The King of Fighters-serien er måske ikke lige så populær som Tekken eller Mortal Kombat, men den kan tilbyde et etableret alternativ, og ligesom mange andre kampserier, så har den en passioneret fanskare. Det er måske længe siden at serien har været i søgelyset (det sidste kapitel udkom i 2011), men dette nye kapitel skuffer sandelig ikke.
King of Fighters XIV har komplette 3D-modeller som bevæger sig i 2D, ligesom Street Fighter V, som sker for første gang i seriens historie. Da spillet blev afsløret så karaktererne ikke synderligt detaljerede ud. Dog har de forskellige trailere siden da vist en klar forbedringer, og at spille spillet nu viser en klar positiv forskel.
Karaktererne er nu ganske detaljerede, nogle mere end andre, men de ser i det hele taget bedre ud. Lige så er vores kærlighed til spillets grafiske stil steget en del, selvom det ikke helt kommer op på siden af Street Fighter V og det kommende Tekken 7.
King of Fighters er kendt for at have en gigantisk skare af karakterer, og King of Fighter XIV er ingen undtagelse. Spillet har over 50 spilbare karakterer, som inkluderer 16 hold af tre kæmpere, en underchef og en boss. Alle karaktererne har unikke bevægelser som er en bedrift i sig selv, når nu der er så mange. Der er gamle favoritter som vender tilbage, såsom Kyo Kusanagi, Iori Yagami, Billy Kane og Mai Shiranui, som sikkert vil behage de ældre fans. Der er også nye ansigter der bliver introduceret, som Kukri og Mian. En af de nye karakterer er desuden Nakoruru, som kommer fra en anden SNK-kampserie kaldet Samurai Showdown. Tilføjelserne er veldesignede og sjove at lege med, og de passer lige ind i King of Fighters-universet.


Banerne i The King of Fighters XIV er ganske smukke, og en fornøjelse at kæmpe i. Der er 19 pæne miljøer, og de er næsten alle sammen helt animerede og bevæger sig. Der er særligt tre baner hvor sansen for detaljen er ganske tydelig (The Industrial Area, Neo Esaka og Antonov Super Arena). Banerne er en utrolig vigtig del af ethvert kampspil, og det er tydeligt at SNK har arbejdet hårdt at udvikle disse.
Musik er også en afgørende faktor, da den sætter tonen for kampen og forhøjer adrenalinniveauerne. Genren plejer som regel at indeholde solide soundtracks, og King of Fighters XIV fortsætter denne stolte tradition. Hver banes musik kan klart adskilles fra hinanden, og de passer ganske glimrende til hver deres bane. Musikken i Geese Tower, Industrial Area og Heidern Fleet er vores klare favoritter, og selv temaet i hovedmenuen er fortrinligt.
King of Fighters XIV har en historiedel, men det føles ærligt talt mere som god gammeldags arcade mode, hvor du bevæger dig igenne, de forskellige baner, og hvor hver kamp afsluttes med en eller anden form for konklusionen på en begrænset historie. Håbede du på en historie lig Mortal Kombat vil du blive skuffet, selvom der er en større historie i spillet som forklares igennem mellemscener. Samlet set fandt vi den lidt old school-agtige tilgang ganske forfriskende. Hvert hold har sin egen historie, og nogle af dem er forbunde til det samlede narrativ. Når du gennemfører med ét af disse hold åbner du op for deres respektive afslutning. Disse udspilles i manga-stil, og det er helt fint, men vi havde gerne set at konklusionerne brugte spillets grafiske stil mere. Bosserne er ikke så svare, og den endelige boss (vi nævner ikke navnet), er ganske let at have med at gøre sammenlignet med Saiki og Evil Ash i KOFXIII.
Udover historiedelen er der andre måder at spille på, såsom Trial, Time Attack, Survival, Versus, Training, Tutorial og Online. I Trial-delen skal din karakter udføre en række bevægelser, og det er ikke for sarte sjæle. Time Attack, Survival, Training og Versus forklarer sig selv. Tutorial lærer dig de basale mekanikker, de avancerede teknikker, og gør faktisk et fint stykke arbejde. Online fungerer også godt, og er blevet forbedret en del siden KOFXIII. Vi spillede en række kampe som var stabile uden for meget lag.


Nu skal vi endelig nå til det vigtigste aspekt af spillet, nemlig kampmekanikkerne. En af de nye features, Max Mode, aktiveres ved at trykke R1. I Max Mode kan du bruge EX Special Moves som i sig salg er mere kraftfulde end Super Moves. Der er andre kraftfulde angreb kaldet Climax Super Special Moves, og de kan gøre utrolig skade hvis de udføres korrekt. Der er også Cancels, som er virkelig svære at udføre, men er ganske nyttige.
Rush-mekanikken bruges ved at trykke firkant mange gange hurtigt. Hvis du har en power-bar udfyldt eller mere, opgradere den dine specielle angreb. Det føles ganske fint, men er måske en smule for kraftfuldt. Nybegyndere vil helt klart benytte denne evne som en måde at kunne dyste imod tekniske sværere modstandere, men det er ikke altid lige fair.
På trods af en række negative faktorer, så er King of Fighters XIV et solidt kampspil med nogle fede mekanikker og tonsvis af indhold, som vil holde spillere beskæftiget i mange timer. Der er mange hold at gennemføre Story Mode med, tonsvis af karakterer med deres egne bevægelser og mekanikker og en solid online-del som er blevet forbedret siden sidst.