Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Yonder: The Cloud Catcher Chronicles

Yonder: The Cloud Catcher Chronicles

En smuk verden der - for en gangs skyld - ikke er overrendt med fjender, får vores anmelder til at føle sig meget alene.


Den danske sommer tordner af sted, med våde kondisko og gennemblødte bluser til følge. Heldigvis var jeg weekendens underholdning i min hule hånd og uvejret udenfor rør mig ikke. Ingen skal fortælle mig hvordan jeg skal bruge resten af min uge 30. Det vil sige lige indtil jeg åbner for det seneste skud på sandkasse stammen Yonder: The Cloud Catcher Chronicles. En smule forhistorie er nok nødvendigt - mit forhold til denne slags spil er en anelse blandet. De kaster om sig med begreber som frihed, ikkelineær progression, en Pinocchio status af fjerde rang hvor ingen bånd binder dig. Alligevel ender det som regel altid ud i at du egentlig skal gøre de rigtige ting på de rigtige tidspunkter og friheden blot er en illusion. Ligesom i virkeligheden. Som den kløgtige læser nok kan forstå, er jeg altid svært positivt indstillet.

Yonder ligger ellers godt ud! Man skaber sin person, bliver søsat og for lov til at snakke med de ombordværende uden nogen indtrængning fra belærende vismænd eller irriterende pop op dialog. Det ændrer sig dog lynhurtigt og snart for du en decideret guidet tur igennem et ny ø-landskab indtil du bliver tvunget til at slå dig ned på en bondegård. Det er grusomt frustrerende; der bliver endda forklaret uden omsvøb, hvad det velkendte udråbstegn-over-hovedet betyder. Herefter gælder det om at handle og bytte uhindret med snilde, at hamstre så mange ressourcer og dyr så muligt og ellers bare hylder laissez faire- kapitalismen i alt dens pragt. Adam Smith har ikke levet forgæves.

Yonder: The Cloud Catcher ChroniclesYonder: The Cloud Catcher ChroniclesYonder: The Cloud Catcher Chronicles
Yonder: The Cloud Catcher ChroniclesYonder: The Cloud Catcher Chronicles

Stardew Vall- jeg mener, Yonder: The Cloud Catcher Chronicles snøvler også lidt på styringen. Til tider føles som at gå i mudder når ens lille nuttede karakter tager de langsommeligste sving og er hvad der føles som evigheder om at komme op i løbe hastighed. Jeg kan slet ikke forestille mig at sidde med WASD og mus til det her. Der vinder PS4 joypad alligevel. Breath of the Wi- jeg mener, Yonder: The Cloud Catcher Chronicles fanger dog på udseendet. Masser af prangende farver, masser af flotte overgange fra dag til nat, masser af kreativitet i verdensopbygningen, skøn animationsstil. Det er blødt og lækkert at se på. Det er nuttet. Det er hyggeligt!

For hyggeligt at umiddelbart det tætteste jeg kommer på at beskrive den begejstring der alligevel er tilovers for dette spil, på trods af de falske løfter, på trods af den sløve styring, på trods af det uendelige vandren frem og tilbage. Yonder er indbegrebet af god dansk hygge. I spillet foregår nemlig absolut intet kamp. Du slås ikke med nogen. Du handler, du snakker, du møder, du bygger, du skaber, du samler. Der er måske ikke meget originalt i spilmekanikkerne - der er rigeligt med lån fra tidligere nævnte spil og der er en masse ting pakket ned i Yonder som nok er unødvendigt. En masse ting der kunne være undladt til fordel for at gøre ét element helt vildt godt i stedet for tre elementer sådan nogenlunde.

Så på trods af alle de begrædende kommentarer i denne anmeldelse, vil jeg alligevel anbefale at bruge tid på Yonder. Vent til det regner, vent til du er alene hjemme, vent til du har noget mig-tid og så sæt dig ned og leg bondemand (eller dame) på sin PS4 i en rum tid. Du kommer ikke til at fortryde det.

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Enormt hyggeligt, blødt for øjnene, spændende verdensopbygning
-
For mange lån, til tider for ensformigt, sløv styring
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer