Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
God Eater 2: Rage Burst

God Eater 2: Rage Burst

Bandai Namco formår ikke at løfte potentiale fra det første spil i serien.

Det siges, at den største form for ros man kan give, er at kopiere andres idéer. Hvis det er sandt, så må Monster Hunter være helt røde i hovedet. Der er ingen tvivl om, hvem God Eater 2 ser op til, og selv om det må vænne sig til at stå i skyggen af meget bedre spil, så har det stadig noget at tilbyde.

God Eater 2: Rage Burst

God Eater 2: Rage Burst udkom i Japan for flere år siden. Og det kan ses: grafikken ligner noget fra de tidlige Playstation 3-dage og områderne man løber rundt i føles tomme. Hvorfor Bandai Namco har ventet så længe med at udgive det, er et godt spørgsmål. Ventetiden er ikke kommet til spillets fordel. Hvorfor de har valgt at udsende begge spil i serien med kort mellemrum, er endnu et godt spørgsmål. For det kommer slet ikke til spillets fordel.

Jeg fik aldrig gennemført det første spil i serien, men har hoppet lidt rundt i det som forberedelse til denne anmeldelse. Der er to ting jeg kan tage med fra den oplevelse: 1) styringen har ikke udviklet sig voldsomt mellem de to spil. Du angriber, blokerer, hopper og bruger forskellige skills i begge spil. Forskellen føles minimal. 2) flere områder fra det første spil er genbrugt i fortsættelsen. Har du spillet God Eater, vil en følelse af deja-vu derfor ramme dig, mens du løber rundt i ødemarken og bekæmper guder. Det er dovent og især mærkbart, da ventetiden mellem spillene har været så kort. Det skal dog nævnes, at lignende spil plejer at gøre dette: både Monster Hunter og Toukiden har dette problem. Det er måske et kendetegn ved genren, men et kendetegn de gerne må droppe fremover, hvis de håber på højere scorer fra denne anmelder.

God Eater 2: Rage Burst

Der er dog punkter, hvor God Eater 2 hæver sig over sin forgænger - og ét enkelt sted hvor det hæver sig over konkurrenterne. Monster Hunter inviterer ikke ligefrem nye spillere ind med sit design. Det er en serie, du skal kæmpe for at elske, men når kampen er overstået, har du en ven i utallige timer. God Eater 2: Rage Burst gør denne proces en del lettere. De første få timer er stadig fyldt med lange tekstfyldte tutorials - for Japan er bare ikke god til at introducere spilleren til gameplayet på andre måder - men når de er læst og første mission gennemført, har du allerede en god forståelse af spillet.

Karaktererne er også bedre og mere interessante at snakke med. Julius bliver alt for melodramatisk og højtidelig, men de andre kan være sjove bekendtskaber. Forvent ikke dybe karakterer, som i Persona 4: Golden, men sammenlignet med God Eater, er det et stort skridt i den rigtige retning.

Strukturen og historien ligner også forgængeren til forveksling. Du bliver smidt ud på missioner, og kan med op til tre venner udrydde modstanderen. Har du ikke venner at spille med, skal du nok forvente at spille sammen med A.I'en. I min tid med spillet, havde jeg sjældent held med at finde andre spillere online, der søgte efter partnere. Heldigvis viser A.I'en sig at være en kompetent hjælper.

God Eater 2: Rage Burst

For fans af japanske spil, vil du måske savne muligheden for at vælge originalt sprog. Spillet kommer kun med engelsk tale, og selv om de gør et godt stykke arbejde, er der underlige problemer undervejs. I nogle cut-scenes lyder det pludselig som om, der har været en tynd væg mellem skuespillerne og mikrofonen, hvilket giver dem en særpræget lyd, man ikke helt kan identificere. I min gennemspilning skete det en håndfuld gange, hvilket ikke ødelagde oplevelsen, men kun fik mig til at savne japansk sprog endnu mere.

Historien er så godt som ikke eksisterende, og de ved det godt selv. De gider ikke engang komme med en god forklaring for, hvorfor du er velsignet med den sjældne evne at kunne bruge at God Arc-våben. Et våben i stand til at dræbe Guder. Lad os bare acceptere at du er i stand til det og komme i gang med at dræbe. Den samme ligegyldige indstilling bliver man mødt med i resten af historien. Den er i højere grad interesseret i at sende spilleren på missioner, end at forklare hvad der foregår. Det er ærgerligt, for gameplayet er ikke stærkt nok til at holde spillerens opmærksomhed hele vejen igennem. En god historie havde virket som et godt trækplaster til at skubbe spilleren de sidste kilometer.

God Eater 2: Rage Burst

Den største fejl hos God Eater 2: Rage Burst er dens sammenfald med det første spil i serien. Gameplayet er ens, banerne er flere steder ens og historien var bedre i det første. Som introduktion til genren er dette et godt sted at starte, før man eventuelt bevæger sig videre til bedre serier som Monster Hunter. I sidste ende føles God Eater 2: Rage Burst som en stor DLC. Det er desværre et alt for lille skridt i den rigtige retning, hvis det vil gøre sig forhåbninger om, at konkurrere med de store drenge.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annonce
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Karaktererne er bedre, gameplayet er solidt, A.I.'en fungerer, godt sted at starte for nye spillere til genren.
-
Ligner det første spil alt for meget, underlige lydproblemer i flere cut-scenes, historien er ikke-eksisterende.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer