Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
Digimon Story: Cyber Sleuth - Hacker's Memory

Digimon Story: Cyber Sleuth - Hacker's Memory

Mere en udvidelse end en fortsættelse.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annonce

Mit forhold til Digimon har været i konstant udvikling. Da jeg var lille, hoppede jeg hurtigt på bølgen der kaldte serien for en dårlig efterligning af Pokémon - med en dårligere introsang ikke at forglemme. Alligevel var der noget der holdt mig fanget. Jeg vendte tilbage til serien hver dag efter skole, og så endda frem til at få fri, så jeg kunne se det næste afsnit - en bedrift som selv ikke Pokémon kan prale af. I dag er det ikke svært at regne ud hvorfor: det er tydeligt, at hvor Pokémon tegneserien tog den billigste løsning for at presse mest muligt materiale ud, har Digimon en langt højere produktionsværdig. Karakterudvikling, konsekvenser og en gennemløbende historie der ikke kun handlede om at være den bedste. Alligevel er det Pokémon, der har betydet mest for mig efterfølgende, og det kan de takke spillene for. Et område hvor Digimon altid har været pinligt efterladt i støvet, og jeg havde troet, det ville forblive sådan.

Af samme grund fulgte jeg interesseret med på sidelinjen, da Digimon Story: Cyper Sleuth udkom. Det blæste ikke alle bagover, men anmeldere og fans kunne alligevel berette om et overraskende godt spil. I hvert fald virkede det som et godt fundament at bygge videre på. Derfor er Hacker's Memory også skuffende. Ikke fordi det er et dårligt spil - langt fra - men fordi det vælger at bygge videre på fundamentet, i stedet for at begynde at lave huset.

Digimon Story: Cyber Sleuth - Hacker's Memory

Historien i Hacker's Memory løber sideløbende med hændelserne i det første Cyper Sleuth. Det er en fortælleteknik, der kan belyse nye sider af en allerede kendt historie, men det er også en halvfarlig leg at bevæge sig ud i. Hvor fans af det første spil vil sætte pris på de kendte ansigter, der kort dukker op, vil nye spillere nok føle sig en smule fortabt. Jeg havde heldigvis fulgt det første spil på Youtube, men der er ingen tvivl om, at Hacker's Memory er lavet til fans af det første spil.

Det bliver tydeligt fra begyndelsen, når spillet ikke rigtigt orker at sætte dig ordenligt ind i tingene. Jo, der kommer en tekstboks hist og her, men fordi alle systemerne ligner det vi allerede kender, følte udviklerne tydeligvis ikke det var så vigtigt at lære os det samme igen. Det betyder heldigvis også, at udviklingen af dine digimons og det tur-baserede kampsystemet får lov til at fortsætte som fans kender det - nu bare med 100 nye digitale monstre. Der er en simpel glæde i at grinde alle sine digimons op til store monstre, og man falder hurtigt ind i en rytme, hvor man snarere tænder spillet for at udvikle sine monstrøse venner end for at komme videre i historien.

Mest fordi historien er ret intetsigende. Du spiller som NPC'en Keisuke, der på forunderlig vis har fået rollen som hovedperson. Ikke nok med han er fuldkommen indholdsløs, og mest af alt fungerer som middel til at stille opklarende spørgsmål, så er det også svært at regne ud, hvad han helt præcis er god til. Han bliver kaldt - og kalder sig selv - en hacker, men han ved ikke hvad digimons er. Han er populær, men laver ikke andet end at stille spørgsmål og se overrasket ud. Han er den tavse hovedperson vi kender og hader, og hvor andre spil formår at implementere ham godt ved hjælp af god dialog og stærke sidekarakterer (Persona 5), så går Keisuke så meget rundt alene, at historien aldrig formår at gribe fat.

Digimon Story: Cyber Sleuth - Hacker's Memory

Så dette er en udvidelse mere end noget andet. Hvis du har savnet gameplayet, kan du med fordel vende tilbage her, men er du ny til serien, vil jeg anbefale at starte med Cyper Sleuth. Dog formår Hacker's Memory at tilføje Dominion Battles, der tilføjer et skak-inspireret element til kampsystemet. Når du møder en anden gruppe hackere, vil I kæmpe på et område, hvor du kan bevæge dine spillere to felter af gangen. Når du har stået på et felt, tilhører det dig, indtil fjenden har trådt på det. Går du ind i et felt, som fjenden allerede står på, skal I kæmpe. Det er simpelt, men det er en fornuftig lille opdatering, og forhåbentlig vil vi se flere af de spring, når Cyper Sleuth 2 engang ser dagens lys.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annonce

Indtil da må vi nøjes med en stor fyldig udvidelse. Nu har Media Vision brugt to spil på at lægge et stærkt fundament, men nu er det også på tide, at de begynder at arbejde ovenpå det. Så kan det endelige hus forhåbentlig ende med at stå side om side med Pokémons. Hacker's Memory køber jer noget ekstra tid, men det vinder ikke nye fans.

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Kampsystemet og udviklingen af Digimons, 100 nye digimons.
-
Dårligt sted at starte for nye spillere, Keisuke, savner nye tilføjelser.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer