Baldur’s Gate: Dark Alliance 2

Når en succesrig udgivelse får en efterfølger og bliver til en serie, er nye tiltag det første man leder efter. Som regel er udviklerne klar over, at en toer, der er blottet for innovative indfald, notorisk vil blive modtaget med en vis skepsis. For det virker en smule tyndt, hvis man som gamer skal kaste fuld pris efter gammel vin på nye flasker. Efterfølgeren til klassikeren fra 2001, Baldur’s Gate: Dark Alliance, har fået et par ansigtsløftninger, men er i sin essens en kopi af det første spil i serien, om end konceptet stadig indeholder det samme vanedannende gameplay.

Snowblind Studios, som stod for udviklingen af etteren, har allieret sig med Sony Online Entertainment og udviklet et lignende hack’n’slash RPG i EverQuest universet. Som en følge heraf har Black Isle Studios - en del af Interplay - selv taget sig af Dark Alliance 2 (DA2). De tre spilbare karakterer fra etteren, Kromlech, Vahn og Adrianna, tages til fange af DA2s nyudklækkede skurk. Har man ikke været i kontakt med DA1, er der hjælp at hente, da DA2 indeholder en række referencer til etteren, men den plotmæssige sammenhæng et og toeren imellem er til at overse.

DA er en afstikker fra Interplays Baldur’s Gate hack’n’slash serie fra pc og har sine rødder i Forgotten Realms universet. Snowblind Studios succes med etteren var i høj grad baseret på en simplificering af pc-konceptet i den erkendelse, at konsol-folket vægtede ren action højere end uendelige statusskærme og skræddersyning af karakterer. DA-serien er dog grundlæggende funderet på stats, i lighed med konsollens øvrige RPGs, så set i det lys er hitpoints, slagkraftige våben og stærke ringbrynjer områder, der hverken kan eller må negligeres.

De to vigtigste tiltag i forhold til etteren ligger dels i opgradering af våben og dels i den kendsgerning, at man nu ikke hives slavisk gennem en historie, men i et vist omfang har mulighed for at vælge, i hvilken rækkefølge man vil løse spillets opgaver. Indflydelsesrige personligheder i Baldur’s Gate ligger inde med opgaver, der kræver en mand eller kvinde med ben i næsen, og uanset om det drejer sig om at stjæle en kostbar genstand, rydde en kloak for monstre eller befri kidnappede indbyggere fra en psykotisk troldkvindes kløer, er vores karakterer altid med på den værste.

Udvalget af karakterer er udvidet fra tre til fem, hvormed muligheden for at vælge en kriger, der passer til ens temperament, er forbedret. Uanset om man er til defensiv eller offensiv magi, tætte sværdkampe eller noget midt imellem, er der noget at hente i karakterudvalget. Som i DA kan to spillere slå pjalterne sammen i en co-op mode og rydde fjender af vejen i et tæt samarbejde. Dette er der taget højde for i karakterudvalget, så den ene spiller eksempelvis kan lamme fjenderne med et spell, mens den anden skærer selv samme i småstykker.

Spilleren må slagte sig vej gennem fangekældre, bjergpas, teltlejre og slotskorridorer, hvor hundredvis af zombier, trolde, skeletter og andet kravl står klar til at få kniven. På sin vej finder man nærmest uendelige mængder krigsudrustning, ringe, amuletter og eliksirer, som den lokale våbenhandler gerne kaster et par skillinger efter. Det bedste udstyr finder man som regel ude i felten, så forhandleren er mest en aftager af indfundne effekter. Mange effekter kan opgraderes gennem et system, som ikke er ovenud gennemskueligt. Man er derfor nødt til at eksperimentere sig frem til nyt og mere effektivt udstyr. Systemet er bygget op omkring rune- og ædelsten, som våben og andet udstyr kan præges med og opnå forbedrede egenskaber. Da DA2 er ligeså nemt som etteren, er man ikke nødt til at rode mere med opgraderingssystemet, end man har lyst til. Dog er systemet tilstrækkelig omfangsrigt til, at selv hærdede spillere kan have fornøjelse af at gå i dybden med det.

DA2 kører på stort set den samme engine som etteren, så alle de vand- og partikeleffekter, der i sin tid imponerede blandt andre denne anmelder, kan af naturlige årsager ikke gøre videre indtryk den dag i dag. De få opdateringer, den visuelle flade har fået, er dårligt til at få øje på, men der er til gengæld mere variation i baggrundsgrafikken i denne omgang, da flere missioner udspiller sig udendørs.

Baldur’s Gate: Dark Alliance 2 er et hack’n’slash eventyr, som sagtens kan fornøje de fleste spillere. Det kræver dog, at ens hjerte banker bare en smule for Forgotten Realms og Advanced Dungeons & Dragons universet, og at man stiller sig tilfreds med hårdtpumpet tommelfinger action fra start til slut. DA2 går lydigt i sin fars fodspor, men serverer en gedigen slagtefest til genrens disciple.