du vil lave en skarp observation eller dirke en lås op. Hvor dine karakterers stats for alvor kommer til sin ret, er dog under dialoger, der fungerer som en slags magtkampe mellem dig og din samtalepartner. Spillet viser altid din sandsynlighed for at "vinde" en given diskussion, når du anvender eksempelvis en charmeoffensiv eller en trussel, men du kan også være heldig blot at vælge den rette replik. Som metafor for det intense sociale spil mellem vampyrerne, fungerer det glimrende. Desværre er den reelle effekt på gameplayet og historien en smule undervældende.

Dette er en annonce:

Hvad værre er, så spiller de på overfladen så forskellige karakterer næsten ens. Alle har for eksempel adgang til den samme "Detective Mode" (som i næsten alle spil siden Batman: Arkham Asylum). Den har dog kun begrænset effekt, fremhæver ikke hotspots og gør i øvrigt miljøerne mørke og uskarpe. Næsten ligegyldigt er det også, at Enem kan teleportere sig gennem landskabet, for det er kun gennem specifikke forudbestemte ruter, hvilket i praksis jo ikke er bedre end at stille sig på en rulletrappe eller åbne en dør. Mest unik føles Leysha, da hun via mental manipulation kan låne dragter og udseende fra andre karakter. Hen heller ikke her levnes der meget kreativt frirum.

Tilsvarende evner og muligheder fungerer glimrende i spil som Dishonored og Hitman, hvor de blot er ét af mange forskellige værktøjer. Her er de den eneste vej frem, og derfor minder spillet også langt mere om et klassisk eventyr end et immersive sim eller RPG. Det er som sådan også fint nok, og som et langsomt og til tider stemningsfuldt detektivspil fungerer Vampire: The Masquerade - Swansong et stykke ad vejen. Men igen virker spillet splittet i sin identitet. Her serveres du ikke de filmiske set pieces og dramatiske sekvenser, der gør spil som Heavy Rain eller Telltales Walking Dead-serie underholdende. Og som et mere traditionelt detektivspil mangler der simpelthen mekanikker. Du jagter blot blindt det næste hotspot, så du kan skubbe historien en smule videre. Når det er værst, føles det næsten som, når man render rundt i supermarkedet og bare ikke kan finde de hakkede tomater, eller hvad der ellers står nederst på indkøbslisten.

Vampire: The Masquerade - Swansong

Måske supermarkedet er en meget god metafor for præsentationen som sådan. For på en gang virker Vampire: The Masquerade - Swansong opstyltet, kunstigt og en anelse rodet. Overordnet set formår spillet at skabe en passende dyster stemning med alvorlige karakterer, mørke farver og flere makabre scener. Men kigger man en smule nærmere begynder facaden at krakelere. Særligt de udspillede og unaturlige øjne virker som et levn fra et par konsolgenerationer tilbage, og kontrasten kan blive meget voldsom, når der nede under de flade ansigter gemmer sig et hyper detaljeret tørklæde med hundredtusindvis af polygoner. Det skal dog retfærdigvis siges, at jeg spillede på en relativ ny PC. På Switch (ved en senere dato) eller forrige konsolgeneration er det visuelle billede givetvis en smule mere sammenhængende.

For et spil, der fokuserer så meget på talende hoveder, er det også ærgerligt, at læberne på karaktermodellerne bevæger sig som separate væsener. Men det er nu faktisk heller ikke fordi, hvad der rent faktisk kommer over læberne, er af overvældende kvalitet. Stemmeskuespillet stritter i alle retninger, og hvor replikkerne for det meste, leveres fint nok i isolation, så kan toneleje og stemning virke decideret modstridende i den samme dialog. Bevægelserne og animationer er også underligt stive, og ofte fornemmer man næsten, at karaktererne er som dukker, der trækkes af usynlige tråde. En smule trist er det også, at musikken er så afdæmpet, at den knap kunne overdøve min blæser.

Lidt ligesom zombier er vampyrer halvt levende, halvt døde. Men i modsætning til deres hjernedøde artsfæller, får vampyren det bedste fra begge verdener, de levendes karisma og de ikke-dødes uimodtagelighed over for tidens tand. Desværre virker Vampire: The Masquerade - Swansong mere som et zombiespil, der alt for ofte foregår på ren automatpilot, og hvor agenturet tages fra spilleren. Men når det er sagt, har spillet bestemt sine kvaliteter, når det kommer til historiefortælling og atmosfære, hvis man kan overse dets mangler. Hungrer du efter mere Vampire: The Masquerade, så sæt tænderne i. Alle andre, kan godt holde sig væk.

HQ
05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
Spændende univers. Fint opbygget historie. Rig mulighed for karaktertilpasning.
-
Mange valg virker ligegyldige. Evner har minimal effekt på gameplay. De tre karakterer føles for ens. Niveauer som museumsgange. Skuffende animationer. Undervældende lyd og stemmeskuespil.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold