Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Paper Mario: Color Splash

Paper Mario: Color Splash

Vores allesammens blikkenslager har endnu engang taget turen ind i det papirstynde univers, og denne gang er Katrine taget med ham. Læs om hendes oplevelse her.

Mario er efterhånden en erfaren herre. En erfaren blikkenslager men så sandelig også en erfaren mand i spilbranchen. Han har igennem tiden mange gange bevist, at han ved, hvordan man skruer et godt spil sammen. Men erfaring er vel ikke altid lig med succes? Så er det nyeste spil i rækken endnu en hamrende succes for Hr. Overskæg? Eller er han faldet af på den?

Det lader ikke til at Mario overhovedet har tid til at falde af på den. Nærmest hver gang vi møder ham, har han selv eller en han holder af været ude for noget ganske traumatisk. Heller ikke denne gang får Mario lov til at sidde stille ret længe, fordi onde kræfter er atter på spil. Det står klart, da Princess Peach og Toad tropper op foran hans hus på en særligt mørk og stormfuld aften med et skræmmende brev i hænderne. Foldet ud afslører brevet nemlig en helt farveløs Toad.

Mario og hans to kompagnoner - Princess Peach og Toad - drager derfor afsted mod Prism Island, da brevet ifølge frimærket, blev sendt derfra. Kort efter ankomsten ser Princess Peach og Toad sit snit til at liste sig ind i en hytte og få sig en velfortjent lur. Mario er altså overladt til heltegerningerne alene. Heldigvis får han sig dog en ny ven og guide - den talende malerspand Huey.

Det står ret hurtigt klart, at hvad end, der har suget farverne ud af den stakkels Toad, også har været på spil på resten af Prism Island, og det er nu op til Mario at give øen den farverige glød tilbage, som den er så kendt for.

Paper Mario: Color Splash
Paper Mario: Color SplashPaper Mario: Color SplashPaper Mario: Color Splash

Du bliver nemlig udstyret med en særlig hammer, der lader dig male dine omgivelser - i hvert fald så længe du har maling på kontoen. Oppe i højre hjørne ser man nemlig den mængde maling, du har at gøre godt med. Såvel som den kan fyldes op igen ved at hamre løs på omgivelserne og efterfølgende samle den overskydende maling op, så kan den samlede mængde maling, som hammeren er i stand til at indeholde, også øges. Det gør man ved at samle en masse små hammere fra fjender undervejs. Men at vandre rundt og male alle disse farveløse pletter er faktisk utroligt tilfredsstillende, og det tiltaler virkelig min indre OCD. Jeg kunne bruge timevis på bare at udforske banerne og sikre mig at de farveløse pletter bliver 100 procent udryddet.

Men selvfølgelig er det ikke kun din mission at genoplive de farveløse pletter. De store farvestjerner er også blevet stjålet fra Prism Islands kendte og velbesøgte springvand. For at få gang i regnbuespringvandet igen - og berolige den ret så anspændte Huey - må du derfor finde frem til stjernerne der er spredt rundt omkring på øen. Og disse stjerner er der gerne to af i mange baner. Du kan dog kun samle én stjerne op ad gangen, før banen slutter, og du må starte forfra. Så selvom det glæder min indre OCD at lede efter de farveløse pletter og undersøge banerne, til jeg falder om, er det dog ret frustrerende i længden at skulle vende tilbage til de allerede udforskede baner for at hente stjerne nummer to.

Paper Mario: Color Splash
Paper Mario: Color SplashPaper Mario: Color SplashPaper Mario: Color Splash
Paper Mario: Color Splash